Som jeg dokumenterede i går, havde British Library blokeret min webside og siderne fra Middle East Forum samtidig med, at man lod nogle af de mest hæslige antisemitiske og islamistiske sider slippe igennem. Artiklen sluttede af med at jeg fortalte, at jeg havde skrevet til biblioteket, som er en regeringsinstitution, og bedt om at blokeringerne blev fjernet. Der var også et betydeligt antal læsere, som skrev til biblioteket og protesterede.
British Librarys læsesal. |
Jeg er glad for at kunne fortælle, at blokeringerne som følge heraf er blevet fjernet. En repræsentant for bibliotekets elektroniske serviceafdeling skrev til mig:
Vi undskylder at de websider, som De har nævnt nedenfor, blev blokeret af bibliotekets WiFi-service. … Jeg skriver for at fortælle Dem, at alle de nævnte sider nu er tilgængelige via bibliotekets WiFi.
Bibliotekets pressekontor (@BLpressoffice) kundgjorde ophævelsen af blokaden på Twitter.
@DanielPipes svar: Deres websider som ved en fejltagelse blev blokeret af @britishlibrary wifi: blokeringen af disse er nu fjernet. Vi undskylder fejlen.
British Library pressekontors tweet. |
Så biblioteket indrømmede altså sin fejltagelse og rettede den omgående. Jeg er glad og beroliget ved denne respons.
Men svarene rejser nogle dybere spørgsmål: Hvorfor krævede det en biblioteksbrugers forsøg på at få adgang til DanielPipes.org for at få kendskab til dette problem? Hvordan kunne et større britisk regeringskontor blokere disse almindelige informationssider af høj kvalitet? Hvordan kunne man samtidig give adgang til ekstremistiske, antisemitiske, radikale, islamistiske og jihadiske websider?
Biblioteket fortæller mig, at man benytter en automatisk filtreringssoftware fremstillet af et firma kaldet Smoothwall; man tilføjer, at man er "ude af stand til at oplyse [mig] om detaljerne i algoritmen" som Smoothwall benytter til at afgøre, hvilke sider der skal blokeres.
Men det er ikke godt nok. Selvom det måske ikke er bevidst, så sender dette mønster med at bandlyse vennen og lukke fjenden ind et stærkt og foruroligende signal. Jeg forfulgte derfor sagen med yderligere spørgsmål, idet jeg:
- spurgte til British Librarys politik: Hvordan definerer I intolerance? Nu hvor I er bekendt med, at der er adgang til jihad-sider via jeres WiFi-system, vil I så fortsat give adgang til disse?
- spurgte til Smoothwalls algoritmer: Har I planer om at foretage ændringer i den software, som blokerer for DanielPipes.org og MEForum.org, men tillader Al-Qaedas operationelle webside?
Jeg vil rapportere om denne udveksling, når den er afsluttet. (9. april 2014)