Max Blumenthal brugte som så mange andre på den yderste venstrefløj kritikken af den norske massakre i juli 2011 med 77 døde og 319 sårede til at angribe det anti-jihadiske højre. Hans tirade, "Anders Behring Breivik, a perfect product of the Axis of Islamophobia" [Anders Behring Breivik, et perfekt produkt af den islamofobiske akse] indeholdt følgende sentens:
Retorikken hos de personer, som inspirerede Breivik, lige fra Pam Geller til Robert Spencer til Daniel Pipes, var af en så eliminationistisk karakter, at det måske blot var et spørgsmål om tid, før nogen skred fra ord til handling.
![]() Max Blumenthal. |
Vi tre var med andre ord skyld i massakren. Et år senere vendte Blumenthal tilbage til samme tema, idet han denne gang udelukkende fokuserede på mig:
Til Pipes' skam blev han citeret atten gange i manifestet fra den norske terrorist Anders Behring Breivik, denne selvudråbte "kontra-jihadist" som står anklaget for mordene på syvoghalvfjerds mennesker, hovedsagelig teenagere. Breivik, som trak kraftigt på kilder som Pipes til retfærdiggørelse af sine handlinger, har udtalt, at han begik slagterierne for at straffe Europa for dets underkastelse under "islamifisering" og multikulturalisme.
Lad os se bort fra de grundlæggende urigtigheder i disse udtalelser – så som at (1) Geller, Spencer og jeg nogensinde skulle have grebet til "eliminationistisk" retorik og (2) og at han ignorerede, at Breivik citerede venstrefløjen nogenlunde lige så meget som højrefløjen og muslimer lige så ofte som anti-jihadister – det vigtige er, at Blumenthal udnyttede Breiviks morderiske fremfærd til at score nogle billige point imod andre amerikanske kommentatorer.
![]() Frazier Glenn Miller. |
Men i sin triumf glemte Blumenthal, at han også selv er sårbar over for den slags beskyldninger, at begge parter kan lege tagfat. Ron Radosh skriver i PJ Media, at Frazier Glenn Miller, 73 år, som står anklaget for at have myrdet tre mennesker forleden på to jødiske lokaliteter nær Kansas City, har skrevet følgende på runronpaul.com, en antisemittisk webside:
Den jødiske journalist Max Blumenthal udstiller og forklarer dette forsøg fra en udenlandsk regering, Israel, på at købe præsidentvalget til det neo-konservative, krigeriske, republikanske establishment.
Daniel Greenfield mener, at Miller her refererede til "et Blumenthal-interview på Putins propagandakanal RT, som han siden forsvarede, og hvori han hævdede, at Netanyahu havde skytset rettet imod Ron Paul og Obama."
Greenfield anfører endvidere, at "der er 382 resultater [på en søgning på Max Blumenthal] på det ny-nazistiske VNN-forum, som Kansas City-morderen frekventerede." Deltagere på Stormfront, en førende amerikansk ny-nazistisk hjemmeside, nævner ofte Blumenthal i positive vendinger.
I dag står det klart, at Breivik bevidst søgte at miskreditere anti-jihadister som mig; men Miller udviser alle tegn på at være en sand troende, der til dels er inspireret af Blumenthals fantasterier. Så efter grundige overvejelser gav jeg dette indlæg på webloggen overskriften "Antisemite Max Blumenthal Incited the Murder of Three in Kansas" [Antisemitten Max Blumenthal tilskyndede til mordene på tre i Kansas].
Det næste må være, at Blumenthals venstrefløjsfæller tager afstand fra ham og derefter undgår ham. Men vil de det? (14. april 2014)