Nogle, især i de store almene medier, lader som om det ikke er Jerusalem, men Tel Aviv der tjener som Israels hovedstad. (Tel Aviv huser forsvarsministeriet, men ikke meget andet af den centrale regering.) Dette går i spænd med en tendens her på det seneste til at foregive, at der findes et land kaldet Palæstina. Dette weblog-indlæg dokumenterer nogle af disse vildfarelser, som dukker op stadig hyppigere, i omvendt kronologisk rækkefølge:
Agence France Press: En artikel fra den 23. jan. "Israels premierminister opfordrer til europæisk 'rimelighed' i Mellemøsten" fortalte, at fire EU-stater indgav "en formel protest imod Tel Avivs initiativer til udvidelse af bosættelser på Vestbredden." (26. januar 2014)
New York Times: En forsideoverskrift i dag til en beretning ved Mark Landler og Jodi Rudoren bruger "Tel Aviv" som synonym for Israels hovedstad: "Det mellemøstlige kaos vokser, mens USA fokuserer på Israel—Kerrys pres på Tel Aviv rejser spørgsmålet om prioritering." (2. juli 2013)
CTV, en canadisk tv-station, fortalte den 8. jan., at "Tel Aviv er kastet ud i en situation med voldsom regn. Kraftige skybrud har oversvømmet veje og medført kaos i den israelske hovedstad." (17. januar 2013)
British Broadcasting Corporation: En BBC-tweet i dag fortalte, at "#Gaza-militante har sendt missiler mod Tel Aviv i det første raketangreb på den israelske hovedstad siden Golf-krigen i 1991 bbc.in/QJkWK9"
(15. november 2012)
Det Hvide Hus' pressesekretær Jay Carney får stillet et barsk spørgsmål vedrørende Israels hovedstad. |
Det Hvide Hus: Det Hvide Hus' pressesekretær Jay Carney sagde ikke, at Tel Aviv var hovedstaden. Men han sagde heller ikke, at den ikke var det, i denne halvkomiske udveksling med nogle journalister:
1. journalist: Hvilken by anser denne regering for at være Israels hovedstad? Jerusalem eller Tel Aviv?
Carney: Øh … det spørgsmål har jeg ikke fået stillet i nogen tid. Vores holdning er uændret. Kan vi, øh …
1. journalist: Hvilken by er hovedstaden?
Carney: Du kender vores holdning.
1. journalist: Det gør jeg ikke.
2. journalist: Nej, nej. Hun kender den ikke, det er jo derfor hun spørger.
Carney: Hun kender den.
1. journalist: Det gør jeg ikke.
2. journalist: Hun kender den ikke. Hun har lige sagt, at hun ikke kender den. Jeg kender den heller ikke.
Carney: Vi har længe, lad os ikke kalde på …
2. journalist: Tel Aviv eller Jerusalem?
Carney: Du kender svaret på det der.
2. journalist: Jeg kender ikke svaret. Vi kender ikke svaret. Kunne du venligst give os et svar? Hvad anerkender I? Hvad anerkender regeringen?
Carney: Vores holdning er uændret.
2. journalist: Hvilken holdning?
Carney ignorerede ham og gik videre til et andet spørgsmål. (26. juli 2012)
The Guardian, avis: Dens fremstillingsvejledning konstaterer direkte, at "Jerusalem er ikke Israels hovedstad; det er Tel Aviv." (25. april 2012)