Mellemøsten afgiver visse tegn til håb, såsom det inspirerende eksempel Israel, den metaforiske "villa midt i junglen"; den forfriskende udsigt til uorden i islamisternes rækker; og fremvæksten af et selvstændigt Kurdistan.
Men dette hører til undtagelserne. Generelt rummer regionen for tiden så uforandrede, gentagelsesprægede og kedsommelige nyheder, at denne kommentator knap nok læser nyhederne og kun har meget lidt at sige om dem. Tænk på nogle af de fremherskende emner i øjeblikket:
- Uenighed om selve betingelserne i den Fælles Handlingsplan med Teheran.
- En frugtesløs fredskonference, hvis mål er standsning af den syriske borgerkrig.
- Frugtesløst israelsk-palæstinensisk diplomati.
- Regionale aktører, som enten er oprørte over eller forsøger at formilde Teheran – eller begge dele.
- Grufulde nye ugerninger i den syriske borgerkrig.
- Daglig brutalitet i Libyen, Egypten, Yemen, Iran og Afghanistan.
- Politiske kneb i Egypten og Tunesien.
- En stadig mere diktatorisk tyrkisk premierminister.
- Udviklingen af en vandkrise i Egypten, Yemen, Syrien og Irak.
 Ligesom katten i tegneserien Tom og Jerry roterer Mellemøsten på stedet uden at nå målet. |
Hvor mange gange kan man gøre nar af diplomatiet, begræde volden eller ringe med alarmklokken? Hvilken anden kreativ udenrigspolitik end simpelt selvforsvar kan man foreslå imod så giftig en region? Rasende handling og ringe bevægelse reducerer megen analyse til gentagelse. Med de negative tendenser så fremherskende ved man næsten ikke, om man skal håbe på kontinuitet eller forandring i Mellemøsten.
Nedslået og præget af kedsomhed har jeg trukket mig lidt bort fra den daglige politik og dykker ned i nogle dybere, større og mere historiske emner. Mine seneste klummer har dækket den afrikansk-amerikanske muslimske fortid, den russiske muslimske fremtid og har bragt en oversigt over mellemøstlige fejlgreb.
To kommende klummer handler om de omfattende ikke-religiøse implikationer ved at indoptage islam og muligheden af en islamisme "med et menneskeligt ansigt." Fremtidige analyser vil drøfte ødelæggelsen af Mellemøstens miljø, fristelsen til at ignorere jihadiske motiver og den inkonsekvente brug af ordet terrorisme.
Dette bedrøvelige øjeblik giver måske plads til at skrive nogle længere artikler og måske endda vende tilbage til nogle bogprojekter, som blev afbrudt af 9/11. (26. januar 2014)
