Siden general Abdel Fattah al-Sisi væltede Mohamed Morsi den 3. juli, har den militært ledede regering kastet sig ud i rasende aktion vendt imod Det Muslimske Broderskab og mere bredt imod islamisterne (selvom nogle, som f.eks. salafisterne i Nour-partiet der har spillet deres kort med omhu, indtil nu i det store og hele har undgået problemer).
Dette anslag har ikke blot været voldeligt, med hundredvis af døde, og retsligt, med Broderskabet forbudt og dets øverste ledelse fængslet, det har også været i bred forstand kulturelt, økonomisk og religiøst. Selv den mindste sympatitilkendegivelse for Det Muslimske Broderskab kan medføre problemer, om ikke med staten så i hvert fald med ens naboer. En meget stor andel af befolkningen støtter anslaget og presser på for at forcere det. Her kommer nogle få af de mange, mange eksempler:
- Mohammed Youssef, egyptisk kung fu-mester, fik borttaget sin guldmedalje og blev udelukket fra konkurrencer, efter at han havde udtrykt sympati for Mohammed Morsi ved at bære en T-shirt med pro-Morsi-symbolet, en åben håndflade og fire fingre.
- General Mohamed Farid el-Tohamy, Mubaraks anti-islamistiske boss, er tilbage efter 2½ års unåde og efterforskning. Han siges nu at være hovedfortaleren og iværksætteren bag forsøget på at tilintetgøre Det Muslimske Broderskab. "Han var den mest hårdkogte, den absolut mest forhærdede," siger en vestlig diplomat uden navneangivelse. "Han talte, som om revolutionen i 2011 aldrig havde fundet sted."
- Den sekulære aktivist Ahmed Belal opfordrede, støttet af oprørsbevægelsen, til en boykot af forretninger og firmaer ejet af Det Muslimske Broderskab, hvilket gav disse store økonomiske tab. Nogle salafist-ejede forretninger gik det endnu værre, idet de ikke blot blev boykottet, men tillige udsat for ildspåsættelse .
- Efter at nogle forældre havde klaget over, at skoleledere og lærere med tilknytning til Det Muslimske Broderskab opildnede til vold imod politiet og militæret, fyrede undervisningsministeriet 95 af dem.
Det har kolossal betydning, hvordan disse bestræbelser forløber, ikke blot for Egypten, men langt uden for dets grænser. Har anslaget held til at isolere, svække og tilintetgøre islamisterne, så vil andre kunne kopiere det andre steder. Men lykkes det ikke, vil kampagnen komme i miskredit og vil ikke blive gentaget.
Derfor bør alle vi, der ønsker at se den barbariske, islamistiske bevægelse tilintetgjort, støtte Sisi-regeringens anslag, også selvom vi tager afstand fra nogle af dens metoder. (1. november 2013)
