Er der mon andre, der har bemærket til ligheden mellem dagens to vigtigste Mellemøst-nyhedsoverskrifter – telefonsamtalen mellem den iranske og den amerikanske præsident og vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds Resolution 2118, som opfordrer til en "hurtig destruktion" af de syriske kemiske våben? I begge tilfælde:
- Forsøger en langvarigt siddende tyran (Ali Khamene'i, Bashar al-Assad,) at række hånden ud mod Vesten.
- Disse tyranner udsender et desperat signal om tilsyneladende reformer (en smilende Hassan Rouhani, Assad vedgår sine kemiske våben og indvilliger i at udlevere dem).
- "Masseødelæggelsesvåben, os?" spørger de. "Vi er overhovedet ikke interesseret i dem."
 Øverste leder Ali Khamene'i (t.v.) sammen med præsident Hassan Rouhani. Lad os ikke glemme, hvem der sidder på magten i Teheran. |
Kald mig bare skeptisk. Dels har jeg gennem flere årtier erfaret, at pessimisme er godt for ens karriere som Mellemøst-analytiker. Og dels har både den iranske og den syriske regering udvist en sådan trofasthed over for deres opbygning af masseødelæggelsesvåben, at det virker næsten utænkeligt, at nogen af dem frivilligt skulle opgive dem.
Jeg håber blot, at den amerikanske regering og andre ikke falder for deres manipulationer og udsættelser. Men med den nuværende beboer i Det Hvide Hus kan det virke som et meget sandsynligt udfald, især i det iranske tilfælde. (28. september 2013)
