David C. Speedie, bestyrelsesmedlem og direktør for U.S. Global Engagement Program at the Carnegie Council for Ethics in International Affairs [programmet vedrørende USA's globale engagement under Carnegie-rådet for etik i internationale anliggender], skrev for nylig, at han følger mig "ganske tæt" og at mit arbejde er uden værdi, fordi jeg "ikke på nogen måde sætter spørgsmålstegn ved nogen aspekter af Israels politik."
 David C. Speedie |
Faktisk er jeg ofte og meget højlydt uenig i israelsk politik, hvilket følgende ufuldstændige emneliste antyder:
- Hele Oslo-processen og især den naive forestilling om, at man kan slutte fred med sine fjender.
- Ensidige tilbagetrækninger fra landområder (Libanon, Gaza).
- Næsten overdragelse af Golan-højderne til Syrien til gengæld for et stykke papir.
- Slid og slæb under den illusion, at Mahmoud Abbas og andre af Det Palæstinensiske Selvstyres ledere ønsker noget som helst andet end udslettelse af Israel.
- At man ikke har rejst spørgsmålet i 1950'erne om jødiske flygtninge fra arabisktalende lande.
- At man ønsker, at penge fra United Nations Relief and Works Agency (UNRWA) skal tilflyde Vestbredden og Gaza.
- At man løslader dømte, herunder mordere, og giver dem lov til at vende tilbage til de palæstinensiske områder.
- At man undervurderer betydningen af den offentlige mening i nutidig krigsførelse.
- At man ikke arbejder for at de 20 procent af palæstinenserne, som accepterer den jødiske stat, bliver øget til et flertal.
- Den "strategiske inkompetence" der ligger i, at man ikke slås for at vinde, men kun for at nå et kompromis.
Kort sagt, jeg taler for et Israel, som søger sejren.
Min misbilligelse af israelsk politik er så alvorlig, at en israelsk akademiker følte sig foranlediget til at skælde mig ud offentligt (i Jerusalem Post) for det "nedladende og fornærmende" i min kritik vedrørende Samir Kuntar, hvilket affødte en længere diskussion mellem ham og mig om dette emne. Den nuværende israelske premierminister brugte engang en hel time på verbalt at klæde mig af til sokkerne for min karakteristik af hans 1998'er-diplomati over for Hafez al-Assad-regimet.
Det er tydeligt, at en person som påstår, at jeg aldrig kritiserer Israel, ikke følger mig "ganske tæt." Det er også tydeligt, at han ikke kan have ovenstående liste i tankerne. Han vil snarere have mig til at protestere mod checkpoints, mod "besættelsen," mod "bosættelserne," mod "apartheidmuren," mod "jødificeringen af Jerusalem," og mod at Gaza er "et fængsel under åben himmel." Men nej, jeg klager fra den anden side. Men det burde lige så effektivt fjerne insinuationen af, at jeg er regeringens agent. (29. september 2013)
