Få dage efter Morsis tilsyneladende sejr udtrykte Cynthia Farahat og jeg vores skepsis med hensyn til gyldigheden af dette valgresultat:
SCAF [de ægyptiske væbnede styrkers øverste råd, overs.] udnytter Det Muslimske Broderskab og andre stedfortrædere som sin civile fremtrædelse, en rolle som de gladelig spiller, ved at lade islamisterne køre en overdreven procentandel af de parlamentariske stemmer i hus og derefter vinde præsidentvalget. Under den mistænkelige, ugelange forsinkelse før præsidentstemmerne blev bekendtgjort, mødtes SCAF med Det Muslimske Broderskabs egentlige leder, Khairat El-Shater, og indgik en aftale, hvorved Morsi blev præsident, men SCAF stadig regerer.
Før det havde vi betvivlet to tidligere valgrunder (se "Egypt's Sham Election" og "Don't Ignore Electoral Fraud in Egypt.") [Man kan gå ind på artiklerne og klikke på den danske oversættelse, overs.]
Selvom kun få kommentatorer har tilsluttet sig denne version, har der for nylig vist sig antydninger heraf:
(1) Den 31. juli 2013 skrev Josh Goodman og James Parks i "Morsi Was Neither Democratically Nor Duly Elected" [Morsi blev hverken valgt demokratisk eller på behørig vis], at
det at hylde Morsi som den demokratisk valgte repræsentant for det egyptiske folk synes at være baseret på en temmelig overfladisk forståelse af begrebet "demokrati." Broderskabet er blevet beskyldt for at bestikke og skræmme vælgerne og svindle med stemmerne ved valget i 2012. Valget led under en katastrofalt dårlig stemmedeltagelse (43,4% af de registrerede vælgere), hvilket er særligt bekymrende, når man tager valgkampens angiveligt historiske karakter i betragtning. Blandt de 23 millioner stemmer under første valgrunde var der 12 millioner, der ikke stemte for nogen af de to kandidater, som gik videre til den afsluttende valgrunde. At man fuldkommen dækkede over dette skyldtes et skamløst militært indgreb fra militærets side, som ændrede forfatningen midt i valgkampen for at begrænse den nyvalgte præsidents magt.
(2) Den 3. aug. 3, 2013, afgav general Abdel Fatah al-Sisi et interview, hvori han både benægtede at have svindlet med Morsis valg og (mere interessant) hævdede, at han kunne have gjort det, såfremt han havde ønsket det.
Q: De rådgav altså for eksempel præsidenten vedrørende Ethiopien og Sinai, og han ignorerede Dem?
A: Vi var meget opsatte og forhåndsindstillede på hans succes. Havde vi ønsket at modsætte os dette eller ikke at give dem lov til at komme til at regere Egypten, ville vi have foretaget os ting med valget, sådan som valg er blevet manipuleret før i tiden.
Nu dukker der så et vidnesbyrd op fra en unavngiven egyptisk embedsmand via den israelske politiker Yossi Beilin i "Morsi didn't win the elections" [Morsi vandt ikke valget] om, at
Ahmed Shafik, tidligere officer i det egyptiske flyvevåben og tidligere præsident Hosni Mubaraks sidste premierminister, faktisk vandt valget med en snæver margin. Men hærens generaler—som ønskede at sikre sig, at lov og orden ville blive opretholdt efter valget—frygtede, at hvis Morsi blev slået, så ville Det Muslimske Broderskab nægte at anerkende resultatet og ende med at opføre sig præcist sådan, som de gør nu.
Det officielle resultat, 51,73 procent til Morsi og 48,27% til Shafik, var næsten det præcist modsatte af, hvad der faktisk skete ved valget. Efter at resultatet var blevet offentliggjort, hørte vi næsten ingen opfordringer til protester eller modstand blandt de sekulært frisindede, mens stemmerne på den religiøse side—som var loyale enten mod Det Muslimske Broderskab eller mod salafistpartierne—var lykkelige over, hvad de havde opnået.
 Shafik og Morsi ved det obligatoriske afstemningsritual. |
Beilin forklarer videre, at militærets officerer forventede, at den uerfarne Morsi ville respektere hæren, men det gjorde han ikke. General Abdul-Fattah al-Sisi kom under pres fra sine medgeneraler for nogle måneder siden, men Sisi gav Morsi en chance for at forbedre sig.
Kommentarer:
(1) Dette giver glimrende mening.
(2) Frem for i én uendelighed at gentage, at Morsi vandt stemmemajoriteten ved præsidentvalget, er tiden inde til, at de større mainstreammedier vender tilbage til begivenhederne i foråret 2012 og gennemgår mere nøje, hvad der faktisk skete.
