Argumenter imod "begrænsede" indgreb mod Assads regime

Krigsførelse er et alvorligt forehavende, hvis første bydende nødvendighed er en mønstring af kampstyrker med henblik på at sejre – frem for at afstraffe, markere sig, fremsætte en symbolsk pointe eller bryste sig af sin moral.

Bashar al-Assad, stærk mand i Syrien.

Men det sidste er lige præcis, hvad flere vestlige stater gør, hvis de reagerer på den syriske regerings tilsyneladende brug af kemiske våben imod civile med "begrænsede" indgreb af et eller to døgns varighed imod mindre end halvtreds lokaliteter. En kortvarig regn af amerikanske, britiske og andre missiler imod regimet uden ledsagende parathed til at indsætte landtropper vil hverken vælte regeringen eller ændre krigens kurs. Det kan imidlertid give vesterlændinge en behagelig selvfølelse.

Det vil også indebære reelle farer. Bashar al-Assads notoriske inkompetence betyder, at hans reaktion ikke er til at forudse. Vestlig indgriben kan bl.a. utilsigtet føre til øgede regeringsstyrede angreb på civile, overfald på Israel, aktivering af sovende celler i vestlige lande eller en øget afhængighed af Teheran. Og hvis Assad overlever angrebene, giver det ham også mulighed for at prale af, at han har slået USA.

Med andre ord, et forestående angreb indebærer kun få potentielle goder, men mange potentielle minusser. Dermed udtrykker det klart Obama-administrationens forfejlede udenrigspolitik.