Det er det vigtige spørgsmål, som i dag bliver stillet af Steve Coll:
Vil Egyptens kontrarevolution inspirere Tyrkiets splittede, erklæret sekulære militær—som engang dominerede landets politik, ved hjælp af kup—til at reorganisere og hævde sig på ny? Kunne militæret gøre dette, hvis det forsøgte? … de seneste begivenheder i Egypten vil helt sikkert skabe røre og friste Atatürks arvinger i oppositionen.
Mit bud: Det er svært at forestille sig, når man betænker hvor lammefromt de øverste tyrkiske officerer underkastede sig AKP's kontrol og tillod fængslingerne af så mange af deres medlemmer, at man på dette sene tidspunkt skulle kunne finde gåpåmodet til at udfordre Erdoğan & co.
Premierminister Recep Tayyip Erdoğan (t.v.) og hans nylig udnævnte tamme generalstabschef, Necdet Özel, den 31. juli 2011. |
Skulle der opstå en revolte, vil den derfor sandsynligvis ikke komme fra generalernes rækker – som har udført alle Tyrkiets tidligere statskup – men fra en misfornøjet oberst, der har fået nok af sine overordnedes vane med at lægge sig fladt på ryggen over for den islamistiske dominans og er blevet inspireret af Sisis dristige aktion i Egypten.
Men alt taget i betragtning, så mener jeg nej, det er ikke sandsynligt, at de tyrkiske officerer vil gøre oprør på grund af udviklingen i Egypten. Men landets islamistiske politikere, som ikke kan tage dette udfald for en given ting, vil sandsynligvis træde mere forsigtigt.