Mohamed Morsis nylige afsættelse som præsident i Egypten inviterer til en modstilling og sammenligning med hans tyrkiske modstykke, premierminister Recep Tayyip Erdoğan. Deres topkarrierer rummer store forskelle:
- Morsis forbløffende økonomiske ligegyldighed versus Erdoğans meget imponerende økonomiske ledelse.
- Gennemførelse af islamisk levevis alt for hurtigt og bredt på kun et år versus langsom og stykvis anvendelse gennem ti år.
- Fremkaldelse af de største politiske protestdemonstrationer i menneskets historie versus tre valgsejre med stadig større stemmeprocenter.
- Modarbejdelse af statens sikkerhedsinstitutioner versus tålmodigt at køre dem ud på et sidespor.
- Fjernelse fra embedet med militærmagt versus fjernelse af militæret fra politik.
Kort sagt, Morsi er lige så inkompetent, som Erdoğan er kompetent.
Ser man bort fra disse forskelle, er Erdoğan og Morsi, som gensidigt beundrer hinanden, fælles om to kernepunkter: de ønsker begge at bringe deres land i overensstemmelse med shari'a, islams lov, og de udviser begge autokratiske træk, en egenskab som var med til at gøre en ende på Morsi, og som meget vel kan ødelægge Erdoğans karriere.
Hvilket får mig til at spørge: Er deres fælles, anti-demokratiske, rasende sprutten imod anderledes tænkende blot tilfældig? Afspejler den et diktatorisk element ved deres politiske grupper (henholdsvis Necmettin Erbakans forskellige partier og Det Muslimske Broderskab)? Eller afslører den en iboende egenskab ved det islamistiske program som sådan?
 Gülen, Erdoğan, Gül. |
