Efter intens polemik blev den britiske politiker Herbert Samuel (1870-1963) udnævnt til den første højkommissær for Palæstina, et embede han besad i årene 1920-25. Som jøde og indflydelsesrig zionist gjorde Samuel sig de største anstrengelser for ikke at favorisere Yishuv'en [den jødiske befolkning] i en sådan grad, at han kom til at fremme de palæstinenseres interesser, som var allermest fjendtlige over for den jødiske tilstedeværelse. Mest bemærkelsesværdigt var, at Samuel udnævnte Amin al-Husseini som mufti over Palæstina, en position som Husseini udnyttede til at blive den mest magtfulde person i mandatet og den palæstinenser, som voldte den største skade på zionismen nogensinde (ja, endnu større skade end hans nevø, Yasir Arafat).
 Sir Herbert Samuel. |
Trods større beskæringer i det amerikanske forsvarsbudget forsikrede Hagel i sit møde med Barak om sine intentioner om at sørge for fortsat økonomisk støtte til Iron Dome og Arrow missilforsvarssystemerne. Pentagons pressesekretær George Little forklarede, at "under mødet gav Hagel udtryk for sin stærke forpligtelse på Israels sikkerhed, herunder opretholdelsen af Israels kvalitative militære forspring og fortsat amerikansk støtte til missil- og raketforsvarssystemerne trods økonomiske begrænsninger." Little fortalte også, at Hagel havde sagt, at han og Barak havde haft et fortrinligt arbejdsfællesskab.
Hagel havde også varme ord til overs for Israel: "Jeg påskønner det strategiske forhold mellem vore to nationer og ser frem til at styrke samarbejdet mellem vore to forsvarsinstitutioner."
Hagel er nu rejst til Israel – hans første besøg i et fremmed land bortset fra Afghanistan, hvor han fokuserede på de amerikanske tropper – og har mødt landets ledelse. Han har både gjort og sagt ting, som glæder Israel. Her er beretningen i New York Times, "Hagel, in Israel, Presses U.S. Agenda on Deterring Iran" [Hagel, i Israel, presser den amerikanske dagsorden igennem med hensyn til at afskrække Iran] :
Mr. Hagel, som under sin ansættelsesvurdering var udsat for intens, ja endda fjendtlig granskning med hensyn til, om han i tilstrækkelig grad støttede Israel, roste det "helt specielle forhold" mellem USA og Israel. Han betonede også gentagne gange Israels ret til at forsvare sig "i en meget farlig og let fængelig region i verden." …
Mr. Hagel vedgik, at der måske nok findes "mindre" forskelle mellem USA og Israel med hensyn til den tidsramme, inden for hvilken Iran kan udvikle kernevåben. "Jeg mener, det er vigtigt, at vi alle holder blikket fokuseret på målet," sagde han. "Og der er ingen dagslys dér overhovedet — nemlig at Iran skal forhindres i at opnå denne nukleare kapacitet." …
I løbet af sin rejse vil Mr. Hagel presse på med en 10 milliarder dollar stor våbenpakke, som skal øge Israels militære overlegenhed i forhold til andre magter i regionen, samtidig med at den også skal forstærke de væbnede styrker hos to vigtige allierede ved den Persiske Golf, Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater. Inkluderet i våbenaftalen for Israel er rotorflyet Osprey, som kan bruges til at transportere tropper og afpatruljere grænser og nærliggende have, såvel som avancerede radarer til israelske krigsfly. …
Og to systemer, som skal sælges til Israel — en ny generation af luftbårne genoptankningsfly og avancerede missiler, som låser sig fast på radarsignaler med henblik på at destruere luftforsvarsenheder — kan blive vigtige i et givet angreb på Irans nukleare installationer. Mr. Hagel sagde, at våbensalgene skal tjene som "endnu et tydeligt signal til Iran."
Her er Hagels udtalelse forud for et møde med Netanyahu (jeg har fremhævet nogle ord, som fortjener særlig opmærksomhed):
Jeg har altid værdsat dette land, folket, ledelsen og det mod, som I repræsenterer og alt det, som er blevet frembragt i Israel. Det er et forbillede for verden, og forholdet mellem vore to lande er, som I har bemærket, stærkere end nogensinde, ikke kun målt ved militær-over-for-militær, [og] alle de andre målinger som gælder ved indbyrdes forhold, men som De også har bemærket, premierminister, det er baseret på fælles værdier og respekt for andre, og det danner grundlaget ved ethvert gensidigt forhold. …
Binyamin Netanyahu og Chuck Hagel, de bedste venner.
Dette er en tid, hvor venner og allierede må stå sammen, tættere end nogensinde. Jeg føler mig forpligtet til fortsat at styrke dette forhold, sikre dette forhold, og som I ved, er en af hovedårsagerne til at jeg er her, netop at gøre dette. … Jeg fik mulighed for at tage på en lang tur op til de nordlige og østlige grænseområder her, og det minder mig endnu engang om farerne og vanskelighederne og udfordringerne. Men jeg tror på, at vi sammen, i et samarbejde med vore allierede og vore venner, vil være i stand til at gøre det rigtige for jeres land, for mit land, og gøre denne region til en bedre region og en mere sikker region, og gøre Israel mere sikkert.
Hagel besvarede herefter pressens spørgsmål og kom på kammeratlig fod med IDF. Israel Hayom rapporterer:
Mandag blev Hagel spurgt, om han mente, at det ville være tilrådeligt for Israel at angribe Iran på egen hånd. "Den kalkulation skal foretages af Israel," svarede han efter at have bemærket, at "Israel er en suveræn nation; enhver suveræn nation har ret til at forsvare sig." Hagel nævnte ikke den bekymring, som amerikanske embedsmænd tidligere har givet udtryk for—at et israelsk angreb risikerer at starte en større krig, som kunne inddrage USA.
Hagel rundede sin tredages tur til Israel af ved at besøge en særlig hærenhed, som optræner militærhunde i at finde skjulte sprængstoffer og våben. Han blandede sig med soldaterne og overværede en kort demonstration af hundenes færdigheder.
Vi kommer sikkert til at høre flere venlige ord møntet på Israel, når Hagel skal holde tale ved Washington Institute for Near Eastern Policy den 9. maj, en tale med titlen "Amerikansk forsvarspolitik i Mellemøsten." (Historisk betragtet plejer amerikanske politikere at fremsætte pro-israelske udtalelser over for pro-israelske organisationer.)
Kommentarer: (1) Henry Kissinger passede også ind i Samuel-mønsteret, idet han hældede mere i retning af Israel for at fremkalde opfattelsen af ham som pro-Israel. (2) Som Samuels og Hagels kurs antyder, så er politik et ironisk foretagende. (3) Sommetider klarer man sig bedre, når en modstander føler sig tvunget til at bevise sin troværdighed. (25. april 2013)
