Rædslerne i vore dages Syrien – undertrykkelse, borgerkrig, barbari – er et resultat af mange års begivenheder; en af de vigtigste fandt sted i dag for 50 år siden. Det var, da komiteen med det pedantiske navn "Military Committee of the Syrian Regional Branch of the Arab Socialist Ba'th Party" [Den militære komité for den syriske, regionale gren af det arabiske, socialistiske Ba'th-parti], hvis ledelse inkluderede Hafez al-Assad, greb magten i Damaskus i det, der igen på pedantisk vis skulle blive kendt som "8. marts revolutionen." Ba'th (eller Baath)-partiet har regeret landet lige siden, først under Hafez (1970-2000) og derefter under hans søn Bashar (siden 2000).
 Et frimærke fra i fjor, hvor man fejrede 49-årsdagen for 8. marts revolutionen. |
Så fulgte ba'athisternes tunge hånd. Ud over nogle få interne ommøbleringer ('Alawi-kuppet i februar 1966 og Assad-kuppet i november 1970) har det lige siden været det samme trøstesløse, statskontrollerede, totalitære regime, som har virket kvælende på ethvert individuelt og etnisk udtryk, fordærvet sindene, hæmmet befolkningens iværksætterånd og endelig ført til det raseri, som blev sluppet løs for tre år siden, og som har afstedkommet den aktuelle konflikt, en konflikt som kan føre til det næste totalitære regime, islamisternes.
På denne dystre årsdag bliver man måske mindet om, hvor nemt et land kan køre af sporet og hvor umådelig vanskeligt det kan have ved at finde vejen tilbage til en sund, politisk virkelighed og menneskelig værdighed.
