I de omtrent hundrede år hvor USA har været en stormagt, har det udviklet nogle originale og sofistikerede udenrigspolitiske redskaber. Eksemplerne herpå inkluderer Marshallplanen, special forces og satellitfotos. Samtidig er landets naivitet stadig fast inventar. For eksempel eksisterer den forestilling stadig, at regeringens folk er "særligt kvalificeret til [at håndtere et problem], fordi de intet ved om det." (For flere detaljer, se min analyse i "American Know-Nothing Diplomacy.")
Den vedholdende forestilling om, at træning og udstyring af fremmede tropper bibringer dem amerikanske politiske og etiske værdier og gør dem til USA's allierede, er endnu et tegn på uvidenhed. Nogle eksempler på denne vildledende politik i de seneste årtier:
- Libanon: Da man landsatte amerikanske tropper i 1982, var det en førsteprioritet, at man skulle optræne en national hær. Det mislykkedes selvfølgelig, og de fleste af medlemmerne vendte tilbage til deres lokale militser med nye våben og en træning, som de kunne bruge imod deres rivaler. Trods denne fejltagelse blev indsatsen genoptaget for blot to uger siden.
- Afghanistan: Oplæringen af en national hær var en handling, som fulgte i kølvandet på invasionen i 2001; men det afghanske lokale politi, som er en milits med opbakning fra regeringen, vendte deres våben imod deres internationale kolleger så hyppigt – 34 gange i løbet af de første otte måneder af 2012, hvorved 45 personer blev dræbt – at træningen blev indstillet.
- Mali: Den seneste katastrofe, hvor USA's indsats for at træne den bedrøvelige malisiske nationale hær til at tage kampen op mod Al-Qaeda ikke ligefrem er lykkedes. Med et citat fra Der Spiegel, "Amerikanske specialister trænede fire sammenbrudte enheder, ialt 600 mænd, til at bekæmpe terroristerne. Men det gav bagslag: Tre af disse eliteenheder er deserteret en masse til de oprørske tuareger. De fleste af officererne er trods alt tuareger. Kaptajn Amadou Sanogo, som er trænet i USA, var en af de soldater, som ikke deserterede. I stedet skabte han endnu mere ravage, da han i marts sidste år sammen med nogle få nære støtter omstyrtede regeringen i Bamako og fordrev den valgte præsident."
- Det Palæstinensiske Selvstyre: En katastrofe som endnu er i sin vorden. Dayton-missionen har trænet mere end 6.000 sikkerhedsfolk under Det Palæstinensiske Selvstyre i håbet om, at de vil blive Israels partnere for fred. Derimod har jeg forudsagt på skrift, at "disse militsfolk på et tidspunkt vil vende deres våben imod Israel."
Hvornår vil amerikanske politikere og militære ledere omsider indse, at en træning af udenlandske soldater ikke gør disse til vore allierede?
