Umiddelbart efter at Anders Behring Breivik havde begået sin terroristiske rædselsgerning i Norge, for et år siden i dag, og dræbt 77 mennesker, udgav Center for American Progress, en venstreorienteret tænketank med et årsbudget på 38 millioner dollar, skyndsomst (under sit ThinkProgress-mærke) en grafisk fremstilling, som tjenstvilligt påpegede, hvor ofte Breivik havde citeret 11 af dem, som man kaldte for "højreorienterede kloge hoveder og organisationer," i sit manifest 2083 — A European Declaration of Independence [2083 – En europæisk uafhængighedserklæring].
CAP's undersøgelse, som blev hyppigt citeret og fik en kolossal indflydelse på mediernes fremstilling af Breiviks mentale univers, kunne få en til at tro, at Breiviks informationskilder udelukkende kom fra disse "højreorienterede kloge hoveder og organisationer." Men sådan forholdt det sig ikke. Selvom jeg for et år siden bemærkede det dybe bedrag i denne karakteristik, blev det totale billeder først tydeligt senere, takket være en fuldkommen konkordansliste udarbejdet af Steven Emersons Investigative Project on Terrorism [Undersøgelsesprojekt vedrørende terrorisme] over de 1.600 personnavne i 2083.
IPT's undersøgelse fastslår, at jo, Breivik nævner bestemt konservative, men han nævner også cirka lige så mange venstrefløjs- og venstreorienterede personer, for ikke at tale om kristne og muslimer, historiske figurer og skribenter. Med IPT's tilladelse opremser jeg her de 84 navne, som bliver nævnt ti gange eller mere i 2083. (Uoverensstemmelsen mellem CAP's og IPT's antal er en følge af deres forskellige metode.)
IPT's list over de 84 mest nævnte personer inkluderer en meget bred vifte af figurer.
- Venstreorienterede filosoffer: Karl Marx (27 gange), Theodor Adorno (26), György Lukács/George Lukacs (26), Herbert Marcuse (24), Antonio Gramsci (23), Thomas Hylland Eriksen (21), Colin Barker (20) og Friedrich Nietzsche (10).
- Venstreorienterede politikere: Tony Blair (20 gange), Barack Obama (19), Andrew Neather (15), Javier Solana (12), Romano Prodi (12) og Gordon Brown (11).
- Muslimer: Anwar Shaaban (48 gange), Islams profet Muhammad (36), Osama bin Laden (29), Yasir Arafat (19), Ottoman Sultan Abdul Hamid (15), Abu Talal al-Qasimy (13), Ahmad Abu Laban (12), Ibn Khaldun (12), Abu Hamid Muhammad al-Ghazali (11), Hasan al-Banna (11) og Sayyid Qutb (11).
- Kristne figurer: Jesus Kristus (63 gange), pave Urban II (13), patriark Nasrallah Sfeir (12), Michael Syrieren (11) og Saint Bernard af Clairvaux (10).
- Diverse historiske figurer: Charles Martel (53 gange), Hitler (50), Winston Churchill (23), Duke Odo af Aquitaine (21), John III Sobieski (19), Thomas Jefferson (18), Napoleon Bonaparte (17), Sitting Bull (14) og Benjamin Disraeli (10).
- Forfattere: Aristoteles (25 gange), Ivo Andrić (20), William Shakespeare (20), Platon (16), Salman Rushdie (16), George Orwell (12), Wilhelm Reich (12) og Sigmund Freud (11).
Kommentarer:
(1) Jeg bemærker 13 kritikere af islam eller islamisme og 11 muslimer blandt de 84 topnavne omtalt af Breivik. Noget der ligner uafgjort, ikke?
(2) Med hensyn til at Breivik skulle være enig med disse kritikere: næppe. Som jeg påviste i juli sidste år, så søgte han bevidst at skade eller delegitimere enhver, som afviste hans voldelige fremfærd.
(3) Center for American Progress fordrejede Breiviks tankeunivers ved udelukkende at opføre konservative – hvilket næppe kommer som noget chok, CAP's historie præget af tarveligt arbejde taget i betragtning.
(4) Med hensyn til alle disse progressive betydeligheder: efter at Max Blumenthal for nylig kritiserede mig voldsomt i The Nation, et venstreorienteret blad, for at være blevet nævnt af Breivik, skrev jeg et brev til bladets redaktion: "Hvis The Nation boykottede hele dette opbud af marxister, venstreorienterede og deres protégéer, ville bladets sider stå fuldkommen tomme."
(5) Jeg er den 9. mest nævnte person og befinder mig sært nok lige efter islams profet Muhammad, knyttet sammen med den hollandske politiker Geert Wilders & Osama bin Laden, umiddelbart foran Karl Marx.
Navn | Antal |
Bat Ye'or | 71 |
Fjordman | 63 |
Jesus Kristus | 63 |
Robert Spencer | 54 |
Charles Martel | 53 |
Shaykh Anwar Shaaban | 48 |
Adolf Hitler | 50 |
Mohammed | 36 |
Daniel Pipes | 29 |
Geert Wilders | 29 |
Osama Bin Laden | 29 |
Karl Marx | 27 |
György Lukács (or George Lukacs) | 26 |
Theodor Adorno | 26 |
Aristoteles | 25 |
Herbert Marcuse | 24 |
Andrew Bostom | 23 |
Antonio Gramsci | 23 |
Winston Churchill | 23 |
Bruce Bawer | 22 |
Jean-Louis Bruguière | 22 |
Serge Trifkovic | 22 |
Speros Vryonis, Jr. | 22 |
Duke Odo af Aquitanien (Eudes den Store) | 21 |
Thomas Hylland Eriksen | 21 |
Colin Barker | 20 |
Ivo Andric | 20 |
Jean-Francois Ricard | 20 |
Tony Blair | 20 |
William Shakespeare | 20 |
Barack Obama | 19 |
Ibn Warraq | 19 |
John III Sobieski | 19 |
Theo van Gogh | 19 |
Yasser Arafat | 19 |
Hugh Fitzgerald | 18 |
Thomas Jefferson | 18 |
Napoleon Bonaparte | 17 |
A.E. Vacalopoulos | 16 |
Angela Merkel | 16 |
Ayaan Hirsi Ali | 16 |
Platon | 16 |
Salman Rushdie | 16 |
Walid Shoebat | 16 |
Andrew Neather | 15 |
José Manuel Barroso | 15 |
Pim Fortuyn | 15 |
Sultan Abdul Hamid | 15 |
George W. Bush | 14 |
Saga | 14 |
Sitting Bull | 14 |
Valéry Giscard d'Estaing | 14 |
Ali Sina | 13 |
Axel | 13 |
Erich Fromm | 13 |
Mike Tyldesley | 13 |
Nasrallah Sfeir | 12 |
Nicholas Sarkozy | 13 |
Ole Jørgen Anfindsen | 13 |
V.I. Lenin | 5 |
Abu Laban | 12 |
Camille Chamoun | 12 |
George Orwell | 12 |
Javier Solana | 12 |
pave Urban II | 13 |
Romano Prodi | 12 |
Wilhelm Reich | 12 |
Al-Ghazali | 11 |
Carl I. Hagen | 11 |
Hasan Al-Banna | 11 |
Henryk Broder | 11 |
Ibn Khaldun | 12 |
Jean Monnet | 11 |
Michael Syrieren | 11 |
Sayyid Qutb | 11 |
Sigmund Freud | 11 |
Thomas Madden | 11 |
Abu Talal al-Qasimy | 13 |
Benjamin Disraeli | 10 |
Edward Grant | 18 |
F.A. Hayek | 10 |
Friedrich Nietzsche | 10 |
Gordon Brown | 11 |
Roger Scruton | 10 |
Saint Bernard af Clairvaux | 10 |