Tre arabiske diktatorer-for-livet mistede magten i 2011: Ben Ali i Tunesien den 14. januar, Mubarak i Egypten den 11. februar og Qaddafi i Libyen den 20. oktober. Nu synes den første arabiske diktator i 2012 at have lidt nederlag: Ali Abdullah Saleh i Yemen.
Abed Rabu Mansour Hadi - Yemens nye præsident, reelt såvel som af navn? |
Men som Laura Kasinof i New York Times formulerer det, så øver Saleh "stadig betydelig indflydelse. Hans familie kontrollerer størsteparten af militæret og regeringens sikkerhedsvæsen, og man venter endnu på at se, hvor uafhængig Mr. Hadi, som er gammel Saleh-loyalist, vil være." Indsættelsen af Hadi kan således være et taktisk udspil fra Saleh for at bevare kontrollen. Vi får se.
Hvem er nummer fem? Bashar al-Assad i Syrien. Derefter er det uklart, hvem der bliver nummer seks, men jeg gætter på den nyligt vaklende kong Abdullah II i Jordan, takket være hans manglende kompetence i håndteringen af den voksende islamisme i hans politiske beduinbase.