Det sker ikke hver dag, at en person som den amerikanske forsvarsminister forudser en allieret partners træk, men det skete, da Leon Panetta sagde, at han tror, med en Washington Post-reporters gengivelse, at "der er stor sandsynlighed for, at Israel vil angribe Iran i april, maj eller juni." Nogle tanker vedrørende denne usædvanlige udtalelse:
Der er tale om en gengivelse: Når det gælder ømfindtlige udtalelser, foretrækker topembedsmænd som regel indirekte tale eller det skrevne ord. Det giver bevægelsesrum og mindsker spændingerne. Da han blev spurgt, om han var uenig i Post-rapporten, sagde Panetta uudgrundeligt: "Nej, jeg har bare ingen kommentarer. Hvad jeg tror og hvad jeg forestiller mig, det anser jeg for at være noget, der tilhører mig og ingen andre." (Modstil denne episode med dengang Barack Obama talte om droner foran de rullende kameraer, en indiskretion som gav ham problemer, herunder et sagsanlæg fra ACLU.)
Der kan være tale om fejlinformation: I det nukleare diplomatis spejlverden har vi, der står udenfor, så godt som ingen mulighed for at skelne hveden fra avnerne. Panetta kunne være i færd med at sende et signal til Teheran i modsætning til at sige sandheden. Det samme gælder andre nyheder, det være sig mord på iranske atomvidenskabsfolk eller salg af skyts til Israel. Vent ti år med at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregår lige nu.
Teheran har besluttet sig: Irans øverste leder, Ali Khamene'i, har på ny slået fast, at intet og ingen skal hindre hans regime i at opnå atomvåben, og han har erklæret, at "Sanktioner vil ikke have nogen som helst indflydelse på vores beslutning om at fortsætte vores nukleare kurs." Jeg tror ham. Ligesom det nordkoreanske regime tillod sin underkuede befolkning at sulte i jagten på atomvåben, således vil iranerne betale en hvilken som helst pris.
Israel har også besluttet sig: Den israelske ledelse ser tilbage på Holocaust og føler vægten af sit ansvar. I en kommentar til de militære topfolk, som er uenige med ham og premierminister Binyamin Netanyahu vedrørende den iranske atomtrussel, har Israels forsvarsminister Ehud Barak udtalt, at "Det er godt med meningsforskelle og at folk kan ytre deres mening. Men når alt kommer til alt er det sådan, at når den militære kommandoledelse kigger opad, så ser den os — forsvarsministeren og premierministeren. Når vi kigger opad, ser vi ikke andet end himlen over os."
Det amerikanske præsidentvalg: Hvis israelerne ville angribe Iran, kunne Obamas reaktion få store følger for valget. Hvis han billiger eller (især) deltager i angrebet, vil han kunne samle valget til sin fordel. Hvis han derimod fordømmer israelerne, kommer han sandsynligvis til at betale en pris.
