George H.W. Bush bærer skylden for FN's magt

Hvis Franklin D. Roosevelt og hans kone, Eleanor, var de to naive personer, som prakkede verden De Forenede Nationer på, så bærer George H. W. Bush ansvaret for FN's genoplivelse som politisk magtfaktor.

USA's fremtidige George H.W. Bush i 1971, ved begyndelsen af hans embede som FN-ambassadør.

Fra omkring 1950 til 1990 var FN's Sikkerhedsråd i bund og grund tandløst, eftersom Sovjetunionens og USA's regeringer var uenige i det ene spørgsmål efter det andet. Som følge heraf gik enhver, som ønskede noget udført, almindeligvis uden om dette forum, det være sig lige fra problemerne med Berlin til Vietnamkrigen og de arabisk-israelske forhandlinger.

Den irakiske invasion af Kuwait i august 1990 skabte den første krise efter Den Kolde Krig. Stormagterne kunne have håndteret den på mange forskellige måder – inden for NATO, med en "koalition af de villige," eller gennem en helt ny organisation – men Bush (der selv var tidligere amerikansk FN-ambassadør) indbragte sagen til afgørelse i Sikkerhedsrådet.

Jeg ytrede dengang min modstand mod denne beslutning, idet jeg betragtede det som en anbringelse af en usædvanlig myndighed, der ville komme til at vare længere end Kuwait-krisen selv, i en moralsk dekadent og politisk fjendtlig institution. Faktisk fik Bush' handling denne effekt – og vi lever i dag med de bedrøvelige konsekvenser. Afstemninger i FN's Sikkerhedsråd vedrørende Irak, Libyen og Syrien har haft stor indvirkning og har tilladt et halvdespotisk regime i Moskva og et fuldudviklet i Peking at øve afgørende indflydelse på demokratiske staters beslutninger.

Kommentarer:

(1) En toparti-tåbelighed: en Demokrat grundlagde organisationen og en Republikaner gjorde den til vor tids magtcenter.

(2) Modhistorie: invasionen af Irak i 2003 var formentlig endt ganske anderledes, havde det ikke været for FN's Sikkerhedsråd.

(3) En anden Bush: George W. Bush byggede videre på sin fars fejltagelse ved at anmode FN's Sikkerhedsråd om den ene resolution efter den anden i Irak-spørgsmålet.

(4) Syrien: Det er især smertefuldt at betragte vægten af vetoer fra den russiske og den kinesiske regering mod en resolution, der opfordrer den syriske præsident til at gå af. Hvordan kan demokratierne tillade diktatorer at beskytte deres egne blot for at forpurre førstnævntes politik?

(5) Fremtiden: Antagelig er det kun en amerikansk præsident, der vil kunne opløse FN's Sikkerhedsråd og overføre dets autoritet til en organisation, som udelukkende består af demokratisk valgte regeringer. De Republikanske kandidater vil være gode i så henseende, hvorimod Barack Obama vil give FN's Sikkerhedsråd endnu mere magt.