Center for Security Policy [Center for sikkerhedspolitik] stillede ovennævnte spørgsmål til tredive skribenter. For at se det fulde omfang af besvarelser kan du klikke her. Min egen følger nedenfor.
Tre uger efter 11.sept. skrev jeg en artikel med overskriften "Why This American Feels Safer" [Derfor føler denne amerikaner sig mere sikker], hvor jeg skrev, at ulig 2/3 af mine landsmænd, som følte sig "mindre sikre" end før denne ugerning, følte jeg mig mere sikker. Toogtyve år efter at den radikale islam var begyndt at bekrige USA (regnet fra besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979), tog amerikanerne omsider denne trussel alvorligt. "Den nye forfærdelse er sund, følelsen af solidaritet hjertevarmende, beslutsomheden opmuntrende."
Samtidig udtrykte jeg min "bekymring vedrørende amerikansk vedholdenhed og målrettethed," idet jeg frygtede, at denne ånd af "United We Stand" [sammenhold] og beslutsomhed ville forsvinde med tiden. Er den så faktisk døet ud?
Tendenserne gennem de forgangne ti år er så komplekse og modsætningsfyldte, at jeg ville kunne argumentere for begge mulige svar. Mens årvågenheden måske nok har forhindret en gentagelse af 11.sept., så har anti-terrorismen nået et punkt, hvor et dokument fra Det Hvide Hus vedrørende dettes politik end ikke vover at nævne ordet terrorisme i overskriften.
Når det er sagt, så mener jeg alligevel, at vi overordnet set er mere sikre og det af én bestemt grund: Uanset hvor meget politikere, journalister og akademikere tilslører truslens karakter og den passende reaktion herpå, så indledte 11.sept. en diskussion vedrørende islam og islamisme, som ikke er ophørt. Som årene går og diskussionens kvalitet højnes, bliver jeg stadig mere opmuntret.
