National Review Online spurgte 41 kommentatorer om følgende: "Hvad husker du bedst fra angrebet d.11. september for ti år siden?" For at se de samlede besvarelser kan du klikke her. Min egen følger nedenfor.
En tv-producer ringede og fortalte mig, at et fly var hamret ind i World Trade Center, så jeg løb ind i tv-stuen, så det næste fly smadre ind i den anden bygning live, skyndte mig hen til tv-stationen, kom nu og da i luften og sad ellers det meste af tiden i et snusket kontor og skrev en vred artikel ("U.S. Failure") om en fejlslagen amerikansk politik, som National Review Online udsendte samme eftermiddag.
To modsatte reaktioner vekslede i mig den 11. sept.: et hjerte fuldt af fortvivlelse over de (i begyndelsen rapporterede) 7.000 døde og tanker, som hvirvlede rundt med strategiske implikationer og især håbet om, at amerikanerne ville fokusere på den islamistiske trussel.
Det sidste gav en vis lindring. Ulig flertallet af amerikanerne følte jeg en større betryggelse den 11.sept., fordi jeg forventede, at dagens ugerning omsider ville åbne mine landsmænds øjne for den "Død over Amerika"-bevægelse, som allerede havde kostet mere end 800 døde, siden den ramte første gang i 1979 ved den amerikanske ambassade i Teheran.
Og uanset hvor utilstrækkelig den måtte forekomme, så fandt denne vækkelse faktisk sted. Den anti-islamistiske reaktion, som er undervejs i dag, sikrer, at de der døde den 11. sept., ikke døde forgæves.
