Endnu et par punkter, som ikke kom med i min artikel i dag, "Intet tyveri af Palæstina, men køb af Israel":
- Den grundlæggende berettigelse af den jødiske tilstedeværelse er selvfølgelig dens ældgamle bånd og kærlighed til Zion, ikke moderne landopkøb; men disse erhvervelser forstærker ind-vandringens legitimitet.
- "Palæstina" er i dag betegnelsen for det land, som ville opstå ved Israels udslettelse; men i årtierne før dannelsen af Israel i 1948 betegnede dette begreb zionisternes aspirationer.
- Det anti-zionistiske argument betoner at, på tidspunktet for den britiske tilbagetrækning i 1948 ejede jøderne kun 6 til 10 procent af territoriets landareal. Sandt nok, men når man ser bort fra uopdyrket og offentlig jord, bliver procentandelen langt højere.
- USA's regering kastede sig ud i erobringstogter mod indianerne, men den indkøbte også væsentlige partier af sine landovertagelser, især erhvervelsen af Louisiana i 1803 og købet af Alaska i 1867.
- Ved et tilfælde trykte Wall Street Journal en artikel i går "What If Jews Had Followed the Palestinian Path?" [Hvad hvis jøderne havde fulgt den palæstinensiske vej?] af Warren Kozak, som indeholder en parallel til min egen: "Det er tvivlsomt, om der nogensinde er set en mere ynkelig bunke menneskeligt skrot end de jødiske overlevende efter Anden Verdenskrig... Men i løbet af ganske kort tid forsvandt denne historiske ulykke, endda i en sådan grad, at kun meget få mennesker i dag husker denne periode. Hvordan kunne dette ske i en tid, hvor palæstinensiske flygtninge er vedblevet med at være statsløse gennem generationer?"
