I en meget reklameret tale i dag med den moderate overskrift "Præsidentens bemærkninger vedrørende Mellemøsten og Nordafrika" reagerede Barack Obama på de arabiske opstande gennem de seneste fem måneder med elementer af sund fornuft og ligefrem veltalenhed ("ved hjælp af ikke-voldens moralske kraft har regionens befolkninger opnået flere forandringer på seks måneder end terroristerne har skabt i årtier"). Han definerede også en amerikansk politik, der støtter reformer og er imod vold, og som jeg finder er en diskussion og debat værd.
Men præsidenten, som altid trælbundet af illusionen om "forbindelse," overskred sin grænse ved at hellige den sidste femtedel af sin tale til den arabisk-israelske konflikt og formulere nogle principper, som med Washington Institute for Near East Policys Robert Satloffs ord "konstituerer en vigtig afsked med en meget langvarig amerikansk politik."
Den afsked er ikke til det bedre; en enkelt linje opsummerer Obamas fejltagelse, hvor han erklærer, at "Status quo er umulig at opretholde, og Israel … bør handle modigt for at fremskynde en varig fred." Læg mærke til, hvordan han kræver, at kun Israel "bør handle modigt," kodeord for at give indrømmelser til nogle fjender, som har svoret at eliminere den jødiske stat.
Det er ikke politik; det er tåbelighed.
