Når den 11. september dukker op hvert år, spørger de af os, som fokuserer på den radikale islam, sig uundgåeligt, om lektien fra den 11. sept. er trængt ind - eller om den blot falmer, efterhånden som selve begivenheden bliver til en erindring. Gør vi med andre ord fremskridt eller tilbageskridt i det, der engang blev kaldt krigen mod terror?
I modsætning til konventionel krig, hvor objektive markører i form af kontrol med landområder eller produktionen af stål indikerer tendenserne, så må man i denne nye form for krig kigge på subjektive faktorer såsom forståelse af fjenden eller stolthed over egen civilisation. Set på denne usikre baggrund, hvordan er da USA's stilling til den 11. sept.?
På plussiden må anføres, at omkring halvdelen af befolkningen - grundlæggende den konservative halvdel - har gjort betydelige fremskridt. De har gjort alt muligt, lige fra at læse Koranen til at melde sig frivilligt til kampindsats i Afghanistan. En tale af Newt Gingrich i juli sammen med en veloplyst diskussion om "en kamp mod de radikale islamister i såvel deres militante som deres skjulte form," var et symbol på denne øgede bevidsthed.
På minussiden må noteres, at den venstredrejede halvdel og det establishment, som denne uundgåeligt kontrollerer, lige fra regeringen til medierne til akademikerstanden og kunsten, er blevet endnu mere opsat på at ignorere det religiøse aspekt af krigen og i stedet reducere denne til anti-terrorisme og økonomi. Eric Holders naragtige vidnesbyrd i Kongressen i maj, hvor han igen og igen nægtede at tilkende den radikale islam nogen som helst rolle, var et symbol på denne forstokkethed. Og hvad der er endnu værre, venstrefløjens stækkelse af alle forsøg på forsvar ved at kalde disse for "islamofobi" og "racisme."
Skal jeg kombinere disse modsatte fænomener, må jeg konkludere, at lektien fra 11. sept. umiddelbart forekom indlysende, men i virkeligheden var både dyb og skjult; at drage de fulde implikationer heraf vil derfor tage årtier. Heldigvis er denne proces i gang. Desværre går den måske for langsomt til at vinde sejren.
