En ukendt tuneser, Mohammed Bouazizis selvafbrænding den 17. dec. 2010 affødte en politisk brandstorm over hele Mellemøsten, som endnu ikke er stilnet af. De første beretninger om hans historie indeholdt nogle unøjagtigheder; så nu hvor kendsgerningerne og hans eftervirkninger ligger mere fast, er det nyttigt at kigge på, hvordan regionens oprør begyndte.
 Mohammed Bouazizi, en historisk figur. |
(Den følgende beretning trækker på mange kilder og især på Marc Fisher, "In Tunisia, act of one fruit vendor unleashes wave of revolution through Arab world" [I Tunesien udløser en enkelt frugtsælgers handling en revolutionsbølge over hele den arabiske verden] i Washington Post.)
Sidi Bouzid, en by i det centrale Tunesien med en befolkning på 40.000 og ingen særlige kendetegn (bortset fra at have givet navn til "Slaget ved Sidi Bouzid" i nærheden mellem tyske og amerikanske tropper under Anden Verdenskrig) kom til at fungere som uforventet lokalitet for dette drama.
 Sidi Bouzid ligger uden for alfarvej. |
Her tyranniserede politiet den civile befolkning, som overalt i Tunesien i Zine El Abidine Ben Alis æra. Især behandlede de torvemarkedet, hvor Mohammed Bouazizi solgte frugt, med Fishers farverige beskrivelse, "som deres personlige frokoststue, hvor de tog poser fulde af frugt uden så meget som et nik i retning af betaling. Betjentene nød helt åbenlyst at udsætte sælgerne for den ene krænkelse efter den anden — de gav dem bøder, konfiskerede deres vægte, ja beordrede dem endda til at bære den tilranede frugt hen til betjentenes biler."
Bouazizi, der var 26 år, ugift og hovedforsørger for en faderløs familie på otte medlemmer, led under denne rovdrift. På hin skæbnesvangre dag, den 17. dec., trak han som sædvanlig sin ulicenserede frugtvogn af træ læsset med produkter til markedet kl. 10 om formiddagen. To politibetjente på vejen – den ene Fadiya Hamdi (også stavet Fedya Hamdi), kvinde, 36 år og med 11 år på bagen i styrken – begyndte at forsyne sig med hans frugt.
 Officer Fadiya Hamdi provokerede Bouazizi. |
Bouazizis onkel blandede sig til hans fordel og fik betjentene til at holde op. Onklen gik derefter til politichefen og bad denne om at beordre betjentene til at lade Bouazizi være i fred. Chefen indvilligede, tilkaldte Hamdi, gav hende en reprimande og beordrede hende til ikke at plage den unge mand.
Betjent Hamdi gik rasende hen til frugtmarkedet og opsøgte Bouazizi. Hun tog en kurv med æbler fra ham og anbragte den i sin bil. Da hun vendte tilbage efter mere frugt, forsøgte Bouazizi at spærre hende vejen, men ifølge Ala al-Din al-Badri, som arbejdede i en bod nær Bouazizi, "Skubbede hun til Mohammed og slog ham med sin knippel."
Rasende rakte Hamdi nu ud for at tage Bouazizis vægt, og da han på ny stillede sig i vejen, kastede Hamdi og to andre betjente Bouazizi til jorden. De forsynede sig med mere frugt og tog hans vægt.
Bouazizi græd og klagede sin nød. "Hvorfor behandler I mig sådan? Jeg er et simpelt menneske, og jeg ønsker bare at arbejde." Og så, mens godt 50 mennesker på markedet så til, kom den handling, som udløste en kæmpebrand over hele Mellemøsten: Hamdi slog Bouazizi i ansigtet.
Ydmyget gik Bouazizi til rådhuset i Sidi Bouzid for at finde en embedsmand, han kunne klage til. Nej, fik han at vide: Alle sidder i møder. Gå hjem. Glem det. Men i stedet for at lade sagen falde gik han hen til sine sælgerkolleger og bekendtgjorde sine intentioner om at protestere mod uretfærdigheden og korruptionen ved sætte ild til sig selv. I overensstemmelse med sine ord overhældte han sig med en brændbar væske kl. 11:30 om formiddagen, strøg en tændstik og brød i flammer.
 Bouazizi satte ild til sig selv. |
Forsøgene på at redde ham med en ikke fungerende ildslukker mislykkedes. En opringning til politiet gav, forventeligt, intet svar. Omsider, efter halvanden time, ankom en ambulance. Bouazizi overlevede umiddelbart ildspåsættelsen og blev til sidst overført til et brandsårshospital nær Tunis.
I Sidi Bouzid førte det efterfølgende til oprør; fanget på video og uploadet til Facebook udløste det yderligere uroligheder lokalt og siden nationalt. Betjent Hamdi blev arresteret. Præsident Ben Ali besøgte den svært forbrændte Bouazizi på hospitalet den 28. dec. og modtog hans familie i præsidentkontoret.
 Præsident Ben Ali følte sig tvunget til at besøge Bouazizi på hospitalet. |
Bouazizi døde af sine forbrændinger den 4. jan.. Hans begravelse nær Sidi Bouzid tiltrak en stor skare på omkring 5.000 mennesker, som sang: "Farvel, Mohammed, vi vil hævne dig. Vi græder for dig i dag, vi vil få dem, der forvoldte din død, til at græde." Hans grav blev et valfartssted.
 Bouzizis minde lever. |
Mohammed Bouazizi blev så afgjort passende hævnet. Hans fortvivlede handling har allerede ført til omstyrtelse af to tyranner (i Tunesien, Egypten), har medvirket til to borgerkrige (i Libyen, Yemen) og har destabiliseret to regeringer (i Bahrain, Syrien). Internettet gjorde ham til en historisk figur.
Apr. 20, 2011 opdatering: I et forsøg på åndelig helbredelse har Bouazizi-familien forleden droppet sine klagemål imod Fadiya Hamdi og retten har droppet sigtelserne imod hende.
