Da præsten Terry Jones, 59 år, kundgjorde sine intentioner om at afbrænde en koran på årsdagen for 11. sept. i 2010, lagde den amerikanske regering af frygt for angreb på amerikanske tropper i udlandet et stærkt pres på ham for at få ham til at afstå herfra, og det endte med at han aflyste sine planer.
 Pastor Terry Jones forbereder sig på sin skueproces vedrørende koranen. |
Begivenheden blev bevidst ignoreret i USA i et håb om at begrænse dens virkninger, men der er ikke meget, der forbliver skjult eller hemmeligt her i Internet-alderen. I løbet af to dage var nyheden om afbrændelsen nået til Pakistan og Afghanistan, hvor landets præsidenter ligeud fordømte Jones og derved bragte hans handling til et bredt kendskab. Den 1. april gik rasende afghanere til angreb og dræbte tolv personer i den nordlige by Mazar-i-Sharif; dagen efter angreb selvmordsbombere iført kvindeklæder en koalitionsbase i Kabul og gadebander i Kandahar dræbte igen tolv mennesker.
(Man bemærker, at dette blot var fem døde mere end i september 2010, hvor nitten blev dræbt efter at Jones kun havde truet med at afbrænde en koran.)
Hvem er rent moralsk ansvarlig for disse drab, Jones eller islamisterne, som søger at anvende islamiske love i deres helhed og så hårdt om muligt?
Jones kaldte, ikke overraskende, drabene for en "kriminel handling" og udtalte, at "Vi må holde disse lande og mennesker ansvarlige for det de har gjort, såvel som for enhver undskyldning de måtte gøre brug af for at fremme deres terroraktiviteter."
I modsætning hertil kaldte Barack Obama koran-afbrændingen for "en handling, der udtrykker en ekstrem intolerance og fordomsfuldhed" og kaldte de voldelige reaktioner for "uværdige og begrædelige." Medlemmer af Kongressen lagde overvejende skylden på Jones:
- Senatets majoritetsleder Harry Reid (Demokrat fra Nevada) sagde, at han vil "kigge på " mulighederne for at fremsætte en resolution til fordømmelse af koran-afbrændelsen.
- Senatets majoritetsindpisker Richard J. Durbin (Demokrat fra Illinois) mente, at "denne pastor med sit offentlighedsstunt vedrørende Koranen uheldigvis bringer vore tropper og indbyggere her i landet og en masse uskyldige mennesker i livsfare."
- Senator Lindsey Graham (Republikaner fra South Carolina) udtrykte ønsket om, at "finde en måde, hvorpå man kan holde [amerikanske] mennesker ansvarlige" og kaldte ytringsfrihed for "en glimrende idé, men vi er i krig." (For at læse Ann Barnhardts kritik af Grahams pinlige udtalelse, klik her.)
- Formanden for The House Intelligence Committee [Repræsentanternes Hus' efterretningskomite] Mike Rogers (Republikaner fra Michigan) opfordrede enhver amerikaner til at "udvise omtanke og være opmærksom på enhver borgers ansvar for at yde sit til at sikre, at vore soldater kommer sikkert hjem."
 Afghanere nær Kabul afbrænder en dukke forestillende pastor Terry Jones. |
Nogle ikke-islamistiske amerikanske muslimske ledere var faktisk enige i denne vurdering. M. Zuhdi Jasser fra American Islamic Forum for Democracy i Arizona gav ekstremistiske ledere skylden for drabene, idet disse benytter koran-afbrændingen som en undskyldning for vold. Imamen ved en Ahmadiyya-moske i Californien, Shamshad Nasir, sagde, at hans samfund "afviser ethvert drab i religionens navn hvor som helst, også selvom det udføres i de mest hellige skrifters navn."
Som jeg skrev i september sidste år, når Jones truer med at afbrænde en koran, "skyldes volden den islamiske lov, sharia, som insisterer på at islam, og Koranen i særdeleshed, nyder en privilegeret status." Denne insisteren, som er blevet hævdet i Vesten siden 1989, hvor ayatollah Khomeini udstedte en fatwa mod Salman Rushdie for romanen De Sataniske Vers, bør ikke efterfølges. Islam er én religion blandt andre, uden krav på en overordnet status. Faktisk kan en afvisning af kravet om islamisk overhøjhed være den specifikt største udfordring med henblik på en modernisering af islam.
Uanset hvor smagløs Jones' handling måtte være, så er den både lovlig og ikke-voldelig. Han er ikke ansvarlig for de 43 drab; islamismens modbydelige, barbariske ideologi bærer skylden. Hvornår vil de amerikanske politikere indse denne basale kendsgerning og stå fast på de amerikanske borgeres civile frihedsrettigheder? At kritisere islam, på en smagfuld eller smagløs måde, er en forfatningssikret ret. Udført på intelligent vis er det faktisk et civilisatorisk imperativ.
