Oklahomas indbyggere siger nej til sharia

Efterhånden som amerikanerne lærer mere om islam, er det aspekt, som de finder mest frastødende, ikke dens teologi (så som hvorvidt Allah er Gud eller ej), ejheller dens symbolbrug (så som et islamisk kulturcenter på Lower Manhattan), men dens lovkodeks, kaldet sharia. Med rette siger de nej til en lov, som privilegerer muslimer frem for ikke-muslimer, mænd frem for kvinder, og som rummer mange elementer, der er fjendtlige mod en moderne tilværelse.

Newt Gingrich, tidligere formand for det amerikanske Repræsentanternes Hus, gav faren ved sharia hidtil uset offentlig opmærksomhed i juli måned, da han voldsomt angreb dens "principper og afstraffelser for at være totalt afskyelige for den vestlige verden" og efterlyste en føderal lov, som "siger, at ingen domstol noget steds i USA under nogen omstændigheder har lov til at overveje sharia som en erstatning for amerikansk lov."

Trods visse rørelser i denne retning, eksisterer der ikke en sådan føderal lov. Men de lovgivende forsamlinger i to stater, Tennessee og Louisiana, vedtog fornylig nogle love, som effektivt blokerer for anvendelser af sharia, som overtræder eksisterende love og grundlæggende retsprincipper. Og ved en folkeafstemning den 2. nov. stemte vælgerne i Oklahoma ligeledes med stemmerne 70 mod 30 procent for en ændring af deres statsforfatning.

Zuhdi Jasser fra AIFD billiger.

Trods billigelse fra moderate muslimer som Zuhdi Jasser blev islamisterne oprørte over vedtagelsen af "Save Our State Amendment" [Forfatningsændringen Red Vores Stat]. Council on American-Islamic Relations [CAIR, rådet vedrørende amerikansk-islamiske relationer], som netop er blevet beskyldt for at have til hensigt "at omstyrte USA's forfatningsmæssige regering," overtalte ikke desto mindre en føderal distriktsdommer til at udstede en midlertidig begrænsningsordre over for statens valgkommission mod at certificere ændringen.

En fuld retslig høring kunne være med til at stimulere til yderligere offentlig debat om anvendelsen af sharia. Lad os ud fra denne synsvinkel kigge nærmere på den netop vedtagne forfatningsændring i Oklahoma, State Question 755. Den begrænser Oklahomas retssystem til udelukkende at basere sig "på føderal og statslig lovgivning, når det skal afgøre sager." Omvendt afviser den "international lov" generelt og helt specifikt "forbydes retssystemet at overveje eller benytte sharialovgivning," idet den definerer sidstnævnte som islamisk lov "baseret på de to hovedkilder, Koranen og Muhammeds lære."

Den almindelige kritik af forfatningsændringen svinger mellem to modsatte reaktioner, som hævder, at den er enten diskriminerende eller overflødig.

Diskriminerende? Selvom ordlyden absolut er problematisk (international lov kan ikke forbydes; og sharia burde ikke udpeges ved navns nævnelse), så insisterer State Question 755 korrekt på, at dommere udelukkende skal basere deres domsafgørelser på amerikansk lovgivning. Modsat hvad rygtet fortæller, så forbyder forfatningsændringen ikke sharia uden for retssystemet: Muslimer kan vaske sig, bede, spise, drikke, lege, svømme, bejle, gifte sig, forplante sig, testamentere osv. i overensstemmelse med deres religions dogmer. Forfatningsændringen skader således ikke amerikanske muslimer.

Muneer Awad fra CAIR misbilliger.

Overflødig? Der findes ingen undersøgelser, som fortæller os, hvor tit amerikanske dommere støtter sig til sharia for at afsige deres domme, men en foreløbig forespørgsel viser 17 tilfælde i 11 stater. Det mest notoriske er muligvis New Jersey-afgørelsen , som vedrørte et gift muslimsk par fra Marokko. Kvinden fortalte, at hendes mand gentagne gange havde tvunget hende til sex ud fra den begrundelse, at, med hans ord, "det er i overensstemmelse med vores religion. Du er min kone, jeg k[an] gøre hvad som helst ved dig." Kort sagt, den muslimske ægtemand hævdede, at sharia sanktionerede, at han voldtog sin kone.

Sagsdommeren gav ham ret: "Retten mener, at han handlede i den tro, at hans ønske, som ægtemand, om at have sex når og hvis han ønsker det, var noget, der var i overensstemmelse med hans religiøse praksis og noget, der ikke var forbudt." På baggrund af dette afgjorde dommeren i juni 2009, at der ikke var fundet beviser på seksuelle overgreb.

En appeldomstol omgjorde denne afgørelse i juli 2010 med den begrundelse, at ægtemandens "handling ved at engagere sig i ikke-konsensuel kønslig omgang var ubestrideligt bevidst, uanset hans opfattelse af, at hans religion tillod ham at handle, som han gjorde." I Newt Gingrichs mere skarpe analyse, havde sagsdommeren været "uvillig til at anvende amerikansk lov over for en person, der tydeligvis havde misbrugt et andet menneske."

Så er der det alarmerende eksempel fra Storbritannien, hvor to af landets førende personer, ærkebiskoppen af Canterbury og retspræsidenten, har billiget en rolle for sharia ved siden af britisk sædvaneret, og hvor et netværk af sharia-domstole allerede er i funktion.

Love, som forbyder sharia, er hverken diskriminerende eller overflødige, men er afgørende for beskyttelsen af den konstitutionelle retsorden imod det, som Barack Obama har kaldt for den "radikale islams hadefulde ideologier." American Public Policy Alliance har udfærdiget en modellovgivning, som Oklahomas og 47 andre staters lovgivende forsamlinger burde vedtage.