Jeg havde i går en meget interessant snak med Daniel Pipes, der anses for at være en af de førende lærde, som fokuserer på radikal islam.
Selvom Pipes bestemt anses for at være fjendtlig mod islam af mange muslimske amerikanere og arabiske amerikanere, så påpegede han over for mig, at han indtil år 2000 plejede at blive udråbt meget offentligt flere gange om måneden af vagtgrupper som Council on American-Islamic Relations på grund af ting, han havde sagt eller skrevet. Nu, sagde han, er han faldet af radaren på grund af "anti-islamiske" bloggere og aktivister.
"Denne anti-islamiske agitation er vokset med årene. Den er langt stærkere end i 2001," sagde han. "De to sider skyder på hinanden og ænser ikke mig længere."
Pipes sagde, at selvom han deler bekymringen vedrørende den radikale islam med vore dages bloggerkorps, så anser han dem for at være "anti-islamiske," for set med hans øjne anser de troen og dens skrifter for at være grundlæggende problematisk for et pluralistisk, demokratisk samfund som USA og umulig at ændre.
Pipes sagde, at bloggerne har bibragt debatten en utvungen tone, "som jeg mener er uheldig."
Det sagt, så gjorde Pipes det klart, at han deler visse mål endog med mennesker, som han kalder for de mest "anti-islamiske" - såsom den hollandske politiker fra det yderste højre, Geert Wilders, som har talt for at forbyde muslimsk immigration til sit land og forbyde Koranen. Pipes sagde, at han søger at skaffe penge til Wilders forsvar, idet denne står anklaget for at opildne til had og diskrimination mod muslimer. Denne sag, sagde Pipes, handler om beskyttelse af ytringsfriheden.
Pipes sagde også, at han deler "fælles fjender" med folk som Wilders og det nye korps af bloggere.
"Vi befinder os i den samme skyttegrav, men vi har forskellig opfattelse af, hvad problemet er. Vi ser begge et forsøg på at indføre islamisk lov, sharia, i Vesten. Vi er begge imod det og ønsker at bevare den vestlige civilisation. Men vi opfatter karakteren af problemet forskelligt."
En vigtig skelnen, set med dine øjne?