Louis Farrakhan sendte for nylig et tresiders brev sammen med to bøger til lederne af seksten jødiske organisationer.
Brevet, som er dateret den 24. juni 2010, er prydet med et halvmåneflag og Farrakhans imponerende lydende titel ("National Representative of the Honorable Elijah Muhammad and the Nation of Islam" [National repræsentant for den agtværdige Elijah Muhammad og Den Islamiske Nation]). I brevet erklærer han, at bøgerne (bind to af The Secret Relationship Between Blacks and Jews og Jews Selling Blacks: Slave Trade by American Jews ['Den hemmelige relation mellem sorte og jøder, der sælger sorte' og 'Jøder som sælger sorte: Amerikanske jøders slavehandel'] ) bringer
en ubestridelig beretning om jødisk anti-sort adfærd, begyndende med rædslerne fra den transatlantiske slavehandel, plantageslaveriet, Jim Crow, jordforpagtningen, arbejderbevægelsen i Nord og Syd, fagforeningerne og mishandlingen af vort folk, som er fortsat helt frem til i dag.
 Louis Farrakhan |
til at finde én handling begået af mig eller af dem, der følger mig, som har skadet én eneste jødisk person, hindret jøder i deres forretninger, hindret deres uddannelse, skadet deres familier, besudlet eller skændet deres synagoger.
"I vil ikke finde én," erklærer Farrakhan, som derefter spørger: "På hvilket grundlag beskylder I mig og os for at være 'anti-semitiske'?" Tværtimod, bedyrer Farrakhan, "så kunne vi nu anklage jer for den mest voldsomme anti-sorte adfærd i annalerne over vor historie i Amerika og i verden. Vi kunne anklage jer for at være de mest bedrageriske såkaldte venner, mens jeres historie med os viser, at I har været vores værste fjende." Farrakhan kunne også dvæle ved det faktum, at der sidder jøder "på topposter i verden med magt, rigdom og indflydelse, mens mit folks masser her i Amerika, i Caribien, i Central- og Sydamerika og andre steder i verden befinder sig i den værste situation for noget medlem af den menneskelige familie."
Han kunne fremhæve disse ting, bemærker han, men han vælger ikke at gøre det: "Jeg skriver ikke dette med giftighed, had, bitterhed eller med en hævngerrig indstilling." I stedet håber han at kunne skabe bånd til jøderne: "Jeg har gennem årene bønfaldt jer om en fornuftig, intelligent dialog. I har afvist mig." Trods tidligere fejlslag inspirerer udgivelsen af disse to bøger Farrakhan til at forsøge på ny: "Jeg beder jer igen om en dialog."
For Farrakhan er dialog det samme som erstatning. Fordi jøderne "er i stand til at hjælpe mig i det civiliserende arbejde, som Den agtværdige Elijah Muhammad blev pålagt af Allah (Gud)." Mere specifikt: "Dette er et tilbud til jer og de vantro, som I har indflydelse på, om at hjælpe mig med at yde erstatning til mit folk efter den skade, som er blevet forvoldt af jeres forfædre imod mine." Med andre ord, efter flere års forgæves forsøg på at kræve erstatning for de sorte fra den amerikanske regering, forsøger han nu at få jøderne til at råde bod på deres påståede tidligere uretfærdigheder.
Farrakhan præsenterer denne situation både som en enestående muligheder for jøderne ("Dette er en vidunderlig måde, hvorpå den nuværende generation af jøder kan undgå Allahs fordømmelse") og som et ultimatum:
I kan enten samle jeres kræfter til en gennemgribende kamp imod mig, Den Islamiske Nation, og den sandhed, som jeg og vi udtaler og skriver, eller vi kan som et intelligent og civiliseret folk sætte os ned og bane en vej fremad, som kan udviske fortidens skamplet og bibringe os, jøder og sorte ... et nyt, ærefuldt og gensidigt respektfuldt forhold.
Skulle jøderne vrage dette forslag, truer Farrakhan med "vanære og ruin":
skulle I vælge at gøre vor kamp for vort folk mere vanskelig, da advarer jeg jer respektfuldt om ... at jo mere I kæmper imod og modsætter jer mig frem for at hjælpe mig med at løfte mit folk ud af dets forringede situation, da vil Allah (Gud) og Hans Messias føre jer og jeres folk mod vanære og ruin og ødelægge jeres magt og indflydelse her og over hele verden.
Han underskriver brevet: "Fremsendt med respekt og oprigtighed, den Agtværdige Prædikant Louis Farrakhan, Tjener af Den Tabte og Genfundne Islamiske Nation i Vesten."
Kommentarer:
(1) I en længere tale den 26. juni kundgjorde Farrakhan, at han havde sendt disse bøger til endnu flere end de nævnte jødiske ledere:
vi har udgivet bind 2 af The Secret Relationship Between Blacks and Jews [Den hemmelige relation mellem sorte og jøder]. ... Jeg har sendt denne bog og én mere, som er blevet udgivet under titlen Jews Selling Blacks [Jøder, som sælger sorte], til Mr. Abraham Foxman fra B'nai B'rith [sic] og til alle lederne af de vigtigste jødiske organisationer. Jeg har sendt den til præsident Obama, til Rahm Emanuel, til David Axelrod, til Timothy Geithner, til Larry Summers, til Ben Bernanke.
(2) Ifølge Farrakhans publikation, The Final Call [Sidste udkald], har ingen af de jødiske ledere besvaret hans brev undtagen for at afvise det.
(3) "Den Islamiske Nations Historiske Forskerhold" (bemærk fraværet af personernes navne) udgav det først bind af The Secret Relationship Between Blacks and Jews i 1991. Kort fortalt, så var det første bind beslægtet med The Protocols of the Learned Elders of Zion, ikke et lærd værk, men et stykke konspiratorisk propaganda, som udelukkende skulle fremkalde had imod jøder. Harold Brackman begyndte at pulverisere dets lærde prætentioner i Ministry of Lies: The Truth behind the Nation of Islam's "The Secret Relationship between Blacks and Jews" [Løgnens præsteskab: Sandheden om Den Islamiske Nations 'Den hemmelige relation mellem sorte og jøder'] (Four Walls Eight Windows, 1994) og Saul S. Friedman gjorde arbejdet færdigt i Jews and the American Slave Trade [Jøderne og den amerikanske slavehandel](Transaction, 1998).
(4) Forsøgene på at lægge skylden for den transatlantiske slavehandel på jøderne minder om de konspirationsteorier, som gav jøderne skylden for 11. sept.: i begge tilfælde føres jøder ubegrundet ind i en historie, som i altovervejende grad handler om muslimer.
(5) Farrakhan betjener sig af en åbenlys, men smart dobbelthed i sit brev: "vi kunne anklage jer" med en hel regn af beskyldninger, men vil ikke gøre det. Vi tilbyder jer en aftale, men hvis I vrager den, vil der vente jer "vanære og ruin." Brevet er kort og godt et utilsløret forsøg på pengeafpresning.
(6) Det er også et perverst eksempel på venlig antisemitisme, hvor en person håber, at jøderne vil bruge det, han forestiller sig som værende deres magt, til at hjælpe ham - i dette tilfælde appellere om hjælp hos "de vantro, som I har indflydelse på."
(7) Man skulle tro, at med Barack Obama i Det Hvide Hus og et Afrika med høje økonomiske vækstrater ville Farrakhan holde op med at fokusere på, at jøder skulle "løfte mit folk ud af dets forringede situation."
(8) Brevet passer med et antisemitisk mønster hos Farrakhan, som går helt tilbage til hans genskabelse af Den Islamiske Nation i 1978. Under Elijah Muhammad,som døde i 1975, viste Farrakhan og Den Islamiske Nation i almindelighed derimod kun ringe interesse for jøder.
(9) Klein fra ZOA kalder dette brev for "en tilsløret opfordring til vold imod jøder," og han har ret: Farrakhan ved udmærket godt, at han ikke vil få det svar, som han kræver.
(10) Farrakhan har prist Obama som "hele verdens håb," "den, der kan rejse Amerika af hendes fald," og som en, der er sendt af "Messias." Obamas præsidentsæde har tilsyneladende indgydt ham mod til at forny sit angreb på jøder.
(11) Hvor er Council on American-Islamic Relations, Islamic Society of North America, Muslim American Society og Muslim Public Affairs Council? Vi venter på deres fordømmelse af Farrakhan.
