De blandt os, som taler imod shariah, bliver sommetider spurgt, hvorfor islamisk lov udgør et problem, mens de moderne vestlige samfund for længst har givet plads til halakha, eller jødisk lov. Faktisk udgjorde dette en af hovedpointerne hos dem, der hævdede, at shariah burde være en accepteret del af løsningen på uoverensstemmelser i Ontario i 2005.
Svaret er nemt: der er en grundlæggende forskel på de to. Islam er en missionerende religion, det er jødedommen ikke. Islamister ønsker at benytte islamisk lov på alle, hvorimod udøvende jøder kun søger at leve efter jødisk lov selv.
 Billede af Queens Care Centre set udefra. |
Det første vedrører Queens Care Centre, et plejehjem og daghjem for ældre i kulbyen Maltby, 40 miles øst for Manchester. I øjeblikket er, ifølge Daily Telegraph, ingen af dets 37 ansatte eller 40 beboere muslimer. Selvom hjemmets ledelse hævder at respektere beboernes "religiøse og kulturelle tro," har QCC's ejer siden 1994, Zulfikar Ali Khan, i år egenhændigt besluttet at lade hjemmets kødindkøb overgå til en halal-slagter.
Hans skjulte beslutning betød, at pensionærerne på QCC ikke længere kun få bacon og æg, pølser med kartoffelmos, skinkesandwich, baconsandwich, flæskepate, baconbutty (en slags sandwich) og boller med indbagt pølse. Ændringen skabte udbredt vrede. Et familiemedlem til en af beboerne kaldte det for "en skændsel. De gamle mennesker, som bor på hjemmet og befinder sig i deres sidste leveår, har fortjent bedre. … [De]t er chokerende, at de skal berøves den mad, de kan lide, efter denne mands forgodtbefindende." En af de ansatte har udtalt, at det er "helt forkert, at nogen pådutter andre sin religiøse og kulturelle tro på denne måde."
 Politimesterens assistent Jackie Roberts fra Avon og Somerset politistyrke fremviser hijaben til ikke-muslimer. |
Et andet eksempel på, hvordan shariah søges påduttet ikke-muslimer, stammer fra det sydøstlige England. Politiet i Avon og Somerset, som patruljerer i byerne Bristol og Bath samt i de omkringliggende områder, har netop udleveret hijabs til kvindelige betjente. Hijaben, som uddeles på initiativ af to muslimske grupper og koster 13 £ stykket, uddeles komplette med politistyrkens emblem.
Udlevering af hijabs som del af uniformer i Storbritannien er ikke noget nyt – Londons politi førte an i 2001, efterfulgt af andre politistyrker, mindst én brandsmandsbrigade, og endda af møbelkæden Ikea. Det, der adskiller Avon og Somerset hijaberne fra de øvrige, er, at de ikke kun skal benyttes af troende muslimske kvindelige ansatte, men også af ikke-muslimske ansatte, især med henblik på brug ved indtræden i moskeer.
Rashad Azami fra Bath Islamic Society finder det "uhyre glædeligt," at politiet har taget dette skridt. En af de syv ikke-muslimske betjente, som skulle modtage en personlig hijab, politimesterens assistent Jackie Roberts, kalder det for "en meget positiv tilføjelse til uniformen, som jeg er sikker på vil være et velkomment klædningsstykke for mange af vore betjente."
[Dhimmitude er den betegnelse, som Bat Ye'or har anvendt til at beskrive ikke-muslimers underkastelse under shariah. Politimesterassistent Roberts begejstring for hijaben kunne kaldes for "udviklet dhimmitude."]
"Hijab-tyranner" (som David J. Rusin fra Islamist Watch kalder dem), som tvinger ikke-muslimske kvinder til at dække sig til, er blot én måde, hvorpå islamister påfører Vesten shariah. Andre islamister fokuserer på at hindre den ucensurerede diskussion af emner som Muhammed og Koranen eller islamistiske institutioner eller finansiering af terrorister; atter andre gør sig umage for at bringe skatteyderbetalte skoler, hospitaler og fængsler i overensstemmelse med islamisk lov, for ikke at tale om taxaer og kommunale badeanstalter. De har ikke altid held med deres anstrengelser, men samlet set ændrer de hastigt præmisserne for den vestlige, og især den britiske, tilværelse.
For at vende tilbage til svinekødet: både islam og jødedommen afskyr svinekød, så dette forbud giver mulighed for en direkte og oplysende sammenligning af de to religioner. For at sige det ganske enkelt, så accepterer jøder, at ikke-jøder spiser svinekød, men muslimer bliver krænkede og forsøger at forhindre indtagelse af svinekød. Det forklarer kortfattet, hvorfor den vestlige accept af halakha er irrelevant, når talen er om shariah. Og hvorfor vi bør modsætte os shariah som offentlig politik.
