Denne grusomhed, som normalt holdes skjult for udenforstående, blev filmisk levende den 22. april 2009, da ABC News viste et videobånd af en prins fra De Forenede Arabiske Emirater, der på sadistisk vis torturerede en afghansk købmand, som han beskyldte for uærlighed. Ikke mindre oplysende var de passive reaktioner fra hans egen regering og fra de amerikanske embedsmænd. Historien afslører meget og er værd at tænke nærmere over:
Issa bin Zayed Al Nahyan.
|
I Abu Dhabi, Emiraternes største og mest magtfulde emirat, har Nahyan-familien længe regeret og domineret. Efter at sheik Zayed bin Sultan Al Nahyan, som havde regeret emiratet siden dets selvstændighed i 1971, døde i 2004, svælgede hans 22 kongelige sønner og sønnesønner, som så længe havde været holdt i skak, i deres nyerhvervede handlefrihed. Især en af dem, Issa bin Zayed Al Nahyan, yngre bror til Abu Dhabis nuværende regent og præsident for De Forenede Arabiske Emiraters føderation, der har syv medlemmer, Khalifa bin Zayed Al Nahyan (f. 1948), gik amok. "Det var som at tænde en tændstik, og manden slog ind på en forkert vej i livet og begyndte at blive voldelig," bemærker Bassam Nabulsi, 50, fra Houston, Texas, født i Libanon og tidligere forretningsfælle til Issa.
Issa traf Nabulsi i Houston, hvor Nabulsi forsynede ham med hotel og limousinekørsel. Deres forhold udviklede sig til et forretningspartnerskab, som holdt i mere end tolv år. Men Nabulsi sagsøger i dag Issa for kontraktbrud ved en føderal domstol i Houston; til støtte for sine beskyldninger offentliggjorde Nabulsi en 45 minutters videooptagelse af Issa, der i 2004 torturerer en afghansk kornhandler ved navn Mohammed Shah Poor. Issa beskyldte købmanden for at snyde ham ved en kornlevering til hans gård til en værdi af omkring 5.000 dollar og overfaldt ham en nat på et øde sted.
ABC News kørte til at begynde med en fjernsynsreportage med båndet (som kan ses her). Den ledsagende trykte reportage, "Torturvideo implicerer kongelig sheik fra De Forenede Arabiske Emirater," opsummerer de grusomme detaljer:
Sheiken begynder med at stoppe sand i mandens mund, mens nogle politibetjente holder ofret fast. Derpå affyrer han kuglerne fra en automatriffel rundt om manden, mens denne skriger ufatteligt. Et andet sted på båndet ses sheiken opfordre kameramanden til at komme nærmere. "Kom nærmere. Kom nærmere. Kom nærmere. Lad hans lidelser blive synlige," siger sheiken.
I løbet af båndoptagelsen optræder sheik Issa på en tiltagende sadistisk måde. Han sætter en elektrisk kvægpistol imod mandens testikler og indfører den i hans anus. Et andet sted, hvor manden jamrer af smerte, hælder sheiken lightervæske på hans testikler og sætter ild til dem. Derefter viser båndet, hvordan sheiken leder mellem nogle træplanker. "Jeg kan huske, at der var et søm i en af dem," siger han på båndet. Derefter trækker sheiken bukserne af ofret og banker ham gentagne gange med planken og dens fremstikkende søm.
På et tidspunkt anbringer han sømmet på mandens endebalde og hamrer den ind i kødet. "Hvor er saltet," spørger sheiken og hælder en beholder fuld af salt i mandens blødende sår. Ofret bønfalder om barmhjertighed, men forgæves. I den sidste scene på båndet ses sheiken anbringe sit offer i ørkensandet og derefter køre hen over ham gentagne gange. Lyden af knogler, der brækker, kan høres på båndet.
Shah Poor overlevede dette langvarige overfald; Nabulsi siger, at det efter desperate anstrengelser lykkedes ham at få Shah Poor kørt til et hospital, hvor han tilbragte måneder med at komme over sine indre skader.
Nabulsi fortæller, at Issa fik lavet optagelser af denne og andre torturscener, så han senere kunne nyde sin sadisme, og skriver, at han "opbevarede alle vigtige forretningssager og personlige papirer for sheik Issa," herunder Shah Poor-videoen. I april 2005, forklarer Nabulsi, kom de to forretningspartnere på kant med hinanden på grund af hans kritik af Issas tortur. Nabulsi skjulte båndet som bevis på Issas fordærv, og til gengæld sendte Issa politiet fra Abu Dhabi ud for at hente det. Da Nabulsi trak tiden ud, arresterede de ham på en falsk anklage om marihuanabesiddelse og tilbageholdt ham i Al-Wathba-fængslet i tre måneder.
Nabulsi siger, at han blev udsat for mange overgreb under sin indespærring. Ifølge hans Houston-advokat, Tony Buzbee, sagde politibetjentene, mens de stak fingeren op i hans anus: "Dette er fra sheik Issa. Giver du os så båndene?" Buzbee hævder, at vagterne "hindrede ham i at sove, nægtede ham hans medicin, fortalte ham at de ville voldtage hans kone og dræbe hans barn. De tvang ham til at posere nøgen, mens de tog billeder af ham." Angiveligt deltog Issa selv sommetider i torturscenerne. En domstol frifandt til sidst Nabulsi, og det lykkedes ham at slippe ud af Abu Dhabi.
Næsten lige så afslørende som båndet selv var reaktionen på det fra regeringerne i Abu Dhabi og i USA. I en officiel erklæring vurderede førstnævnte, at sagen var blevet afgjort privat mellem Issa og Shah Poor, fordi de to var enedes om "ikke at sagsøge hinanden formelt, dvs. for tyveri på den ene side og for overgreb på den anden." Presset af ABC News vedgik Abu Dhabis indenrigsministerium Issas rolle på båndet, men hævdede, at "Hændelserne, der bliver vist på videobåndet, var ikke del af et generelt adfærdsmønster." Ministeriets gennemgang viste, at "alle regler, henstillinger og procedurer var blevet efterfulgt korrekt af politiet." Med hensyn til Nabulsis sag fastslog indenrigsministeriet "også, at Mr. Nabulsi på ingen måde var blevet dårligt behandlet under sin fængsling for narkotikabesiddelse."
Måske bør det nævnes, at Abu Dhabis indenrigsminister er en af Issas brødre?
Hvad angår embedsmændene ved den amerikanske ambassade i Abu Dhabi, så giver Nabulsi dem blandede karakterer. Nogle af dem kendte til torturbåndene, men protesterede ikke imod Issas handlinger. Især Bill Wallrap fra Department of Homeland Security (kontoret vedrørende hjemlandets sikkerhed) så noget af båndet dagen før Nabulsis arrestation; Nabulsi gengiver hans reaktion som at han rådede ham til at "samle din familie og se at komme ud af landet for din egen sikkerheds skyld." Men andre ansatte på den amerikanske ambassade hjalp faktisk, og Nabulsi siger, at det, at de besøgte ham i fængslet, spillede en afgørende rolle for hans overlevelse og flugt ud af landet. Hillary Clintons udenrigsministerium har været påfaldende tavst om sagen; ganske afslørende bemærkede en amerikansk diplomat ufølsomt efter at have set 10 minutter af filmen: "Det var interessant."
Men de to hurtigt efter hinanden følgende stød i, at ABC News afspillede dele af torturbåndet i tv og for medlem af Repræsentanternes Hus og formand for Menneskerettighedskommissionen under Repræsentanternes Hus, James McGovern (Demokrat fra Massachusetts), fik dog følger. Hele fem år efter at begivenheden fandt sted, arresterede Abu Dhabis myndigheder omsider Issa, tilbageholdt andre af deltagerne i torturhandlingerne og bebudede en kriminalretslig undersøgelse af torturen.
Højst ubelejligt for De Forenede Arabiske Emirater dukkede torturbåndet op, netop som den amerikanske regering overvejede et atomprogramsamarbejde med dem, og bragte forslagets vedtagelse i fare. Medlem af Repræsentanternes Hus, Ed Markey (Demokrat fra Massachusetts), udtrykte manges opfattelse: "Et land, hvor de rige og magtfulde kan lade hånt om loven, er ikke et land, som kan beskytte følsom amerikansk atomteknologi." På trods af sin egen optræden bliver udenrigsministeriet nødt til at tage hensyn til torturbåndet; atomkraftaftalen er udsat og har en usikker fremtid i Kongressen.
Kommentarer:
(1) Issas uhæmmede raseri over en levering til 5.000 dollar illustrerer til fulde Mellemøstens grusomhedskultur. De, der har magt, praler og flager med den.
(2) Hvad ville der ske med en person, som blev beskyldt for at stjæle 10.000 dollar? Hvad ville der ske med Bernard Madoff i Abu Dhabi?
(3) Issa og hans håndlangere har en rutineret holdning til deres torturhandlinger – hvilket antyder, at de har gjort det før. Faktisk siger Nabulsi, at han har flere sådanne videoer i sin besiddelse.
(4) Abu Dhabi har en relativt venlig regering; man må gyse ved tanken om, hvilke adspredelser betydningsfulde personer i mere barske mellemøstlige stater hengiver sig til.
(5) Her hvor verden bliver mindre, hvordan kan Vesten bevare distancen til denne grufulde side af den mellemøstlige tilværelse?