Yasir Arafat gav ganske vist hånd til Yitzhak Rabin i 1993 og underskrev højtidelige erklæringer af afslutning på krigen for at udslette Israel, men i slutningen af sidste måned, i en retssal i New York City, bekræftede Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (Palestine Liberation Organization, PLO) formelt, at den stadig opfatter terrorisme imod israelere som legitime krigshandlinger.
Retssagen, Sokolow versus The Palestine Liberation Organization, indgivet af den frygtløse David Strachman, fremfører, at PLO udførte to maskingeværangreb og fem bombeangreb i Jerusalem-området mellem januar 2001 og februar 2004. Sagsøgerne påstår, med den amerikanske forbundsdommer George Daniels ord, at PLO gjorde det "i den hensigt at terrorisere, skræmme og tvinge civilbefolkningen i Israel til at føje sig efter sagsøgtes politiske mål og krav og at påvirke USA's og Israels politik i retning af en accept af sagsøgtes politiske mål og krav." Angrebene dræbte 33 personer og sårede mange flere, heriblandt et antal amerikanske statsborgere; ofrene og deres familier søger om op til 3 milliarder amerikanske dollar i skadeserstatning fra PLO.
Hertil svarede PLO, repræsenteret af ingen ringere end den rædselsfulde Ramsey Clark (som i en fjern fortid, 1967-69, var amerikansk justitsminister), at angrebene var krigshandlinger og ikke terrorisme. Ifølge Daniels opsummering af PLO's svar så: "hævder sagsøgte, at sagsområdets jurisdiktion mangler, fordi denne aktivitet forudsætter krigshandlinger, som er udelukket under ATA [Antiterrorismeloven fra 1991], og desuden baserer sig på en adfærd, som ikke lever op til den lovbestemte definition af ‘international terrorisme'."
Dette svar er bemærkelsesværdigt af to grunde: (1) Femten år efter at Oslo angiveligt bragte krigstilstanden til ophør, fire år efter at Mahmoud Abbas tog over og angiveligt rettede op på Arafats katastrofekurs, fastholder PLO offentligt, at man stadig er i krig med Israel. (2) PLO hævder, endda i en amerikansk retssal, at skamløse, grusomme, inhumane og rædselsfulde drabshandlinger udgør legitime krigshandlinger.
Dommer Daniels kritiserede med rette PLO's påstand: "retten finder, at angrebene, der fandt sted som angivet i godtgørelsesklagen, ikke udgør krigshandlinger og ej heller, som retsligt sagsanlæg, falder uden for den lovbestemte definition af ‘international terrorisme'." Han påpegede endvidere, at civile, ikke soldater, havde været disse angrebs bevidste mål:
Det er ikke blevet påvist, at lokaliteterne for angrebene lå inden for en kampzone eller militariseret zone eller på anden vis var indrettet til militære eller regeringsmæssige personalegrupper eller interesser. Tværtimod fremfører sagsøger, at angrebene var bevidst rettede mod civilbefolkningen. De blev angiveligt udført på steder, hvor det var kendt, at ikkekampførende borgere samledes, såsom i cafeteriet på Hebrew University og ombord på en kommerciel passagerbus.
Daniels fortsatte med en veltalenhed, som ikke ofte høres ved forbundsdomstolsafgørelser:
Desuden er brugen af bomber, under sådanne forhold, tegn på en intention om at volde vidtrækkende skade på masserne. "Fordelene" ved den slags våben er deres nådesløse evne til uden skelnen at dræbe og lemlæste et uhørt antal personer i tætbefolkede civile områder. Den form for erklærede voldelige angreb på ikkekampførende civile, som angiveligt blot var beskæftiget med deres daglige tilværelse, er ikke krigshandlinger.
At PLO retfærdiggør den "nådesløse evne til uden skelnen at dræbe og lemlæste et uhørt antal personer" tyder på, at bevægelsen stadig er og bliver den terroristorganisation, som den har været lige siden sin grundlæggelse i 1964.
Hvornår vil dette mon gå op for diplomatiets lyse hoveder i Jerusalem og Washington?
