Barack Obama synes personligt at have haft gavn af midler, som stammer fra Saddam Husseins regime. Der er tale om en meget kompliceret forbindelse, men en forbindelse som fortjener de amerikanske vælgeres overvejelse.
Nadhmi Auchi (til venstre) med Illinois' guvernør, Rod Blagojevich, i 2004. |
Auchi, født i 1937, har haft størst succes. Som ung tilsluttede han sig Saddam i Baath-partiet. Han grundlagde sit vigtigste finansielle foretagende, General Mediterranean Holding SA i 1979 – afslørende nok, mens han stadig befandt sig i Irak. Året efter emigrerede han til England. GMHSA beskriver i dag sig selv som en forskelligartet gruppe bestående af 120 firmaer med koncernaktiver på over 4,2 milliarder amerikanske dollar. Sunday Times (London) vurderes for nylig Auchis personlige formue til 2,15 milliarder engelske pund, hvilket gør ham til den 27. rigeste person i England. Han har på sin vej opnået mange æresbevisninger.
Ifølge den mere dystre side af spektret dømte en fransk domstol i 2003 Auchi for at have taget imod bestikkelse i Elf-affæren og afgav en betinget fængselsdom og en bøde. En kommentator, Hector Igbikiowubo, kalder dette for "formentlig den største skandale i forbindelse med politisk og virksomhedsmæssig umoral i et vestligt demokrati siden Anden Verdenskrig." Også i 2003 blev et af Auchis firmaer anklaget for at have taget del i et prisfastsættende kartel inden for receptpligtig medicin. I 2004 fandt en rapport fra Pentagons International Armament and Technology Trade Directorate "signifikante og trolige beviser" på, at Auchi organiserede en sammensværgelse med henblik på at tilbyde bestikkelse for at skaffe sig mobiltelefonlicenser i Irak. Han fik forbud mod at komme ind i USA i 2005.
Tony Rezko (til venstre) med Illinois' unge senator, Barack Obama. |
Rezko har ligeledes omfattende lovmæssige problemer, begyndende med en dom fra juni 2008 for i seksten tilfælde at have modtaget bestikkelse fra firmaer, som ønskede at gøre forretninger med staten Illinois. Han står også anklaget for at have unddraget sig en spillegæld fra Las Vegas og for at have benyttet falske oplysninger ved salget af sine pizzaforretninger. I modsætning til Auchis formue menes Rezko at skylde over 50 millioner dollar væk.
I tre trin forbinder disse korrupte forretningsfolk Det Demokratiske Parti's præsidentkandidat med den henrettede irakiske tyran:
- Saddam Hussein gjorde brug af Auchi: Auchis gode lykke voksede stort set frem af hans forbindelse til den irakiske regering, og meget af det sub rosa. I 1980'erne opdrev han italienske militærskibe. I 1993 afgav den italienske bankmand Pierfrancesco Pacini Battaglia vidneberetning om, hvordan Auchi havde bestukket irakiske embedsmænd for et italiensk ingeniørfirma, og kaldte Auchi "en af de vigtigste mellemmænd i mellemøstlandenes affærer." Auchi er også storaktionær i BNP Paribas, den franske bank, som er dybt impliceret i FN's korrupte irakiske olie-for-mad-program.
-
Auchi gjorde brug af Rezko: Rezko udførte lobbyvirksomhed for Auchi for at denne kunne få lov til at komme ind i USA. Et datterselskab, som er helt og aldeles ejes af GMHSA, Fintrade Services Inc., overførte den 23. maj 2005 et lån på 3,5 millioner dollar til Rezko.
-
Rezko dyrkede Obama: Rezko tilbød Barack Obama et job i 1990, som Obama afslog. Alligevel blev Rezko ved, hyrede ham til et juridisk job og var i 2003 vært for en tidlig fundraiser, der ifølge David Mendell i Obama: From Promise to Power skulle vise sig "nyttig med hensyn til at skaffe Obama de første midler" til hans indledende kampagne for en plads i det amerikanske senat. Den 15. juni 2005, blot treogtyve dage efter at Rezko havde modtaget Auchis 3,5 millioner dollar, indgik han partnerskab med Obama i en ejendomshandel: mens Rezkos kone betalte den fulde pris, 625.000 dollar, for en tom tilstødende byggegrund, som de derefter forbedrede, delte op og til dels solgte til Obama, erhvervede Obama et pålæ til 1,65 millioner dollar, 300.000 dollar under markedsprisen.
Opsummering: Barack Obamas huskøb afhang af vennetjenester fra Rezko, som var fulde af et "lån" fra Auchi, hvis lykke til dels stammede fra Saddam Husseins vennetjenester.
Set i sammenhæng med Obamas øvrige tvivlsomme forbindelser (Ayers, Davidson, Wright, Khalidi, et al.), virker dette netværk så meget desto mere alarmerende.
Okt. 29, 2008 opdatering: WorldNetDaily.com har offentliggjort en usigneret artikel, "Did Saddam bagman help Obama purchase mansion? Photo confirms Rezko financier in bed with late Iraqi tyrant," som forfægter mange nye ting, som er afgørende for Barack Obama-Saddam Hussein-forbindelsen. Vedrørende Auchi påstår den, at:
- Auchi og Saddam Hussein var fætre.
- Auchi deltog i Saddam Husseins regime som embedsmand i olieministeriet i 1967.
- Auchi begyndte at finansiere Rezkos ejendomshandler i 1980'erne.
- Pentagon-rapporten fra 2004, som er citeret i min artikel,: (1) kaldte Auchi for en person, "der bag sin legitime forretningsfacade har tjent som Saddam Husseins grundlæggende internationale finansielle manipulator og handelsrejsende;" (2) konstaterede, at der har vist sig "signifikante og trolige beviser for, at Nadhmi Auchi har været indblandet i ulovlige aktiviteter," såsom bestikkelse af "udenlandske regeringer og personer forud for Operation Iraqi Freedom med det formål at vende stemningen imod den amerikansk ledede mission for at fjerne Saddam Hussein;" (3) beskyldte ham for at have hjulpet med at "forberede betydelige tyverier fra FN's olie-for-mad-program med det formål at smugle våben og dual-use-teknologi [teknologi til både militær og civil anvendelse] ind i Irak."
Vedrørende Rezko:
- Rezko deltog personligt sammen med Obama i rundvisningen af det hus, som Obama købte, og rådede i forhandlingerne Obama til at købe huset.
- I 2005, på det tidspunkt hvor Rezko købte den tomme byggegrund, var Rezko "praktisk talt fallit."
- Obama deltog i 2004 i to begivenheder til ære for Auchi, hvor Rezko var vært, nemlig en i Four Seasons Hotel og en anden i Rezkos hjem; Michelle Obama deltog også ved sidstnævnte lejlighed.
Kommentar: Disse tilføjede oplysninger bekræfter i væsentlig grad min konklusion om, at Obama har "haft gavn af midler, som stammer fra Saddam Husseins regime."