Nu hvor FN-mandatet, som legitimerer de amerikanske styrkers tilstedeværelse i Irak, udløber den 31. december 2008, åbner der sig en udsigt til en humanitær og strategisk katastrofe. Godt 3.500 antiregime-iraneres skæbne vil blive afgjort i løbet af forhandlingerne mellem Washington og Baghdad om styrkernes endelige status.
 MEK medlemmer fremviser deres flag, mens de passerer gennem et amerikanske checkpoint i Irak i 2003 (AFP). |
Desuden har MEK's netværk af støtter inde i selve Iran bidraget med uvurderlige efterretninger. De afslørede f.eks. Teherans nukleare ambitioner og dets forsendelser af vejsidebomber til Irak. I en anerkendelse af denne assistance noterede et "Memorandum for the Record" af oberstløjtnant Julie S. Norman, dateret 24. august 2006, at "PMOI har altid advaret mod det iranske regimes indblanding og har spillet en positiv rolle i forbindelse med afsløringen af truslerne om og farerne ved denne indblanding; deres efterretninger har været meget nyttige i så henseende og har i visse tilfælde hjulpet med at redde [amerikanske] soldaters liv."
Selvom udenrigsministeriet stadig opstiller MEK som Foreign Terrorist Organization (FTO, "udenlandsk terroristorganisation"), vil dette sandsynligvis ophøre til oktober, for bevægelsen lever ikke længere op til terrorismekriteriet, eftersom den har afsvoret terrorisme, ikke udført operationer i mange år, savner evnen til at udføre fremtidige operationer og ikke truer USA's sikkerhed. General Raymond Odierno, som inden længe bliver øverste amerikanske militære leder i Irak, satte allerede i maj 2003 spørgsmålstegn ved MEK's opførelse som FTO: "Jeg ville sige, at enhver organisation, som har overgivet sit udstyr til koalitionen, samarbejder helt klart med os, og jeg mener, at dette bør føre til en ny vurdering af, hvorvidt det stadig er en terroristorganisation eller ej."
Siden har en blandet efterretningsgruppe under den amerikanske regering under ledelse af FBI frikendt iranerne i Ashraf for terrorisme. Efter at en britisk domstol vurderede, at gruppen ikke var "engageret i terrorisme," fjernede den britiske regering i juni gruppen fra sin terroristliste.
Udvisningen af MEK fra Irak rangerer naturligvis som Teherans topkrav over for både Baghdad og Washington. Det iranske regime er fast besluttet på at udslette sin vigtigste modstander og har med en vis succes lagt pres på den irakiske regering for at få den til at opløse Camp Ashraf og udlevere medlemmerne af MEK til Iran. Irakiske politikere med sympati for Teheran har tilsluttet sig dette krav, herunder ledere fra United Iraqi Alliance [Forenet irakisk alliance] og Supreme Islamic Iraqi Council [Øverste islamiske irakiske råd].
Den 9. juli udtalte udenrigsminister Hoshyar Zebari så, at den irakiske regering havde besluttet at udvise medlemmerne af MEK. Den iranske ambassadør i Irak, Hassan Kezemi-Qomi, angav nærmere, at det irakiske kabinet var enedes om hurtigt at udvise MEK fra Irak. Irans Jame Jam-fjernsynskanal rapporterede den 6. juli, at "amerikanske militære styrker har bekendtgjort deres villighed til at overlade" Camp Ashraf til Baghdad, som gav MEK seks måneder til at forlade området.
Hvis disse rapporter er sande (og det bør bemærkes, at den slags udtalelser tidligere ikke har haft den store operationelle effekt), så kan det enten betyde en udlevering af ubevæbnede Ashraf-beboere til de irakiske styrker eller deres udvisning til Iran. I begge tilfælde forekommer en total nedslagtning, enten ved Teherans stedfortrædere i Irak eller ved Teheran selv, sandsynlig. Inspireret af en sådan succes vil Teherans ambitioner i Irak utvivlsomt vokse yderligere.
Bush-regeringen har forholdt sig tavs til denne udvikling, men den har – med basis i sine humanitære forpligtelser, sine forpligtelser i forbindelse med international lov og sit behov for allierede imod Teheran – både pligt til og interesse i, under sine styrke-status-forhandlinger med Baghdad, at insistere på, at MEK's medlemmer i Camp Ashraf forbliver under det amerikanske militærs beskyttelse, og at de frit skal kunne forlade Camp Ashraf.
Efter at have fjernet Mujahedeen-e Khalq fra listen over FTO bør Washington bruge Teheran-regimets næsten patologiske frygt ved at true med at mødes med organisationen og hjælpe den i dens public relation-bestræbelser. Dette er den nemmeste og mest effektive metode til at skræmme Irans Islamiske Republik.
