I en frigivet National Intelligence-vurdering, Iran: Nuclear Intentions and Capabilities, kundgjorde det amerikanske efterretningsvæsen i december: "Vi vurderer med stor sikkerhed, at Teheran bragte sit kernevåbenprogram til standsning i efteråret 2003."
Denne højst kontroversielle konklusion opmuntrede den iranske ledelse til at afskrive muligheden af et amerikansk angreb og tillod Teheran at udstikke en tiltagende krigerisk position og dermed gøre yderligere forhandlinger forudsigeligt resultatløse.
Ideelt set kan iranerne selv endnu foranlediges til at standse deres kerneprogram, for alternativerne – et amerikansk eller israelsk angreb eller at give den apokalyptisk indstillede ledelse i Teheran lov til at erhverve Bomben – er langt værre.
Genoplivelse af en følelse af frygt i Iran vil være den unikke vej til at nå dette mål. Kun ved at overbevise Teheran om, at det aldrig vil få lov til at erhverve kernevåben, kan Washington overtale det til at afslutte dets program og dermed undgå behovet for et militært indgreb. Dette kan stadig nås, men det kræver en basal ændring i amerikansk politik.
For det første må Bush-regeringen være forberedt på et muligt angreb på Irans nuklear-infrastruktur, og for det andet signalere dette offentligt. (De israelske ledere bør gøre det samme, sådan som nogle allerede har gjort.) For det tredje må regeringen ride den uundgåelige tsunami af kritik af. For det fjerde burde det opmuntre de regeringer, som er mest imod et sådant angreb – herunder EU, Rusland og Kina – til at presse Teheran til at afslutte dets kerneprogram.
Hvis denne tilgang lykkes, er krisen løst. Lykkes den ikke, tårner det amerikanske præsidentvalg i november sig op forude. "Der findes kun én ting, der er værre, end at USA vælger en militær løsning," har John McCain sagt. "Det er et nukleart bevæbnet Iran." Barack Obama har derimod efterlyst et "realistisk diplomati," "stærkere [økonomiske] sanktioner" og "alternative energikilder" – grundlæggende set en opfordring til mere af det samme.
Hvis George W. Bush' præsidentperiode ender med, at McCain vinder valget, vil Bush sandsynligvis træde vande og lade McCain om at beslutte de næste skridt. Men Obamas intentioner om at fortsætte den aktuelle, fejlslagne politik antyder, at Bush, såfremt Obama vinder og på trods af traditionen for, at afgående præsidenter ikke indleder større initiativer i løbet af deres sidste uger i embedet, måske indleder en militær aktion imod Iran.
