Nu hvor Det Demokratiske Partis primærvalg er overstået, kan de amerikanske vælgere koncentrere sig om emner med politisk substans. For eksempel: Hvordan adskiller de to førende kandidater til posten som USA's præsident sig fra hinanden i deres holdninger til Israel og tilsvarende emner? To parallelinterviews ved journalist Jeffrey Goldberg fra The Atlantic, som i begyndelsen af maj talte med demokraten Barack Obama og i slutningen af maj med republikaneren John McCain, giver et vigtigt indblik.
 John McCain og Barack Obama i tæt diskussion. |
Obama uddybede herefter sin støtte inden for fire specifikt jødiske sammenhænge.
- Personlig udvikling: "når jeg tænker på den zionistiske idé, tænker jeg på, hvordan mine følelser for Israel blev formet, dengang jeg var en ung mand – ja faktisk et barn. Jeg havde en lejrvejleder, da jeg gik i 6. kl., som var amerikansk jøde, men som havde tilbragt nogen tid i Israel."
- Politisk karriere: "Dengang jeg begyndte at gå ind i politisk arbejde, havde jeg to faglige kolleger i Chicago, som var jøder, og jeg blev angrebet for at arbejde sammen med dem. Så jeg har siddet i samme knibe med mine jødiske venner."
- Ideer: "Jeg har altid spøgt med, at min intellektuelle dannelse foregik ved hjælp af jødiske lærde og skribenter, selv om jeg ikke var klar over det dengang. Hvad enten det nu var teologer eller Philip Roth, som bidrog til at forme min følsomhed, eller nogle af de mere folkelige forfattere som Leon Uris."
- Filosofi: "Min stab driller mig sommetider med, at jeg bekymrer mig om moralske spørgsmål. Jeg tror, det er noget, som jeg til dels har lært fra jødisk tankegang, at ens handlinger har konsekvenser, og at de betyder noget, og at vi har moralske imperativer."
McCain, derimod, følte ikke noget behov for at fastslå sin zionisme eller sine pro-jødiske anbefalinger. Han tog dem for en given ting og brugte sit interview til at berøre nogle praktiske, politiske spørgsmål, især truslen fra Iran. Adspurgt om zionismens berettigelse svarede han for eksempel, at "det er bemærkelsesværdigt, at zionismen har befundet sig midt i krige og store lidelser, og den har holdt fast ved idealerne om demokrati og social retfærdighed og menneskerettigheder," og fortsatte: "Jeg mener, at staten Israel stadig befinder sig under en betydelig trussel fra terroristorganisationer såvel som fra iranernes fortsatte opsathed på at slette Israel af verdenskortet." Idet McCain igen refererede til Iran, forpligtede han sig "til aldrig at tillade et nyt Holocaust." Han påpegede, at truslerne om at udslette Israel havde "dybtgående nationale, sikkerhedsmæssige konsekvenser" for USA, og han betonede, at Teheran sponsorerer terroristorganisationer, som er opsatte "på at ødelægge USA."
En anden forskel gælder betydningen af den arabisk-israelske konflikt. Obama præsenterede denne som et "åbent sår" og et "ømt punkt" som inficerer "hele vores udenrigspolitik." Især, sagde han, giver dets manglende løsning "de anti-amerikanske, militante jihadister en undskyldning for at kaste sig ud i utilgivelige handlinger." Adspurgt om Obamas udtalelse kritiserede McCain den forestilling, at den radikale islam hovedsagelig er et resultat af den arabisk-israelske konfrontation: "Jeg opfatter ikke konflikten som et sår. Jeg mener, at den udgør en national, sikkerhedsmæssig udfordring." Selvom det israelske-palæstinensiske problem skulle blive løst i morgen, fortsatte han skarpt, "ville vi stadig stå over for den kolossale trussel fra den radikale, islamiske ekstremisme."
Endelig er de to uenige om betydningen af, at israelere fortsat bor på Vestbredden. Obama tillagde emnet stor vægt og udtalte, at hvis deres antal bliver ved med at vokse, "vil vi fortsat være låst fast i samme status quo, som vi har været låst fast i gennem årtier nu." McCain erkendte, at det var et vigtigt spørgsmål, men skiftede hurtigt emne til Hamas' kampagne med at bombe Sderot, den plagede israelske by, som han personligt besøgte i marts måned, og hvis knibe han udtrykkeligt sammenligner med en situation, hvor det amerikanske fastland bliver angrebet ved en af sine grænser.
Goldbergs to interviews understreger to kendsgerninger. For det første, at de store partiers kandidater til det amerikanske præsidentembede stadig må hylde de varme, amerikanske bånd til Israel, uanset hvor dramatisk, som i Obamas tilfælde, dette måtte stride imod deres tidligere synspunkter. For det andet, mens McCain er sikker i spørgsmålet, er Obama ængsteligt optaget af at vinde de pro-israelske stemmer.
