Englands møde med islamisk lov

Nede under hverdagslivets bedragerisk fredsommelige overflade er den britiske befolkning kastet ud i et betydningsfuldt sammenstød med islam. Tre foreteelser i den forgangne uge, som hver især er kulminationen på en årelang tendens – og ikke bare en tilfældig hændelse – er eksempler på de forandringer, som nu er på vej.

Indenrigsminister Jacqui Smith beskriver terrorisme som "anti-islamisk."

For det første har den britiske regering besluttet, at terrorisme udført af muslimer i islams navn faktisk ingen forbindelse har med islam eller er direkte anti-islamisk. Denne opfattelse slog rod i 2006, da udenrigsministeriet, af frygt for at udtrykket "krig mod terror" ville opflamme de britiske muslimer, søgte efter en sprogbrug, som fastholdt nogle "fælles værdier som et middel til at imødegå terrorister." I begyndelsen af 2007 udgav EU en hemmeligstemplet håndbog, som bandlyste begreber som jihad, islamisk og fundamentalist i forbindelse med terrorisme og i stedet tilbød nogle "ikke-fornærmende" udtryk. Sidste sommer forbød premierminister Gordon Brown sine ministre at bruge ordet muslim i forbindelse med terrorisme. I januar gik indenrigsminister Jacqui Smith endnu længere, idet hun faktisk beskrev terrorisme som "anti-islamisk." Og i sidste uge fuldendte indenrigsministeriet denne forvirring ved at udsende en anti-terrorisme-parlør, som instruerer statstjenestemændene i kun at referere til voldelig ekstremisme og kriminelle mordere, ikke islamistisk ekstremisme og jihad-fundamentalister.

For det andet, og igen som en kulmination på flere års udvikling, anerkender den britiske regering nu polygame ægteskaber. Den har ændret reglerne i "Tax Credits (Polygamous Marriages) Regulations 2003" (Regulativ fra 2003 for skattefradrag (polygame ægteskaber)): tidligere kunne kun én hustru arve en skattefri formue fra sin afdøde ægtemand; denne lov tillader nu flere hustruer at arve skattefrit, blot ægteskabet er indgået i et land, hvor polygami er lovligt, som i Nigeria, Pakistan eller Indien. I en hermed forbundet sag begyndte arbejds- og pensionsministeriet at udstede ekstra betalinger til haremmer for goder såsom "jobseeker allowances" (en form for arbejdsløshedsunderstøttelse), boligstøtte og kommunal skattefritagelse. I sidste uge kom så nyheden om, at fire regeringsministerier (arbejds- og pensionsministeriet, finansministeriet, skatte- og toldministeriet og indenrigsministeriet) efter en årelang undersøgelse har konkluderet, at en formel godkendelse af polygami er "det bedst mulige" valg for Hendes Majestæts regering.

For det tredje har ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, anbefalet en anvendelse af dele af den islamiske lov (shari‘a) i Storbritannien. En overtagelse af dens civile element, forklarede han, "synes uundgåelig", fordi ikke alle britiske muslimer anerkender det eksisterende retssystem, og en anvendelse af shari‘a vil gavne deres sociale tilknytning. Når muslimer kan gå til en islamisk civilret, kommer de ikke til at stå over for "de krævende alternativer i form af kulturel loyalitet eller statslig loyalitet." Williams advarede om, at en fortsat insisteren på det britiske almene retsvæsens "lovmonopol", frem for at tillade shari'a, vil afstedkomme "en vis fare" for landet.

Ærkebiskop af Canterbury Rowan Williams siger, at islamisk lov i Storbritannien "synes uundgåelig."

Premierminister Brown kritiserede straks Williams' forslag: Shari‘a-lov, bekendtgjorde hans kontor, "kan ikke benyttes som en begrundelse for at begå brud på engelsk lov, og principperne i shari‘a-lovgivning kan heller ikke benyttes ved en civil domstol. … premierministeren mener, at britisk lov skal anvendes i dette land, baseret på britiske værdier." Kritikken af Williams dukkede tillige op fra alle sider af det politiske spektrum – fra Sayeeda Warsi, (muslimsk) Tory-skyggeminister for samfundsmæssig sammenhæng og social aktion; Nick Clegg, lederen af Liberal Democrates; og Gerald Batten fra United Kingdom Independence Party. Sekulære og kristne grupper gik imod Williams. Det samme gjorde Trevor Phillips, leder af lighedskommissionen. Den anglikanske kirke i Australien fordømte hans forslag, sammen med ledende medlemmer af hans egen kirke, herunder hans forgænger, Lord Carey. Melanie Phillips kaldte hans argumentation for "helt usædvanligt forplumret, absurd og fejlagtig." Avisen Sun skrev i en leder, at "Det er nemt at afvise ærkebiskop af Canterbury Rowan Williams som en tåbelig gammel ged. I virkeligheden er han en farlig trussel mod vores nation." Avisen konkluderer syrligt, at "ærkebiskoppen af Canterbury befinder sig i den forkerte kirke."

Selvom Williams bliver fordømt i brede kredse (og står i fare for at miste sit job), kan han muligvis have ret i, at shari‘a er uundgåelig, for den har allerede slået rod i Vesten. En hollandsk justitsminister har erklæret, at "hvis to tredjedele af den hollandske befolkning skulle ønske at indføre shari‘a i morgen, så skulle muligheden være til stede." En tysk dommer har henvist til Koranen i forbindelse med en rutineskilsmissesag. Et parallelt somalisk gar-retssystem eksisterer allerede i England.

Denne udvikling antyder, at den britiske formildende holdning i forbindelse med krigen mod terror, familiens karakter og retssikkerheden er del af et større mønster. I endnu højere grad end sikkerhedstruslen fra islamistisk vold virker disse tendenser udfordrende og kommer måske til at ændre selve karakteren af vestlig livsførelse.