Den arabiske-israelske konflikt hævdes ofte, ikke bare af ekstremister, at udgøre verdens farligste konflikt – og følgelig bedømmes Israel som verdens mest krigeriske land.
For eksempel fortalte den britiske premierminister Tony Blair den amerikanske kongres i juli 2003, at "Terrorismen vil ikke blive besejret uden fred i Mellemøsten mellem Israel og Palæstina. Det er her, giften bliver udklækket. Det er her, ekstremister er i stand til i sindene hos et skræmmende stort antal mennesker at sammenblande sagen for en palæstinensisk stat med udslettelsen af Israel." Dette synspunkt får bl.a. mange europæere til at opfatte Israel som det mest truende land på jorden.
Men er det sandt? Det modsiger det velkendte mønster med, at frie demokratier ikke er aggressive; desuden antager det, fejlagtigt, at den arabiske-israelske konflikt figurerer blandt de mest omkostningsfulde, når det gælder tabet af liv.
For at anbringe antallet af arabiske-israelske dødsofre i deres rette sammenhæng har den ene af de to forfattere, Gunnar Heinsohn, udarbejdet en statistik med henblik på at rangordne konflikter siden 1950 efter antallet af menneskelige tab, som de har medført. Læg mærke til, hvor langt nede på listen faktoren anført med fed skrift optræder.
Konflikter siden 1950 med over 10.000 døde*
|
1 |
40.000.000 |
Det Kommunistiske Kina, 1949-76 (direkte drab, menneskeskabt hungersnød, fangelejre) |
|
2 |
10.000.000 |
Sovjetblokken: sen-stalinisme, 1950-53; post-stalinisme, indtil 1987 (mest Gulag-fangelejre) |
|
3 |
4.000.000 |
Etiopien, 1962-92: kommunister, kunstigt fremkaldt hungersnød, folkedrab |
|
4 |
3.800.000 |
Zaire (Congo-Kinshasa): 1967-68; 1977-78; 1992-95; 1998-i dag |
|
5 |
2.800.000 |
Korea-krigen, 1950-53 |
|
6 |
1.900.000 |
Sudan, 1955-72; 1983-2006 (borgerkrige, folkedrab) |
|
7 |
1.870.000 |
Cambodia: Khmer Rouge 1975-79; borgerkrig 1978-91 |
|
8 |
1.800.000 |
Vietnam-krigen, 1954-75 |
|
9 |
1.800.000 |
Afghanistan: sovjetiske og interne gruppedrab, Taliban 1980-2001 |
|
10 |
1.250.000 |
Vest-Pakistans massakrer i Øst-Pakistan (Bangladesh 1971) |
|
11 |
1.100.000 |
Nigeria, 1966-79 (Biafra); 1993-i dag |
|
12 |
1.100.000 |
Mozambique, 1964-70 (30.000) + efter Portugals tilbagetrækning 1976-92 |
|
13 |
1.000.000 |
Iran-Irak-krigen, 1980-88 |
|
14 |
900.000 |
Rwandas folkedrab, 1994 |
|
15 |
875.000 |
Algeriet: imod Frankrig 1954-62 (675.000); mellem islamister og regeringen 1991-2006 (200.000) |
|
16 |
850.000 |
Uganda, 1971-79; 1981-85; 1994-i dag |
|
17 |
650.000 |
Indonesien: marxister 1965-66 (450.000); Øst-Timor, Papua, Aceh etc, 1969-i dag (200.000) |
|
18 |
580.000 |
Angola: krigen mod Portugal 1961-72 (80.000); efter Portugals tilbagetrækning (1972-2002) |
|
19 |
500.000 |
Brazilien mod sine indianere, frem til 1999 |
|
20 |
430.000 |
Vietnam, efter krigens ophør i 1975 (eget folk; bådflygtninge) |
|
21 |
400.000 |
Indokina: imod Frankrig, 1945-54 |
|
22 |
400.000 |
Burundi, 1959-i dag (tutsier/hutuer) |
|
23 |
400.000 |
Somalia, 1991-i dag |
|
24 |
400.000 |
Nord-Korea frem til 2006 (eget folk) |
|
25 |
300.000 |
Kurdere i Irak, Iran, Tyrkiet, 1980'erne-1990'erne |
|
26 |
300.000 |
Irak, 1970-2003 (Saddam imod minoriteter) |
|
27 |
240.000 |
Columbia, 1946-58; 1964-i dag |
|
28 |
200.000 |
Jugoslavien, Titos regime, 1944-80 |
|
29 |
200.000 |
Guatemala, 1960-96 |
|
30 |
190.000 |
Laos, 1975-90 |
|
31 |
175.000 |
Serbien imod Kroatien, Bosnien-Herzegovina, Kosovo, 1991-1999 |
|
32 |
150.000 |
Rumænien, 1949-99 (eget folk) |
|
33 |
150.000 |
Liberia, 1989-97 |
|
34 |
140.000 |
Rusland imod Tjetenien, 1994-i dag |
|
35 |
150.000 |
Libanons borgerkrig, 1975-90 |
|
36 |
140.000 |
Kuwait-krigen, 1990-91 |
|
37 |
130.000 |
Filippinerne: 1946-54 (10.000); 1972-i dag (120.000) |
|
38 |
130.000 |
Burma/Myanmar, 1948-i dag |
|
39 |
100.000 |
Nord-Yemen, 1962-70 |
|
40 |
100.000 |
Sierra Leone, 1991-i dag |
|
41 |
100.000 |
Albanien, 1945-91 (eget folk) |
|
42 |
80.000 |
Iran, 1978-79 (revolution) |
|
43 |
75.000 |
Irak, 2003-i dag (indenrigs) |
|
44 |
75.000 |
El Salvador, 1975-92 |
|
45 |
70.000 |
Eritrea imod Etiopien, 1998-2000 |
|
46 |
68.000 |
Sri Lanka, 1997-i dag |
|
47 |
60.000 |
Zimbabwe, 1966-79; 1980-i dag |
|
48 |
60.000 |
Nicaragua, 1972-91 (marxister/indfødte etc,) |
|
49 |
51.000 |
Arabisk-israelsk konflikt 1950-i dag |
|
50 |
50.000 |
Nord-Vietnam, 1954-75 (eget folk) |
|
51 |
50.000 |
Tajikistan, 1992-96 (sekularister imod islamister) |
|
52 |
50.000 |
Ækvatorial Guinea, 1969-79 |
|
53 |
50.000 |
Peru, 1980-2000 |
|
54 |
50.000 |
Guinea, 1958-84 |
|
55 |
40.000 |
Tchad, 1982-90 |
|
56 |
30.000 |
Bulgarien, 1948-89 (eget folk) |
|
57 |
30.000 |
Rhodesia, 1972-79 |
|
58 |
30.000 |
Argentina, 1976-83 (eget folk) |
|
59 |
27.000 |
Ungarn, 1948-89 (eget folk) |
|
60 |
26.000 |
Kashmirs uafhængighed, 1989-i dag |
|
61 |
25.000 |
Jordans regering versus palæstinensere, 1970-71 (Sorte September) |
|
62 |
22.000 |
Polen, 1948-89 (eget folk) |
|
63 |
20.000 |
Syrien, 1982 (imod islamister i Hama) |
|
64 |
20.000 |
Kinesisk-vietnamesisk krig, 1979 |
|
65 |
19.000 |
Marokko: krigen imod Frankrig, 1953-56 (3.000) og i Vest-Sahara, 1975-i dag (16.000) |
|
66 |
18.000 |
Republikken Congo, 1997-99 |
|
67 |
10.000 |
Syd-Yemen, 1986 (borgerkrig) |
*Alle tal er afrundede. Kilder: Brzezinski, Z., Out of Control: Global Turmoil on the Eve of the Twenty-first Century, 1993; Courtois, S., Le Livre Noir du Communism, 1997; Heinsohn, G., Lexikon der Völkermorde, 1999, 2nd ed.; Heinsohn, G., Söhne und Weltmacht, 2006, 8th ed.; Rummel. R., Death by Government, 1994; Small, M. and Singer, J.D., Resort to Arms: International and Civil Wars 1816-1980, 1982; White, M., "Death Tolls for the Major Wars and Atrocities of the Twentieth Century," 2003.
 Mao Tse-Tung, så langt den største morder efter 1950. |
|
Disse tal betyder, at tabene i de arabiske-israelske kampe siden 1950 beløber sig til kun 0,06 procent af det totale antal døde i alle konflikter i denne periode. Mere grafisk fremstillet er kun 1 ud af godt 1.700 personer, der er blevet dræbt i konflikter siden 1950, død på grund af arabiske-israelske kampe.
(En tilføjelse af de 11.000 personer, der blev dræbt i den israelske uafhængighedskrig, 1947-49, bestående af 5.000 arabere og 6.000 israelske jøder, ændrer ikke markant ved disse tal.)
Set i et andet perspektiv, så er godt 11.000.000 muslimer blevet dræbt ved vold siden 1948, ud af hvilke de 35.000, eller 0,3 procent, er døde under de tres års kampe mod Israel, eller kun 1 ud af hver 315 muslimske døde. Derimod er over 90 procent af de 11 millioner, som forsvandt, blevet dræbt af andre muslimer.
Kommentarer: (1) Trods den arabiske-israelske konflikts relative ikke-dødelighed vil dens navnkundighed, velkendthed, kompleksitet og diplomatiske centralitet sandsynligvis give den en fortsat overdreven betydning i den globale fantasi. Og Israels rygte vil fortsat betale prisen. (2) Alligevel hjælper det at pege på 1-ud af-1.700-statistikken som et korrektiv i det håb, at denne virkelighed en dag vil blive registreret og tillade den arabiske-israelske konflikt at synke ned til sin retmæssige, mindre plads i verdenspolitikken.
Professor Heinsohn er direktør for Raphael-Lemkin-Institut für Xenophobie- und Genozidforschung ved universitetet i Bremen. Mr. Pipes er direktør for Middle East Forum.
