New York City's arabisksprogede offentlige skole, Khalil Gibran International Academy, åbner dørene i denne uge, under særlige sikkerhedsforanstaltninger, for 11-12-årige elever. Man må håbe, at den langvarige, offentlige debat vedrørende skolens islamistiske tendenser vil få den til at undlade at arbejde for nogen form for politisk eller religiøs dagsorden.
Jeg er dog skeptisk, af to hovedårsager. For det første er der skolens grundlæggelse og personale, som både andre og jeg har skrevet udførligt om. For det andet, og det er mit emne her, er der den bekymrende historie med skattefinansierede sprogprogrammer i arabisk fra kyst til kyst.
 En klasse ved Tarek ibn Ziyad Academy, Inver Grove Heights, Minnesota. |
|
-
Amana Academy, Alpharetta, Georgia, nær Atlanta: Som en charter school, der kræver indlæring af arabisk sprog, bryster Amana sig af sit "institutionelle partnerskab" med Arabic Language Institute Foundation (ALIF). Men ALIF fremmer indlæringen af arabisk som et middel til "at viderebringe Koranens budskab i Nordamerika og Europa" og således "hjælpe de vestlige lande med at overvinde deres nuværende moralske forfald."
-
Carver Elementary School, San Diego: En lærer, Mary-Frances Stephens, oplyste skolebestyrelsen om, at hun underviste en "kønsopdelt klasse" af muslimske piger, og at det hver dag blev krævet, at hun gav dem fri til en times bøn, som blev ledet af en muslimsk hjælpelærer. Ms. Stephens anså dette arrangement for at være "en klar overtrædelse af de administrative, lovmæssige og juridiske retningslinjer." Skolens rektor, Kimberlee Kidd, svarede, at hjælpelæreren blot bad sammen med eleverne, og at mødet kun varede i 15 minutter. San Diego Unified School District undersøgte Ms. Stephens' påstande og afviste dem, men alligevel ændrede man praksis på Carver, hvorved man indirekte bekræftede hendes kritik. Tilsynsførende Carl Cohn fjernede de kønsopdelte klasser og omformede timeplanen således, at eleverne kan bede i deres frokostpause.
-
Charlestown High School, Massachusetts: Skolens sommerprogram i arabisk sendte eleverne på en tur til Islamic Society of Boston, hvor eleverne, ifølge en beretning fra Boston Globe, "sad i en rundkreds på gulvtæppet og lærte om islam ved to moske-medlemmer." En elev, Peberlyn Moreta, 16, frygtede, at guldkorset om hendes hals ville støde værterne og skjulte det under sin T-shirt. Anti-zionisme dukkede også op med visningen af filmen Divine Intervention fra 2002, som en kritiker, Jordan Hiller, har betegnet som en "uansvarlig film," "skræmmende farlig" og indeholdende et "rent had" mod Israel.
-
Tarek ibn Ziyad Academy, Inver Grove Heights, Minn.: Islamic Relief Worldwide, en organisation som angiveligt har forbindelser til jihadisme og terrorisme, har sponsoreret denne charter school, som kræver arabisk som andetsprog. Akademiets navn hylder åbenlyst islamisk imperialisme, eftersom Tarek ibn Ziyad anførte de muslimske tropper i deres erobring af Spanien i år 711. Lokale journalister rapporterer, at "en besøgende kan meget vel tage fejl og tro, at Tarek ibn Ziyad [Academy] er en islamisk skole", fordi kvinderne bærer hijab, på grund af det tæppebelagte bedeområde, skolen er lukket på islamiske helligdage, alle faster under Ramadanen, cafeteriaet serverer halal-mad, timer afbrydes med henblik på bøn, næsten alle børnene beder, og på grund af den konstante brug af "bror" og "søster", når de voksne ved skolen henvender sig til hinanden.
Kun ved Iris Becker Elementary School i Dearborn, Michigan, har sprogprogrammet i arabisk ikke åbenlyst en politisk og religiøs dagsorden. Dens program er muligvis rent; eller måske forklarer de minimale oplysninger om skolen manglen på konstaterede problemer.
De ovennævnte eksempler (og se min weblog med titlen "Other Taxpayer-Funded American Madrassas" for at finde flere) er alle amerikanske, men lignende problem må naturligvis formodes at eksistere i andre vestlige lande.
Dette bekymrende mønster peger på behovet for en særlig granskning af de offentligt finansierede sprogprogrammer i arabisk. Denne granskning bør antage form af nogle robuste, tilsynsførende bestyrelser, hvis medlemmer har sat sig godt ind i truslen fra den radikale islam, og som har magt til at lukke alt det, de måtte finde angribeligt.
Undervisning i arabisk sprog på præ-universitært niveau er tiltrængt, og den amerikanske regering fremmer den med rette (for eksempel via "National Security Language Initiative" på nationalt plan eller "Foreign Language in Elementary Schools"-programmet lokalt). Så meget desto vigtigere er det, at undervisningen er korrekt. Borgere, forældre og skatteydere har ret til at sikre sig, at de børn, som går på disse offentligt finansierede institutioner, lærer nogle sprogfærdigheder—og ikke bliver rekrutteret til anti-zionisme eller islamisme.
