Ikke-muslimer fremsætter nu og da tanken om at forbyde Koranen, islam og muslimer. Eksemplerne fra denne uge omfatter opfordringer fra en politisk leder i Holland, Geert Wilders, til at forbyde Koranen — som han sammenligner med Hitlers Mein Kampf — og to australske politikere, Pauline Hanson og Paul Green, som kræver et moratorium mod muslimsk immigration.
Hvorledes skal man forstå disse initiativer? Først lidt historie. Der findes fortilfælde i en tidligere epoke, hvor intolerante, kristne regeringer tvang muslimer til at konvertere, især i det 16. årh.'s Spanien, og andre stærkt opfordrede til konversion, især for eliten, som i det 16. og 17. årh.'s Rusland. I moderne tid, hvor ytrings- og religionsfriheden er etableret som grundlæggende menneskerettigheder, er alle bestræbelser på at beskytte sig mod intolerance ved at forbyde Koranen, islam eller muslimer imidlertid mislykkedes.
I det måske mest alvorlige, nutidige forsøg på at forbyde Koranen hævdede en hinduistisk gruppe i 1984–85, at de islamiske skrifter indeholder "adskillige udsagn, gentaget i bogen om og om igen, som af religiøse grunde fremmer disharmoni, følelser af fjendskab, had og nag mellem forskellige, religiøse samfund og opildner mennesker til at begå vold og forstyrre den offentlige ro."
Da dette andragende, kendt som "The Calcutta Quran Petition," blev indbragt for domstolene, udløste det optøjer og dødsfald i Bangladesh. Sagen opskræmte i den grad New Delhi, at Indiens justitsminister selv tog del i retsforhandlingen for at imødegå anmodningen, som ikke overraskende blev afvist.
 Pim Fortuyn (1948-2002) førte an i den hidtil mest følgerige bestræbelse på at bringe den muslimske emigration til ophør, i hans tilfælde til Holland. |
|
Koordinatoren for Italiens Nordlige Liga, Roberto Calderoli, skrev i 2005: "Islam bør erklæres ulovlig, indtil islamisterne er rede til at afstå fra de dele af deres pseudopolitiske og religiøse doktrin, som forherliger vold og undertrykkelse af andre kulturer og religioner."
Et britisk parlamentsmedlem, Boris Johnson, påpegede i 2005, at vedtagelsen af et lovforslag imod racemæssigt og religiøst had "må medføre et forbud imod oplæsning — offentligt eller privat — af temmelig mange passager i Koranen selv." Hans bemærkning fik straks en muslimsk delegation til at søge indenrigsministeriets bekræftelse, som den fik, på, at et sådant forbud ikke ville forekomme. Patrick Sookhdeo fra Institute for the Study of Islam and Christianity efterlyste i 2006 et forbud mod en bestemt oversættelse af Koranen, The Noble Koran: A New Rendering of its Meaning in English, fordi "den angiver en strategi til at dræbe de vantro og føre krig imod dem."
Andre vestlige lande har oplevet mindre bestræbelser: Norges Kristiansand Fremskridtsparti forsøgte at få islam forbudt i 2004, og Tysklands Bundesverband der Bürgerbewegungen forsøgte at forbyde Koranen i 2006, idet man hævdede, at den var uforenelig med den tyske grundlov. "Stop islamiseringen af Danmark" krævede i begyndelsen af 2007 et forbud mod visse dele af Koranen samt alle moskeer, idet man kaldte dem for grundlovsstridige. Australiens Catch the Fire Ministries hævdede i 2004, at "Koranen modsiger flere steder de kristne doktriner og er, ifølge blasfemiloven, derfor ulovlig."
Andre steder har skribenter fremsat de samme krav. Schweiz' Alain Jean-Mairet er strategen i en tosidig plan, folkelig og juridisk, med det mål, at "alle de islamiske projekter i Schweiz skal vise sig umulige af gennemføre." I Frankrig ønsker en anonym skribent på Liberty Vox' webside at forbyde islam, og det samme gør Warner Todd Huston i USA.
Filmen V for Vendetta fra 2006 skildrer et fremtidigt England, hvor Koranen er forbudt.
Min holdning? Jeg forstår godt den sikkerhedsbaserede trang til at udelukke Koranen, islam og muslimer, men disse bestræbelser er for bredt anlagte, fejer inspirerende passager sammen med forkastelige, reformvenlige med ekstremister, venner med fjender. Og de ignorerer tillige muligheden for positiv forandring.
Det vil være mere praktisk og målrettet at reducere truslerne fra jihad og shariah ved at forbyde islamistiske fortolkninger af Koran, såvel som islamisme og islamister. Der findes fortilfælde. En saudisk sponsoreret Koran er blevet trukket tilbage fra nogle skolebiblioteker. Prædikanter er kommet i fængsel på grund af deres fortolkninger af Koranen. Ekstreme udgaver af islam bliver undersøgt for kriminalitet og retsforfulgt. Organisationer bliver kendt ulovlige. Politikere har opfordret islamister til at forlade deres lande.
Islam er ikke fjenden, men islamismen er. Tolerer den moderate islam, men udslet dens radikale udgaver.
