Saudi Arabian Airlines (kendt som Saudia) kundgør på sin engelsksprogede webside, at kongedømmet forbyder "Bibler, krucifikser, statuetter, billedskærerarbejder, genstande med religiøse symboler såsom davidsstjernen." Indtil den saudiske regering ændrer denne afskyelige politik, bør dets flyselskab nægtes tilladelse til at beflyve vestlige lufthavne.
Michael Freund gjorde det internationale samfund opmærksom på dette reglement i en nylig artikel i Jerusalem Post: "Saudis might take Bibles from tourists" (saudierne vil måske tage Bibler fra turisterne), hvori han påpeger, at en sektion på Saudia-websiden "Customs Regulations" (toldregler) bringer en liste over ovennævnte, forbudte genstande under rubrikken "Items and articles belonging to religions other than Islam" (genstande og artikler tilhørende andre religioner end islam).
Freund fulgte det op ved at ringe til Saudias kontor i New York, hvor en ansat, som kun identificerede sig som "Gladys", bekræftede, at denne regel bliver anvendt. "Ja, sir, det er, hvad vi har hørt, at det udgør et problem at indføre disse ting i Saudi Arabien, så man kan ikke gøre det." En unavngiven embedsmand på det saudiske konsulat i New York bekræftede tillige regulativet. "Det er ikke tilladt at bringe den slags ting med ind i kongedømmet. Gør man det, vil de fjerne dem. Hvis det er virkelig vigtigt for en, kan man forsøge at tage det med og blot se, hvad der sker, men jeg vil ikke anbefale, at man gør det."
Som en reaktion på det saudiske forbud mod kirker og Bibler og davidsstjerner er der nogle, der vil forbyde moskeer, Koraner og halvmåner i Vesten, men det er klart uholdbart og kan ikke tvinges igennem på grund af ytringsfriheden og friheden til at afholde gudsdyrkelse. Koranen er f.eks. ikke en saudisk kulturgenstand og kan ikke holdes som gidsel mod saudisk politik. Uanset hvor tæt den saudiske regering identificerer sig med islam, så ejer den ikke religionen.
Som Stephen Schwartz fra Center for Islamic Pluralism påpeger, findes der desuden også andre skilte i saudiske lufthavne, som advarer muslimske rejsende om, at lufthavnens mutawwa'in, eller religiøse politi, konfiskerer Koraner, anden islamisk litteratur og muslimske genstande af en ikke-saudisk oprindelse. Mens denne politik diskriminerer specifikt mod shiiter og ahmadier, er den også et udtryk for en udbredt insisteren på wahhabisk overherredømme. Mere bredt forstået bestyrer den saudiske ledelse et land, som den amerikanske regering gentagne gange har fordømt for "ikke at have nogen religiøs frihed" og for at være blandt de religiøst mest undertrykkende i verden.
 Saudia er sandsynligvis det eneste private flyselskab, hvis logo indeholder sværd. |
|
-
Ignorere denne handling: At tillade vestlige flyselskaber at betjene sig af Saudi Arabien uden gensidighed ville antagelig være for stor en ydmygelse at udholde for monarkiet.
-
Afskære de vestlige flyselskaber til gengæld: Afskæringen af de vestlige flyselskaber ville på uacceptabel vis isolere saudierne fra de store markeder og foretrukne destinationer.
-
Tillade ikke-wahhabiske religiøse genstande: Dette giver ikke saudierne andet valg end at acceptere import af "Bibler, krucifikser, statuetter, billedskærerarbejder, genstande med religiøse symboler såsom davidsstjernen." Når disse materialer først er tilladt, vil andre goder sandsynligvis følge efter, såsom tilladelse til ikke-islamiske, religiøse bygninger og gudsdyrkelse i kongedømmet for de millioner af ikke-muslimer, som bor der. Muslimer, som afviser den wahhabiske fortolkning af islam, ville i sidste ende også få gavn af denne lempelse.
En sådan fælles aktion sender også et stærkt forsinket signal til despoterne i Riyadh – at vesterlændingene har aflagt deres servile lydighed mod deres ordrer. Hvem bliver de første til at tage affære? Hvilken national regering eller kommunal myndighed vil rejse sig af sin vanlige dhimmi-holdning og forbyde Saudia (slogan: "Vores mål er at behage dig") fra sine landingsbaner og dermed tvinge kongedømmet til at tillade de vantros religiøse genstande, disse være sig monoteistiske eller polyteistiske, på sit område? Hvor er I, Athen, Frankfurt, Geneve, Houston, London, Madrid, Málaga, Manchester, Milano, München, New York, Nice, Osaka, Paris, Prag, Rom, Wien og Washington, D.C.?
Hvis ingen regeringer tager affære, hvad så med om en delegation af kristne, jøder, hinduer, buddhister og andre går om bord på et Saudia-fly under stor offentlig bevågenhed og åbent fremviser deres religiøse kulturgenstande og dermed udfordrer flyselskabet til at konfiskere disse? Eller hvilket offentlighedsbetjenende advokatfirma i de pågældende elleve lande vil føre en lokal menneskerettighedssag imod Saudia som den saudiske regerings forlængede arm?
Dette problem giver venstre og højre en mulighed for at slutte sig sammen imod den radikale islam. Hvem vil føre an i forsøget på at konfrontere den saudiske diskrimination, arrogance og undertrykkelse?
