Hvordan tænker muslimer verden over?
For at finde ud af det, har Pew Research Center for the People & the Press i dette forår udført en storstilet holdningsundersøgelse. Under titlen "The Great Divide: How Westerners and Muslims View Each Other" (Den store kløft: Hvordan ser vesterlændinge og muslimer på hinanden) har man interviewet muslimer i to landegrupper: seks med årelange majoritetsmuslimske befolkninger (Egypten, Indonesien, Jordan, Nigeria, Pakistan og Tyrkiet) og fire i Vesteuropa med nye minoritetsmuslimske befolkninger (Frankrig, Tyskland, England og Spanien).
Undersøgelsen, som også kigger på vesterlændinges syn på muslimer, afslører nogle skræmmende, men ikke helt overraskende resultater. Dens temaer kan inddeles i tre grupper.
En hang til konspirationsteorier: Ikke i en eneste af de muslimske befolkninger, som er blevet adspurgt, tror flertallet på, at det var arabere, der udførte angrebene den 11. september 2001 på USA. Fordelingen går fra blot 15% i Pakistan, der holder arabere ansvarlige, til 48% blandt de franske muslimer. I en bekræftelse af de negative tendenser i Tyrkiet er antallet af tyrkere, som peger på arabere, faldet til 16% i dag fra 46% i 2002. Med andre ord, i hvert eneste af disse 10 muslimske samfund anser flertallet 11. september for at være et fupnummer, gennemført af den amerikanske regering, Israel eller en anden magt.
Ligeledes nærer muslimer i vid udstrækning fordomme imod jøder, rangerende fra 28% ugunstige vurderinger blandt de franske muslimer til 98% i Jordan (til trods for monarkiets mådehold, men landet har en palæstinensisk arabisk befolkningsmajoritet). Desuden betragter muslimer i visse lande (især Egypten og Jordan) jøder som konspiratoriske og som ansvarlige for det dårlige forhold mellem muslimer og vesterlændinge.
Konspirationsteorier anvendes også ved større emner. Adspurgt således: "Hvad bærer det største ansvar for muslimske nationers mangel på fremgang?" bebrejder mellem 14% (i Pakistan) og 43% (i Jordan) Amerikas og andre vestlige staters politik, i modsætning til hjemmehørende problemer såsom mangel på demokrati eller uddannelse eller eksistensen af korruption eller radikal islam.
Denne hang til konspirationsforestillinger peger på en udbredt uvilje i umma'en mod at forholde sig til virkeligheden, idet man foretrækker de mere trygge klicheer i form af komplotter, rænker og intriger. Den viser også meget store problemer med at tilpasse sig den moderne livsførelse.
Støtte til terrorisme: Alle de muslimske befolkninger, som er blevet adspurgt, udviser et solidt flertal til støtte for Osama bin Laden. Adspurgt, hvorvidt de har tillid til ham, svarer muslimerne positivt, rangerende mellem 8% (i Tyrkiet) og 72% (i Nigeria). Selvmordsbombninger er ligeledes polulære. Muslimerne, som kalder dem berettigede, rangerer fra 13% (i Tyskland) til 69% (i Nigeria). Disse rystende tal antyder, at terrorismen blandt muslimer har dybe rødder og vil forblive en trussel i mange år fremover.
De britiske og nigerianske muslimer er de mest atypiske: England skiller sig ud som et paradoksalt land. Ikke-muslimerne der har et bemærkelsesværdigt mere positivt syn på islam og muslimer end noget andet sted i Vesten; for eksempel anser kun 32% af det britiske udsnit muslimer for at være voldelige, betydeligt mindre end deres sidestykke i Frankrig (41%), Tyskland (52%) eller Spanien (60%). Under kontroversen om Muhammed-tegningerne viste briterne større sympati for det muslimske synspunkt end andre europæere. Mere bredt bebrejder briterne i mindre grad muslimerne for det dårlige forhold mellem muslimer og vesterlændinge.
Men de britiske muslimer gengælder denne gunst med nogle af de mest ondsindede, anti-vestlige holdninger i hele Europa. Langt flere blandt dem anser vesterlændinge for voldelige, grådige, umoralske og arrogante end blandt deres sidestykke i Frankrig, Tyskland og Spanien. Desuden, når de bliver spurgt om deres holdning til jøder, til ansvaret for 11. september eller til kvindernes plads i de vestlige samfund, er deres synspunkter bemærkelsesværdigt mere yderligtgående.
Situationen i England afspejler "Londonistan"-fænomenet, hvor briterne viger forebyggende og muslimerne reagerer på denne svaghed med aggression.
De nigerianske muslimer har generelt det mest krigeriske syn på emner såsom forholdet mellem vesterlændinge og muslimer, vesterlændinges formodede umoralitet og arrogance, og støtte til Osama bin Laden og selvmordsterrorisme. Denne ekstremisme er uden tvivl en følge af de voldelige relationer mellem kristne og muslimer i Nigeria.
Ironisk nok findes de mest ekstreme, muslimske holdninger i de lande, hvor muslimerne er enten bedst tilpassede eller dårligst tilpassede, hvilket antyder, at en mellemløsning er det bedste - hvor muslimer ikke opnår særlige privilegier, som i England, og ejheller befinder sig i en fremskreden, fjendtlig tilstand, som i Nigeria.
Overordnet set sender Pew-meningsmålingen et uomtvisteligt budskab om krise fra den ene ende af den muslimske verden til den anden.
