Hvad bliver på længere sigt følgerne af furoren over Muhammed-tegningerne? Jeg forudser, at det vil hjælpe med at fremkalde, ikke et sammenstød mellem civilisationer, men disses gensidige adskillelse. Denne adskillelse, som har bygget sig op i årevis, har nogle frygtelige konsekvenser.
Tegn på splittelsen findes overalt.
-
Handel: Boykotter findes nu i begge retninger. Netop som den amerikanske regering lægger sanktioner på iranske produkter, udtaler Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, at hans regering vil "revidere og annullere økonomiske kontrakter" med lande, hvor aviser har trykt tegningerne. Flere muslimske lande har suspenderet deres handel med Danmark, mens muslimsk ejede butikker i Canada har fjernet danske produkter fra hylderne. Den pakistanske medicinsammenslutning har endda bekendtgjort en boykot af medicin fra fem europæiske lande.
-
Fulla og Razanne.
Forbrugsvarer: Muslimer erstatter i stigende omfang vestlige forbrugsvarer med deres egne. De køber de yderst mådeholdne Fulla- og Razanne-dukker i stedet for den barmfagre Barbie. I Frankrig sælger Beurger King halal-retter i konkurrence med Burger King, ligesom Mecca Cola erstatter Coke og Pepsi. Al-Jazeera påbegynder en engelsksproget kanal, som skal tage kampen op med CNN og BBC.
-
Økonomiske investeringer: Som følge af nedfrysning af fondsmidler og udpegelsen af terroristenheder har muslimer flyttet store kapitalmængder væk fra Vesten og investeret disse enten i deres egne lande eller andre steder i verden, såsom Østasien. Mellemøstens olieeksportører før den 11. september henlagde så meget som 25 milliarder dollars i amerikanske investeringer; siden da beløber det sig til omkring 1 milliard dollars om året.
-
Emigration: 11. september fremkaldte en betydelig stigning i antallet af hindringer for muslimer, som rejser til Vesten, således at her ankommer færre muslimske forretningsfolk, studerende, hospitalspatienter, konferencedeltagere og arbejdere.
-
Turisme: Islamistiske ugerninger som mordet på 60 japanske, tyske og schweiziske turister i Luxor i 1997 eller bortførelsen af 32 tyske og andre rejsende i Sahara i 2003 havde allerede fået nogle vesterlændinge til at undgå vilkårlige rejser i den muslimske verden. Volden i forbindelse med karikaturtegningerne har fremkaldt en dansk advarsel til borgere mod at rejse til fjorten muslimske lande. Skandinaviske turistselskaber har aflyst mange rejser til Nordafrika.
-
Nødhjælpsarbejde: Muslimsk aggression mod nødhjælpsarbejdere i Indonesien, Libanon, Pakistan og Det Palæstinensiske Selvstyre har ført til delvis eller fuldstændig tilbagetrækning af europæiske nødhjælpsorganisationer. I Tjetenien er den danske nødhjælp blevet smidt ud, og det irakiske transportministerium har afvist fremtidige tilbud om danske genopbygningspenge.
-
Ambassader: Lige fra indtagelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1978 til de mange angreb på danske og andre europæiske ambassader i denne måned får angrebene på vestlige diplomatiske missioner i muslimske lande dem til at tage skikkelse af bevæbnede forter, blive fjernet fra bycentrum og placeret i udkanten, og i visse tilfælde at lukke.
-
Tjenestegørende vestlændinge: Zayed Universitet i Dubai fyrede en amerikansk professor, Claudi Keepoz, for at have uddelt Muhammed-tegningerne til sine studerende. Rasende palæstinensiske arabere fik det udenlandske observationspersonale ved Temporary International Presence in Hebron, eller TIPH, til at flygte til Hebron.
Denne udvikling antyder det, som Malaysiens premierminister, Abdullah Ahmad Badawi, har kaldt for en "kolossal afgrund" mellem den muslimske verden og Vesten. Eller med den indflydelsesrige sunnimuslimske imam Youssef al-Qaradawis mere krigeriske ord "Vi må fortælle europæerne, at vi kan leve uden jer. Men I kan ikke leve uden os."
Skulle afgrunden blive udvidet, ledsaget af en nedgang i menneskelig udveksling, kommercielle relationer og diplomatisk engagement, vil den muslimske verden sandsynligvis falde endnu længere tilbage, end den allerede er. Som jeg skrev i 2000, "Uanset hvilke indeksmålinger man benytter, vil man se muslimer flokkes mod bunden – hvad enten det måles i form af militær dygtighed, politisk stabilitet, økonomisk udvikling, korruption, menneskerettigheder, sundhed, levetid eller skolekundskaber."
En adskillelse vil blot forværre den muslimske knibe. Reduceret kontakt med verdens mest moderne, magtfulde og avancerede lande vil sandsynligvis få muslimerne til at klare sig endnu dårligere i disse målinger og synke endnu dybere ned i en tilstand præget af selvmedlidenhed, jalousi, fortørnelse, vrede og aggression.
Især set i kontrast til den muslimske succes i præmoderne tid, så hjælper disse traumatiske forhold med at forklare den identitetskrise, som ofte får muslimer til at søge trøst i den radikale islam. For alles skyld er det vigtigt, at muslimerne med større succes begynder at bane sig vej frem til en moderne tilværelse, ikke isolation.
