Noget, som nogle iagttagere kalder for en pogrom, fandt sted nær Ramallah på Vestbredden natten mellem den 3. og 4. september. Det skete, da 15 muslimske unge fra en landsby, Dair Jarir, gik grassat mod Taybeh, en nabolandsby på 1.500 udelukkende kristne indbyggere.
Årsagen til angrebet? En muslimsk kvinde fra Dair Jarir, Hiyam Ajaj, 23 år, forelskede sig i sin kristne chef, Mehdi Khouriyye, ejeren af en skrædderbutik i Taybeh. Parret havde i smug opretholdt en affære i to år, og hun blev gravid omkring marts 2005. Da hendes familie opdagede hendes tilstand, myrdede de hende. Det var omkring 1. september; utilfredsstillede af selv dette "æresdrab" – for islamisk lov forbyder strengt ikke-muslimske mænd at have seksuelle forhold til muslimske kvinder – søgte Ajaj-mændene hævn mod Khouriyye og hans familie.
De tog den to dage senere i et angreb på Taybeh. Ajaj-mændene og deres venner brød ind i flere huse og stjal møbler, smykker og elektriske artikler. De kastede molotovcocktails mod nogle af bygningerne og hældte petroleum ud over andre, hvorefter de antændte dem. Skaderne omfattede mindst 16 huse, nogle forretninger, en gård og en tankstation. Angriberne vandaliserede biler, foretog omfattende plyndringer og ødelagde en statue af Jomfru Maria.
"Det var ligesom en krig," fortalte en beboer i Taybeh til Jerusalem Post. Der gik flere timer, før Det Palæstinensiske Selvstyres sikkerheds- og brandvæsen ankom. De 15 angribere tilbragte kun få timer i politiets varetægt, så blev de løsladt. Hvad angår Khouriyye, så arresteredes han af det palæstinensiske, arabiske politi, som beholdt ham i fængslet og (siger hans familie) bankede ham gentagne gange.
Som nyhedstjenesten Adnkronos International bemærker: for de palæstinensiske kristne "symboliserer den kendsgerning, at de muslimske aggressorer er blevet løsladt, mens den kristne indehaver af skrædderbutikken stadig bliver tilbageholdt, i bedste fald Det Palæstinensiske Selvstyres ligegyldighed over for de palæstinensiske kristnes situation og viser i værste fald, at det vælger side imod dem."
En fætter, Suleiman Khouriyye, pegede på sit udbrændte hus. "De gjorde dette, fordi vi er kristne. De gjorde dette, fordi vi er den svage part," sagde han. Khouriyye-familien og andre husker, hvordan angriberne råbte "Allahu Akbar" og anti-kristne slogans: "Brænd de vantro, brænd korsfarerne." Hertil svarede en ikke-angrende fætter til Hiyam Ajaj: "Vi brændte deres huse, fordi de vanærede vores familie, ikke fordi de er kristne."
Dette angreb passer ind i et større mønster. Ifølge den katolske tilsynsførende i Det Hellige Land, Pierbattista Pizzaballa, har de kristne alene i Bethlehem-regionen måttet døje 93 tilfælde af uretfærdig behandling i 2000-04. I det værste af disse, i 2002, myrdede muslimer de to Amre-søstre på 17 og 19 år, som de kaldte for prostituerede. En post-mortem-undersøgelse viste imidlertid, at de to teenagere begge var jomfruer – og havde fået deres kønsdele tortureret.
"Næsten hver dag – jeg gentager, næsten hver dag – bliver vore samfund hærget af de islamiske ekstremister i disse områder," siger Mr. Pizzaballa. "Og er det ikke medlemmerne af Hamas eller Islamisk Jihad, så er der sammenstød med … Det Palæstinensiske Selvstyre." Ud over islamisterne menes også en "muslimsk jord-mafia" at operere. Med Selvstyret som medansvarlig truer den de kristne jord- og husejere og har ofte held til at tvinge dem til at forlade deres besiddelser.
Forfølgelseskampagnen er lykkedes. Her mens den kristne befolkning i Israel vokser, skrumper den voldsomt ind i Det Palæstinensiske Selvstyre. Bethlehem og Nazareth, historiske kristne byer i næsten to årtusinder, er i dag primært muslimske. I 1922 oversteg antallet af kristne antallet af muslimer i Jerusalem; i dag udgør de kristne blot 2% af denne bys befolkning.
"Vil kristenlivet blive reduceret til tomme kirkebygninger og et menighedstomt hierarki uden flok på kristendommens fødested?" Sådan spørger Daphne Tsimhoni i Middle East Quarterly. Det er svært at se, hvad der skal forhindre, at denne spøgelsesagtige fremtid bliver til virkelighed.
Noget, som kunne hjælpe med at forhindre dette sørgelige udfald, ville være, hvis den brede vifte af protestantiske kirker tog til genmæle mod de palæstinensiske muslimer for at plage og udstøde palæstinensiske kristne. Til dato har den Episkopale Kirke, den Evangelsk-Lutherske Kirke, Methodist-kirken og den Presbyterianske Kirke samt United Church of Christ desværre alle ignoreret problemet.
I stedet dyrker de den selvgode praksis med at lufte deres moralske vrede imod den israelske tilskuer og endda trække deres investeringsmidler ud fra denne. Over for deres besættelse af Israel, men tavshed i forbindelse med, at kristendommen dør ud på sit fødested, må man spekulere på, hvad der mon skal til for at vække dem.
