Kort efter at Yusra Azzami, 20 år, i sidste uge havde slentret på stranden i Gaza sammen med sin forlovede og sin søster, fik de vagtsomme fra Hamas mistanke om, at hun var involveret i "umoralsk adfærd." De fulgte efter hende og dræbte hende med skud, mens hun sad i sin forlovedes bil, trak hendes døde legeme ud og lemlæstede det grusomt med køller og jernstænger.
Denne ugerning kom efter, at Hamas siden år 2000 har myrdet over fire hundrede israelere, mens de var optaget af deres daglige gøremål. Ikke overraskende anser den amerikanske og andre regeringer Hamas for at være en terroristorganisation.
Men hvordan håndterer de sådan en organisation? Der eksisterer to meget forskellige tilgange, og præsident George W. Bush har udtrykt dem begge. I juni 2003 udtalte han, at "den frie verden, de der elsker frihed og fred, må behandle Hamas med barskhed," og han beskrev dette nærmere ved at sige, at "Hamas skal afvæbnes." Men i forrige måned gav han Hizbollah en chance for at bevise, at det ikke er en terroristorganisation og vise sin uskyld "ved at nedlægge våbnene og ikke true freden."
Denne alarmerende anden holdning bygger på en synsmåde, som er ved at få stigende støtte i den amerikanske regering. Mange diplomater og efterretningsfolk mener for eksempel, at man ved at inddrage Muslim Brethren (De Muslimske Brødre) i Egypten (med Washington Post's beskrivelse) "tilbyder en mulighed for politisk engagement, som kan hjælpe med at isolere de voldelige jihadister." Og arabisksprogede nyhedskilder rapporterer, at amerikanske embedsmænd i Egypten for nylig mødtes med lederne af Muslim Brethren.
For at fremme denne stædigt fastholdte, men forfejlede forestilling blev der i december 2004 grundlagt en organisation kaldet Conflicts Forum (Konfliktforum). Den har det ubeskedne mål, ikke blot at ændre på håndteringen af de radikale islamistiske terroristgrupper, men at ændre Vestens syn på den radikale islam i det hele taget. Conflicts Forum ønsker at udfordre "den herskende vestlige ortodoksi, som opfatter islamisme som en ideologi, der er fjendtlig over for agendaen for globalt demokrati og god styrelse."
Conflicts Forum har flere fordele, begyndende med den kendsgerning, at det, den kalder for den "herskende vestlige ortodoksi" – som nævnt ovenfor – er ganske afdæmpet. Gruppens grundlægger og leder, Alastair Crooke, 55 år, var en højt rangeret person både i det britiske efterretningsvæsen og i EU's diplomati, én som mænger sig med insidere, holder optimistiske taler på fornemme steder ("It is Essential to Negotiate with Terrorists" på London School of Economics," "Can Hamas Be A Political Partner?" i Council on Foreign Relations), og som får en logrende presseomtaler.
Men Crookes sande identitet kom frem under et hemmeligt møde, som han afholdt med Hamas' ledelse i juni 2002 på et tidspunkt, hvor han endnu repræsenterede EU. Vi har en redegørelse fra mødet udformet af Hamas (som Crooke hævder er ukorrekt). Den fortjener at blive læst i sin helhed, for at man kan få indblik i Crookes amoralske, kujonagtige, formildende og dhimmi-agtige mentalitet.
- Han fortæller Hamas, hvordan han har insisteret over for to højtrangerende europæiske politikere, at "Europas status set med palæstinensernes øjne er begyndt at svækkes," fordi Europa ikke i passende grad støtter palæstinenserne.
- "Hovedproblemet [i Mellemøsten] er den israelske besættelse," hvilket er musik i Hamas' ører.
- "Med hensyn til terrorisme, så hader jeg det ord," fortæller han lederne af en førende terroristorganisation og fortsætter med at lade forstå, at han i stedet opfatter Hamas' aktører som "frihedskæmpere."
Det sidste passer med Crookes vane med offentligt at afvise, at terrorismen skulle være en trussel. Vesten, siger han, står ikke konfronteret med "terrorisme" (hans citationstegn), men med en klart mindre frastødende "sofistikeret, asymmetrisk, bredt funderet og ureglementeret opstand." Og hans Conflicts Forum, der bliver fedtet ind af journalisten Patrick Seale, "en klub af oprørske diplomater og efterretningsofficerer," kaster sig ud i en behagelig form for personligt diplomati, som skal mindske skrækken for den islamistiske terrorisme.
Ved Conflicts Forums møde i forrige måned i Beirut med lederne af fire islamistiske terroristgrupper, herunder Hamas og Hizbullah, var humøret og maden alt for god til at lade dette besværlige emne ødelægge stemningen. Stephen Grey, en journalist som dækkede begivenheden, reflekterede senere over den: "Inviteret til middag med deltagerne i Beirut-samtalerne og udvekslende vittigheder med Hamas-mænd over tigerrejer, avocado, pasta og cherrytomater spekulerede jeg privat over, hvordan man mon ville forklare al denne intimitet for moderen til et barn, der var blevet dræbt af en selvmordsbomber."
Conflicts Forum tilbyder et tillokkende alternativ til den hårde vej med at føre og vinde en krig. Uheldigvis betyder dens stædigt forfejlede, defaitistiske og dødsdømte indstilling, at man på forhånd har tabt krigen. Dens råd fortjener afvisning hele vejen rundt.
