Hvad er det tema, som Palm Beach Post kalder "omtrent det eneste emne" og det, der "spiller en central" rolle i Floridas kamp om det amerikanske senat? Det er ikke sundhedssystemet, skatterne, uddannelse, økonomien eller endda Irak. De to vigtigste kandidater har derimod kastet sig ud i en vild diskussion om Sami Al-Arian, en anklaget islamistisk terrorist. Deres kamp er en lektion for fremtiden.
Mr. Al-Arian, som er palæstinensisk immigrant, var ingeniørprofessor ved University of South Florida, da den opsøgende journalist Steven Emerson i 1994 offentliggjorde en dokumentarartikel, som fastslog, at Mr. Al-Arian som præsident for Islamic Committee for Palestine stod i spidsen for den "vigtigste støttegruppe i USA til [palæstinensisk] Islamisk Jihad," en notorisk terrorgruppe.
Hvordan reagerede Mr. Al-Arians arbejdsgiver på denne nyhed? Betty Castor, daværende præsident for USF og nu demokratisk kandidat til senatet, tog hverken skridt til at fyre Mr. Al-Arian eller kritisere ham. I stedet krævede hun en gennemgang af hans sagsmappe, og først i 1996 indstillede hun ham til ikke-disciplinær administrativ orlov med fuld løn – en slags betalt ferie. Da den amerikanske regering i 1998 endnu ikke havde rejst tiltale mod ham, genindsatte hun Mr. Al-Arian i hans gamle undervisningsjob, og et år senere forlod hun USF.
(Det var først efter vedtagelsen af USA's PATRIOT lov, som gav lovens håndhævere adgang til efterretningsoplysninger, at Al-Arian omsider blev arresteret i februar 2003 og sigtet for terrorisme.)
Mel Martinez, Ms Castors republikanske modstander, fremfører, at Ms Castor udviste "svagt lederskab," fordi hun ikke beskyttede sit universitet mod Islamisk Jihad og gjorde et stort væsen ud af den akademiske frihed i stedet for at gribe fat i en terroristcelle på universitetet ved at fyre den mand, som han kalder for "terrorismeprofessoren."
Ms Castor svarer, at fagforening og universitetsregler bandt hendes hænder. Derefter går hun i offensiven og graver et billede frem af George W. Bush i en kampagne på en jordbærfestival i Florida i 2000 – og hvem andre var til stede end Mr. Al-Arian, grinende sammen med den fremtidige præsident. Castortilhængere tilføjer en beskyldning om, at "Som formand for George Bush' Florida-kampagne gav Martinez den mistænkte terrorist Sami Al-Arian lov til at deltage i kampagnen sammen med Bush flere år efter, at Al-Arian var blevet afskediget af Betty Castor."
Denne beskyldning virker stærk – bortset fra at tre faktuelle fejl undergraver den: Martinez var ikke formand, men én ud af otte æresmedformænd; han "gav ikke lov" til, at fotografiet blev taget, og han var ikke bekendt med, at der foregik en spontan kampagnehændelse; og Ms Castor gav Mr. Al-Arian en lang ferie i stedet for at suspendere ham (hvilket er en disciplinær handling).
Mere bredt påpeger Martinez' kampagne med rette, at de to kandidater næppe frembyder et sammenligneligt omdømme. "Mel Martinez gav aldrig Sami Al-Arian lov til at gøre noget som helst, i modsætning til Betty Castor, som gav Al-Arian lov til at operere på universitetets område i seks år." Eller med Rudy Giulianis mere krasse formulering, Castor "kunne ikke finde ud af at fyre en formodet terrorist."
Lou Magill, som er formand for Mr. Martinez' kampagne i Seminole County gav den hele armen i en e-mail til støtterne: "I og jeg udgør frontlinjen i krigen mod terror, for hvis Castor vinder, taber vi den krig."
Begge kandidater "har fået nok af al-Arian," noterer Marc Caputo i Miami Herald. Men her holder symmetrien op, for indtil nu har offentligheden straffet Ms Castor og belønnet Mr. Martinez. Den erkender, at for Mr. Martinez var Mr. Al-Arian ikke et tema, hvorimod Castor gennem seks lange år undlod at klare det problem, som professoren udgjorde.
Ifølge en Mason-Dixon meningsmåling regnes Ms Castors blide behandling af Mr. Al-Arian for at være hendes "hovedsvaghed." En Martinez-rådgiver rapporterer, at når vælgerne får stillet spørgsmålet "Hvem tror du er bedst, når det gælder terrorisme?" så foretrækker de Mr. Martinez i størrelsen 2-1. Mr. Martinez har også kunnet glæde sig over en 20 procents fremgang siden august af vælgere, som betragter ham positivt; Ms Castor har kun opnået en 4 procents stigning.
Kampagnens præg af "kun Al-Arian hele tiden" har flere konsekvenser:
- Efterhånden som den islamistiske terrorisme vokser i trusler og evne, bliver de amerikanske politikeres måde at håndtere den på mere og mere central for deres tiltrækning som kandidater og deres format som ledere.
- De amerikanske vælgere belønner en barsk politik over for dem, der mistænkes for at stå i ledtog med terrorisme.
- Begge de store partier er nødt til at ignore de aktivister (Grover Norquist for republikanerne, James Zogby for demokraterne), som argumenterer for at bejle til de islamistiske vælgere.
Det er uklart, hvem der vinder det tætte løb i Florida; men det er helt klart, at politikere, som forkæler terrorister, har overtaget en valgstrategi, som ender med at tabe.
