WARZAWA – Da Mateusz Morawiecki blev udnævnt til Polens nye premierminister i december måned, fremsatte han en usædvanlig erklæring om, at han og hans regering ønskede at "omdanne [EU], at genkristne det".
Jeg blev slået over denne storslåede vision for Polens skæbne og særligt interesseret i det næsten totale forbud mod muslimske migranter (Morawiecki igen: "Vi vil ikke acceptere migranter fra Mellemøsten og Nordafrika i Polen"). Jeg har derfor netop tilbragt en uge i Warszawa for at forstå, hvorfor dette land adskiller sig så markant fra Vesteuropa og hvilken betydning, det har.
Jeg oplevede en hed debat om landets kulturalistiske (sædvanligvist og upræcist kendt som "højreekstremistisk") parti Lov og Retfærdighed (PiS, udtalt peace). Polakkerne er mere nøjagtigt uenige om, hvorvidt PiS skabte, eller reagerede på, anti-muslimske følelser?
 Den førende polske adelsmand Stanislaw Szczuka (1654-1710) i en sarmatisk klædedragt. |
Kritikere af PiS mener, at de (lige som andre kulturalistiske partier) udnytter en imaginær frygt og grundløse følelser til at få politisk magt. Bortset fra belejringen af Wien i 1683 fremhæver de Polens historisk gode relationer med muslimer, heriblandt syv århundreders eksemplariske bånd til den lille tyrkisk-talende gruppering af muslimer bosat i Polen: Lipka-tatarerne; den polske adels romantiske forestillinger om deres iranske ("sarmatiske") oprindelse; Det Osmanniske Riges modsættelse af en deling af Polen; og PiS har selv taget varmt imod tjetjenske indvandrere til Polen i de første år efter årtusindskiftet.
I denne fortolkning har PiS og medløbende medier skabt et spøgelse af vold og andre spændinger omfattende muslimer i Vesteuropa. De skræmmer derved et tilstrækkeligt antal polakker til, at de ville kunne danne den første etpartiregering siden den kommunistiske tid. Kritikere mener, at PiS' demagogi svækker det polske demokrati og bringer det i fare, og at den underminerer EU.
Tilhængere af PiS har en anden fortælling, ifølge hvilken en stadig strøm af nyheder fra Vesteuropa om jihadistisk vold, taharrush, "grooming" bander, æresdrab, omskæring af kvinder, kriminalitet, velfærdsbedrag og kulturel aggression forårsagede et folkekrav om, at partiet fik et politiske ståsted som modstandere af indvandring og islamisering. Merkel-tsunamien fra 2015-16, hvor mere end en million muslimer vandrede gennem Europa, skræmte polakkerne. Omkring 75% af dem afviser således muslimsk indvandring. Derfor noterer de sig, at selv hvis PiS' hovedrival skulle komme til magten, vil muslimforbuddet bestå.
Blandt disse to fortolkninger finder jeg den anden langt mere overbevisende. PiS er ikke mere ansvarlig for frygten for indvandring og islamisering end Europas andre kulturalistiske partier, såsom Østrigs Frihedsparti eller Italiens Liga. De reagerer alle på et voksende ubehag, der hovedsageligt kommer fra bunden af det socio-økonomiske spektrum. De repræsenterer europæere, der frygter for deres kultur.
Når det er sagt, så er der også meget at kritisere PiS for. De strør om sig med penge til velfærd, som regeringen ikke har råd til, og de har tilegnet sig den anti-kapitalistiske økonomiske teoretiker Thomas Pikettys idé om "afhængige markedsøkonomier". I en overraskende anerkendelse af den kommunistiske fortid ønsker PiS at gøre staten mere magtfuld ved for eksempel at overtage kontrollen med retsvæsenet. De involverer sig i konspirationsteorier (især vedrørende flykatastrofen i Smolensk i april 2010). De støttede den idiotiske lov, der ville sende folk i fængsel, hvis de omtalte "polske dødslejre", og herefter gjorde de tingene værre ved at tale om Holocausts "jødiske gerningsmænd". (De trak dog truslen om fængsling tilbage i sidste uge efter internationalt pres.)
Med disse problemer in mente vedholder jeg, at partiet burde skoles og overvåges, fremfor at blive dæmoniseret, så de kan lære af deres fejltagelser under bestræbelserne på at beskytte landet mod den eksistentielle trussel fra islams iboende magtbegær.
Hvorfor har polakkernes reaktion på muslimsk indvandring adskilt sig så markant fra vesteuropæernes? Både landets homogenitet og dets ustabile historie (det forsvandt fra landkortet i mere end et århundrede) spiller ind, men jeg finder det afgørende, at polakkerne først kom sent ind i spillet og kunne se deres vestlige naboers enorme fejltagelser, som de besluttede, at de ikke ville gentage.
 Ingen sarmatere her: Billeder som dette fra 2015 ændrede polakkernes holdning. Bemærk det næsten fuldstændige fravær af kvinder og børn. |
Hvad er langtidseffekterne af at udelukke muslimske indvandrere? At Polen undgår Vesteuropas truende krise. Efterhånden som landene, startende med Italien, forsøger at kontrollere deres grænser og udvise illegale migranter, vil der komme spændinger, oprør og vold. I modsætning hertil vil Polen (og dets naboer fra den tidligere Sovjet-blok) stå uden for krisen og vil måske modtage udvandrere fra Vesteuropa.
Selv om disse udvandrere primært rejser til Australien, Canada og USA, kan Polen snart – dets nærhed, personlige sikkerhed og lave leveomkostninger taget i betragtning – blive en attraktiv destination, især for pensionister og for jøder, der er en målgruppe i Vesteuropa men i stigende grad finder sikkerhed i Polen.
Så mens EU ikke bliver genkristnet foreløbigt, bliver Polen heller ikke islamiseret.
 Artiklens illustration i Washington Times. |
