ATHEN – Mens vestlige lande har vist sig ude af stand til at udvise sine millioner illegale migranter – som det ses ved den den nuværende krise i Italien – har de græske myndigheder opdaget en overraskende og enkel måde at overbevise dem om at tage den lange vej hjem.
Migrantkrisen ulmede i Grækenland, hvor cirka 10.000 illegale ankom årligt. På grund af en kombination af voldshandlinger i Syrien og den tyske kansler Angela Merkels velkomstord i 2015 steg antallet af illegale, der kom til Grækenland, voldsomt for herefter at ligge på 10.000 om dagen. De kom hovedsageligt fra Tyrkiet, og de fortsatte uhindret mod populære lande som Tyskland og Sverige.
 Logo for Den Internationale Organisation for Migration. |
Da grænserne til det nordlige Europa til sidst lukkede, var mere end 62.000 migranter "strandet" (ifølge terminologien hos FN's Internationale Organisation for Migration) i Grækenland. Nu hvor de var ude af stand til at nå deres foretrukne destination, kunne de ikke finde arbejde eller sympati i Grækenland, der gennemlevede en økonomisk krise, og de nægtede at vende tilbage til Tyrkiet.
IOM's direktør i Athen, Daniel Esdras, strikkede nu en kreativ løsning sammen, der opfordrede strandede migranter til at tage det svære skridt at opgive deres europæiske drømme – drømme, som de havde ofret tid og penge på, selvrespekt, og måske havde de også sat deres liv på spil – for i stedet at vende tilbage til deres hjemlande.
Det viser sig, at løsningen er ulogisk: Behandl dem meget, meget venligt, med generøsitet og respekt, og spred dernæst budskabet.
Det har været erfaringen siden man i december 2015 åbnede et herberg for forarmede migranter (hvoraf 80% er mænd), der stod til hjemsendelse. De gennemgik et 1-3 måneders forløb (herunder grundige interviews udført af ambassadepersonale) for at arrangere deres afrejse.
Herberget, der er belastet med det ærkebureaukratiske navn Åbent Center for Migranter Registreret til Assisteret Frivillig Tilbagevenden & Reintegrering (forkortet til OCAVRR), tilbyder gratis ophold for illegale (eller, med et mere fintfølende ordvalg: "uregelmæssige"), der har indvilliget i at blive sendt hjem til deres oprindelsesland (bortset fra krigszoner, dvs. Libyen, Somalia, Yemen, Syrien og dele af Afghanistan).
 OCAVRR's hjemmeside. |
"Åbent center" betyder, at beboerne (som personalet høfligt betegner som "modtagere") kan komme og gå, som de vil. Herberget ligger i en attraktiv del af Athen med en smuk udsigt. OCAVRR medfinansieres af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond og det græske indenrigsministerium, og de tilbyder op til 120 beboere ad gangen klimatiserede værelser, tre daglige måltider, sengelinned, toiletfaciliteter, basistøj, sundhedspleje og medicin, psykologisk rådgivning og socialrådgivning. De tilbyder også wi-fi, store Blu-Ray fjernsyn, telefonkort for at ringe hjem, 1 toilet per 4 beboere og 1 bad per 9 beboere.
Baderum og gulve rengøres dagligt af et rengøringsfirma; beboerne behøver kun rede deres senge og vaske deres tøj i de gratis vaskemaskiner med gratis sæbe. Familier får deres egne værelser. Der tilbydes tolkning på ni sprog. En græsk ansat sagde for sjov, at OCAVRR måske er den eneste bygning i Athen, der lever helt op til brandsikkerhedsforskrifterne. Han bemærkede også, at en ambulance ville ankomme hurtigere til en af disse migranter end til hans hus.
Beboerne skal underskrive en "indkvarteringsaftale". Rygning, alkohol, gæster og husdyr er forbudt. En plettet straffeattest, stofmisbrug og infektionssygdomme er diskvalificerende. Sikkerheden varetages ved indgangen til OCAVRR af bevæbnede vagter og en metaldetektor, som dem, man ser i lufthavnene.
 Forsiden af OCAVRR's flersprogede kontrakt. |
Da jeg besøgte OCAVRR, var 79 ud af de daværende 80 beboere muslimer (den sidste var en georgisk kristen). Alle måltider er halal. Alle toiletter har bidet. Bederummet er forbeholdt muslimer, og køleskabet ved hoveddøren har kun mad til beboere, der følger ramadanens faste, selv om forbavsende få af beboerne beder eller faster.
2.200 migranter, der stod til udvisning, har været på OCAVRR, og blandt disse forlod 94% i sidste ende Grækenland for at tage hjem. Da de forlod landet, fik de 500 euro i lommepenge og et løfte om 1.500 euro i en form for støtte, for at få dem økonomisk på fode (typiske nyanskaffelser har været husdyr, en taxa og en symaskine). Den samlede udgift per person er omkring 4.000 euro, hvilket er mindre end 1% af den socialhjælp, arbejdsløshedspenge, sygdom og andre udgifter, som den typiske illegale migrant koster på lang sigt.
Det er en succesrig opskrift at støtte det grundlæggende vanskelige forløb med at tage hjem igen ved at gøre det mere behageligt og værdigt. Alle vestlige lande, der har problemer med illegale migranter, kan lære af, tilpasse og udvikle modellen, så den passer til landets specifikke forhold. Hvis det gøres rigtigt, vil mange tidligere illegale migranter blive erhvervsdrivende i deres hjemlande.
