Historikeren Bernard Lewis fejrer sin 100 års fødselsdag i dag [31. maj 2016].
Tre citater præciserer hans karriere. Martin Kramer, tidligere elev af Lewis, opsummerer sin læremesters bedrifter:
Bernard Lewis viste sig at blive den mest indflydelsesrige efterkrigshistoriker vedrørende islam og Mellemøsten. Hans elegante syntese gjorde islamisk historie tilgængelig for et bredt publikum i Europa og Amerika. I sine mere specialiserede studier blev han en pioner inden for social og økonomisk historie og brugen af de omfattende osmanniske arkiver. Hans arbejder om den præmoderne, muslimske verden viderebragte både dens strålende rigdomme og dens nydelsesfulde selvtilfredshed. Hans studier i moderne historie gjorde de muslimske folks indre dialog i mødet med Vestens værdier og magt forståelig.
R. Stephen Humphreys fra University of California bemærker "hans lærdoms ekstraordinære omfang [og] hans evne til at beherske den samlede islamiske og mellemøstlige historie fra Muhammad og frem til vore dage." Og som afdøde Fouad Ajami fra Johns Hopkins University udtrykte det på Lewis' 90 ås fødselsdag, så er han "denne nye, amerikanske tidsalders orakel med hensyn til de arabiske lande og den islamiske verden."
Lewis' karriere strakte sig over hele 75 år, fra hans første artikel ("The Islamic Guilds") i 1937 til hans selvbiografi i 2012. Midtvejs, i 1969, kom han ind i mit liv. Jeg opholdt mig i Israel i sommeren mellem mit første og andet år ved universitetet, i tvivl om mit ønske om at blive matematiker og overvejende et skifte til mellemøststudiet. For at få en forsmag på dette nye studiefag besøgte jeg Ludwig Mayers berømte boghandel i Jerusalem og købte The Arabs in History, Lewis' bog fra 1950.
Det blev starten på min karriere. Gennem de næste 47 år blev Lewis ved med at udøve en dybtgående indflydelse på mine studier. Skønt jeg aldrig formelt var hans elev, sugede jeg hans synspunkter til mig, læste næsten alt, hvad han havde skrevet, og anmeldte positivt syv af hans bøger (i 1982, 1986, 1988, 1989,1994, 1996 og 2000), langt flere end af nogen anden forfatter. Hans navn dukker op på 508 sider på mit website. Han har mere end nogen anden haft indflydelse på min forståelse af Mellemøsten og islam.
Når det er sagt, så diskuterede han og jeg ivrigt under George W. Bush-årene, snævert vedrørende Irak-politikken (jeg var mere skeptisk over for de amerikanske bestræbelser) og bredt i forbindelse med mulighederne for at bringe frihed til Mellemøsten (ditto).
Jeg traf første gang professor Lewis i 1973 i London, hvor han gavmildt inviterede mig hjem og gav mig råd vedrørende mine Ph.d.-studier. Jeg har senest besøgt ham, to gange, i hans lille lejlighed i en forstad til Philadelphia.
 Bernard Lewis (t.h.) med forfatterens far, Richard Pipes, i London i maj 1974. |
Han er beundringsværdigt frisk i krop og sind, bruger tid ved computeren, er som altid en raconteur [fortæller] ("Hvad er en jødisk vits? Det er en, som ikke-jøder ikke kan forstå, og som jøder har hørt i en bedre version") og fremtryller anekdoter fra en tid, før alle vi andre blev født (hans diskussion i 1946 med Abba Eban om dennes karrierevalg). Det er vidunderligt at se ham klare sig så godt, selvom det er trist, omend forståeligt, at han ikke længere engagerer sig i videnskaberne eller ytrer sin mening om aktuelle begivenheder.
 Bernard Lewis sammen med forfatteren i New York City i maj 2008. |
Bernard Lewis blev født blot 15 dage efter indgåelsen af Sykes-Picot-aftalen, som har været bestemmende for det moderne Mellemøsten, og her i deres fælles hundredår ligger Syrien og Irak i stumper og stykker, men Bernard Lewis er mere end nogensinde en inspiration for mange af sine selverklærede disciple, heriblandt denne.
