Daniel Pipes er grundlægger af og præsident for den indflydelsesrige amerikanske tænketank Middle East Forum. Samtidig med at Donald Trumps seneste bemærkninger om islam vakte postyr i Amerika, talte Pipes i New Delhi med P Ramesh Kumar om det amerikanske syn på "radikal" versus "moderat" islam, om hvorvidt de amerikanske stater har styrket den religiøse ekstremisme globalt – og om hvem han bakker op i den amerikanske konkurrence om præsidentposten:
Vær venlig at fortælle os om Deres organisation.
Middle East Forum blev grundlagt i 1994. Vi har tre primære aktiviteter: en intellektuel, såsom at vejlede folk om hvordan de kan vinde, f.eks. i Syrien; en operationel, som inkluderer aktiviteter på universiteterne, i kongressen og i retssalene; og en filantropisk, dvs. skaffe penge til allierede personer og organisationer.
En tænketank er anvendt lærdom, ligesom ingeniørarbejde er anvendt videnskab. Vi udfolder anvendt historie, politik og så videre. Jeg er uddannet historiker med fokus på middelalderen – jeg anvender min viden om det vestlige Asiens fortid på de aktuelle forhold.
Vi tilbyder ideer og oplysning til offentligheden og til politikerne.
Deres organisation bliver af nogle kaldt for islamofobisk.
Det er en tåbelig beskyldning. I mere end ti år har jeg sagt, at "radikal islam er problemet, moderat islam er løsningen." Som det antyder, hverken frygter eller hader jeg islam. Men jeg hader visse ekstremistiske former for islam – ligesom mange muslimer gør det. Jeg modarbejder den radikale udgave af islam.
Nogle kommentatorer er stærkt kritiske over for Deres syn på islam – set på baggrund af de nuværende politiske forhold, hvordan vil De definere Deres position?
I USA i dag findes der tre vigtige holdninger til emnet.
Det etablerede samfunds holdning er, at problemet er terrorisme eller voldelig ekstremisme – med andre ord, det har intet at gøre med islam, men opstår ud af den blå luft. Det er holdningen blandt politikere, politi, anklagere, presse og professorer, fordi det er nemmere at undlade at tale om islam.
De to andre holdninger er enige om, at det har noget med islam at gøre – med en vigtig indbyrdes forskel. Holdning nummer to, som er min, mener, at det vedrører en form for islam – men ikke islam som helhed. Det er kun anti-islamistiske muslimer, der kan bekæmpe denne form for islam, og vi bør samarbejde med muslimske allierede for at bekæmpe muslimske fjender.
Den tredje holdning er, at islam i sig selv er den radikale udgave. Den forveksler det midlertidige med det permanente, delene med helheden.
De foretager en skelnen mellem radikal og moderat islam – men Deres holdning til emner som kontroversen om Muhammed-tegningerne har ikke éntydigt støttet de moderate. Kan De forklare dette?
I Vesten har vi ytringsfrihed, hvilket i høj grad inkluderer retten til at ytre sig blasfemisk. Hvis man ønsker at gøre grin med Moses, Jesus, Ganesha eller Buddha, kan man frit gøre det. Men når det drejer sig om Muhammed, er reglerne anderledes. Jeg afviser forskellen og insisterer på de samme rettigheder, når det gælder islam.
 Voltaire. |
I Vesten har retten til at angribe religiøse figurer eksisteret siden Voltaires tid i det 18. årh. – muslimerne bliver nødt til at vænne sig til det.
I USA kan man godt afbrænde en bibel – men afbrænder man en koran, får man et opkald fra præsidenten, som fortæller, at det må man ikke. Hvis islam får særbeskyttelse, betyder det, at den er overordnet. Det vil jeg – og mange andre – ikke acceptere.
Men set i en global sammenhæng, har Vestens ofte modsætningsfyldte politik så ikke skabt et miljø, som virker fremmende for stærkt ekstremistiske grupper som Islamisk Stat?
Der er i det vestlige Asien en tendens til at lægge skylden for alt, hvad der sker – det være sig omfattende som Islamisk Stat eller så beskedent som en trafikprop – på vestmagterne. Jeg mener derimod, at befolkningerne i det vestlige Asien skaber deres egen skæbne, de har ansvaret for sig selv. Javist, USA, Storbritannien og andre spiller en vis rolle, men den er lille, sammenlignet med vestasiaterne selv, som må lære at vedgå deres problemer.
Fyrede Vesten ikke op under ekstremismen ved at støtte Osama bin Laden under den sovjetiske invasion af Afghanistan?
Den amerikanske regering støttede ikke Osama bin Laden under kampene mod Sovjetunionen i Afghanistan. Jeg udfordrer enhver til at bevise det modsatte.
Nu vi taler om at støtte, hvem støtter De så i den amerikanske præsidentkampagne?
Jeg er imod Trump – han er en nar, fuld af storhedsvanvid og helt uacceptabel.
Jeg er imod Hillary Clinton – hele Clinton-apparatet er afskyeligt, uærligt og grådigt.
Jeg er imod Sanders, som forsøger at genopvække de forfejlede socialistiske ideer fra det 19. årh.
Så har vi Cruz. Jeg er generelt enig i hans synspunkter og opfatter ham som et fint menneske.
