Donald Trump, den førende republikanske præsidentkandidat, opfordrede den 7. dec. til "en total og fuldkommen lukning for, at muslimer kommer ind i USA, indtil vort lands repræsentanter finder ud af, hvad der foregår." Erstat et enkelt ord i denne formulering, og den er ikke længere oprørende, men glimrende.
I en reaktion på muslimers massakrer i Paris og San Bernardino pegede Trump på et muslimsk had "hinsides al forstand" i Vesten. Derfor, konkluderede han, "Indtil vi er i stand til at bestemme og forstå dette problem og den farlige trussel, det udgør, skal vores land ikke være et offer for grufulde angreb fra mennesker, som kun tror på jihad."
De negative reaktioner, herhjemme og internationalt, fra muslimer og ikke-muslimer, indløb hurtigt og rasende – og med rette, eftersom Trumps grove udmelding er forfatningsstridig, uacceptabel, uanvendelig og ustrategisk.
Forfatningsstridig: Hver eneste vestlig grundlov er sekulær og tillader ikke religiøs indvandringskontrol, hvilket snarere gør Trumps erklæring til en irriterende provokation end en øvelse i praktisk politik.
Uacceptabel: Ud over det lovgivningsmæssige, repræsenterer sekularismen en vestlig kerneværdi, sammen med ytringsfriheden, en værdi som der næppe er nogen, der vil acceptere at se blive skrottet af hensyn til midlertidige hovsaløsninger.
Uanvendelig: Islam er ikke en permanent identitet på linje med hudfarve. Intet forhindrer muslimer i at fornægte islam eller konvertere til en anden religion. Med mindre Trump udvider sin "totale og fuldkomne lukning" til også at omfatte tidligere muslimer – hvilket ville være endnu mere forfatningsstridigt – opmuntrer han blot til det allerede eksisterende fænomen i form af muslimske bekvemmelighedskonversioner (som det symboliseres ved en kirke i Berlin).
Ustrategisk: Trumps præsidentkampagne er endnu engang kontraproduktiv; han får på en og samme tid de konservative til at ligne idioter og tilfører forelsket opmærksomhed til dem, der er imod hans synspunkter, i dette tilfælde radikale muslimske grupper som Council on American-Islamic Relations (kendt i brede kredse under betegnelsen CAIR), som har oplevet et hidtil uset overflødighedshorn af mediedækning til at udbrede sit bedrageriske budskab.
Når det er sagt, så har Trump rejst et kritisk og tiltrængt spørgsmål, som alle vesterlændinge er nødt til at forholde sig til, symboliseret ved den seneste tsunami af illegal immigration til Europa og de kolossale spændinger, den har medført. Enkelt udtrykt, så udgør muslimer en uforholdsmæssig stor kilde til problemer, hvilket bliver tydeligt, når de sammenlignes med hinduistiske immigranter, som findes i stort set samme antal, men generelt stille tilpasser sig Vesten.
Vold er hovedoverskriften, når det gælder muslimer, hvad enten der er tale om konspirationer i større skala (Paris) eller et pludseligt jihad-syndrom hos ensomme ulve (San Bernardino), men vold er næppe hele problemet. Den muslimske fjendtlighed mod ikke-muslimer antager mange andre former, såsom indlæring af islamisk overherredømme i moskeerne, udspyelse af anti-semitisme i gaderne og trusler mod enhver, der vover offentligt at kritisere islam. Emner i forbindelse med kvinder indbefatter skamfering af kvindelige kønsorganer, æresdrab, flerkoneri og tvungne ægteskaber. Islamiske skikke medfører stærk antipati mod førerhunde, svømmebade, der benyttes af begge køn, og homoseksuelle.
Meningsmålinger viser en udbredt – og helt legitim – bekymring over disse spørgsmål, samt en voksende utålmodighed med diverse regeringers afvisning af denne bekymring. Når Tysklands Angela Merkel hilser et ubegrænset antal illegale indvandrere velkommen, eller Barack Obama håner bekymringerne vedrørende syriske immigranter, vil populistiske stemmer som Donald Trumps uundgåeligt finde tilhængere.
Han er faktisk blot den seneste anti-immigrationsfigur med et budskab, som i stigende grad vækker genklang. Geert Wilders' PVV i Holland ville vinde 39 ud af 150 pladser i parlamentet ifølge en nylig undersøgelse, en øgning fra hans nuværende 15 pladser og næsten dobbelt så mange om noget andet parti. Ved de franske regionalvalg for en uge siden førte Marine le Pens National Front i 6 ud af 13 distrikter. Denne stigende tendens vil fortsætte, indtil et af disse udstødte oprørspartier vinder over 50 procent af stemmerne og indtager regeringsmagten. I den forstand er Trump på forkant med udviklingen.
Hvordan håndterer man den muslimske immigration på en ansvarlig og ukontroversiel måde? Jeg har to forslag. For det første bør man erstatte udtrykket "at muslimer kommer ind i USA" i Trumps formulering med "at islamister kommer ind i USA." Islamister er de muslimer, som ønsker at anvende islamisk lov, undertrykke kvinder og ikke-muslimer, og skabe et verdensomspændende kalifat. De udgør omkring 10-15 procent af den muslimske befolkning; de, og ikke muslimer i almindelighed, er barbarerne, som "kun tror på jihad."
For det andet bør man foretage en seriøs undersøgelse af alle kommende gæster og immigranter, ikke det proforma tjek, som benyttes i dag. At gøre dette vil kræve penge og tid, samt brug af nogle kreative spørgsmål med henblik på at bringe ideologiske tilbøjeligheder for dagen. Men hver eneste person, der kommer ind i landet, bør tjekkes for at sikre, at der ingen islamister bliver lukket ind, aldrig nogensinde, overhovedet, end ikke på korte besøg, og dermed øge vores fælles sikkerhed.
